Jobbeskrivelse
Konsulenter til tidsbegrænset stilling i KBHV
Konsulenter til tidsbegrænset stilling i KBHV

Københavns Vestegns Politi søger konsulenter til Afgørelsessektionen, som er en del af Beredskabet.

Om stillingen
I stillingen bliver du en del af arbejdet med den afsluttende behandling af straffesager i politisøjlen. Opgaverne består bl.a. i at visitere sager, kvalitetssikre sagsbehandlingen og afgøre de sager, som politiet selv har kompetence til at afslutte. Derudover skal du samle relevante sager i komplekser, sikre den nødvendige sammenhæng og overblik i sagsmaterialet samt klargøre og sende de sager til anklagemyndigheden, som skal behandles dér.

Stillingen kræver derfor både faglig præcision, struktur og evne til at skabe fremdrift i sagsbehandlingen. Du vil få en rolle i at sikre, at sagerne behandles korrekt, effektivt og med den nødvendige kvalitet, så både politiets og anklagemyndighedens videre arbejde understøttes bedst muligt.

Om dig
Vi forudsætter, at du

- kan arbejde selvstændigt
- har helhedsforståelse og helhedssyn i forhold til organisationen og den enkelte opgave
- besidder en god politifaglig viden, som du kan omsætte i praksis
- er kvalitetsbevidst, ansvarlig og omstillingsparat
- kan kommunikere og samarbejde
- er serviceorienteret, samarbejdsvillig og fleksibel
- evner og har lyst til samarbejde også på tværs af sektionen
- har lyst, evne og vilje til at bidrage til en optimering af sagsgangen, som kan    resultere i at politiuddannede kan frigøres til kerneopgaver
- er i stand til at tage ansvar for dine arbejdsopgaver og har ordenssans.

Vi lægger vægt på, at du

- har godt kendskab til anvendelsen af POLSAS ud over den almindelige
  brugergrænseflade på sagsbehandling – eks. søgefunktioner, sans for datakvalitet og de mere komplekse funktioner.
- har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
- har interesse og forståelse for IT
- er teamorienteret, stabil, fleksibel og engageret
- kan holde hovedet koldt i pressede situationer
- er villig til at deltage bredt i arbejdet i Drifts- og visitationscentret.

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på individuelle vilkår/ overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10- fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale af 16. oktober 2017 for overenskomstansatte i Politiet under Politiforbundets forhandlingsområde.

Den ugentlige arbejdstid aftales nærmere, men som udgangspunkt tilbydes 15 timer ugentligt. Arbejdstiderne aftales med nærmeste leder.

Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi med adresse på Birkelundsvej 2, 2620 Albertslund.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og at denne kan opretholdes under hele ansættelsen.

Kontakt og ansøgning
For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte Emil Weng Hansen på tlf. 22100438.

Ansøgningsfrist er 5. juni 2026.

Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  05.06.2026
Ansøgningsfrist:  05.06.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Vestegns Politi
Jobsted (langt): 

Albertslund

Deltid / fuldtid:  Deltid