Jobbeskrivelse
Politiskolen søger en politiuddannet medarb. (pb/pa) t/Materiel & Logistik, tidsbegr.stilling i 2 år
Politiskolen søger en politiuddannet medarb. (pb/pa) t/Materiel & Logistik, tidsbegr.stilling i 2 år

Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen, Uddannelsescenter Øst (Brøndby UCØ) søger pb/pa i tidsbegrænset stilling i 2 år med mulighed for forlængelse

Vil du spille en central rolle på Politiskolen og håndtere våben, materiel og køretøjer?
Har du erfaringer med logistik og trives du med at have flere bolde i luften?

 

Så har vi det rette job til dig på Politiskolen!

 

Jobbet
Sektionen for FM, Indkøb og Materiel, understøtter Politiskolens studerende og ansatte med en lang række kerneopgaver. Du skal være med til at sikre, håndtering af lager med våben og materiel samt at Politiskolens køretøjer kommer på værksted til rette tid og økonomi. Stillingen indebærer en travl og alsidig hverdag med fokus på service, indkøb og drift, herunder sikring af, at de nødvendige processer og standarder for tilsyn og kontroller overholdes.

 

Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor højt humør og glade studerende/ medarbejdere, danner rammerne for arbejdet og det team, du bliver en del af – et mindre team, hvor nogle af dine kollegaer har arbejdsplads i Vejle og andre i Brøndby.

Dine primære arbejdsopgaver vil indeholde:

  • Lagerstyring og registrering: Sikre, at lagerbeholdningen af våben, materiel, ammunition og andet til enhver tid er korrekt registreret i materielstyringssystemet og underlagt egenkontrol
  • Logistik og leverancer: Koordinere og sikre rettidig udførelse af leverancer og transporter, herunder til og fra vognparkens service
  • Service og reparation: Sikre, at køretøjer sendes på værksted i rette tid, samt håndtere kontering af regninger og opfølgning på reparationer
  • Indkøb: Planlægning og gennemførelse af indkøb af nødvendigt materiel og reservedele i overensstemmelse med budget og behov
  • Egenkontrol: Overvåge og dokumentere, at våben, materiel og ammunition opfylder de gældende krav for sikkerhed og drift
  • Support: Daglige personlige henvendelser fra kollegaer og studerende, som skal supporteres med nødvendigt materiel
  • Administration: Mailhåndtering i funktionspostkassen samt journalisering i WorkZone

 

Kvalifikationer

  • Kendskab til håndtering af våben og ammunition er en forudsætning
  • Erfaring inden for logistik, lagerstyring eller en lignende rolle
  • Kendskab til drift og vedligeholdelse af køretøjer er en fordel
  • Gode IT-kundskaber, især i lagerstyrings- og regnskabssystemer
  • Evne til at arbejde struktureret og bevare overblikket i travle situationer
  • Fleksibilitet og vilje til at yde en ekstra indsats, når det kræves

 

Personlige egenskaber

  • Serviceminded og løsningsorienteret tilgang
  • Gode samarbejdsevner og vilje til kommunikation på tværs af afdelinger
  • Ansvarsbevidst og detaljeorienteret

 

Vi tilbyder

  • En alsidig og udfordrende stilling i en dynamisk organisation
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En vigtig rolle i at sikre virksomhedens drift og effektivitet

 

Er du klar til at tage ansvar for Politiskolens våben, materiel og logistik samt bidrage til en effektiv og pålidelig drift? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

 

Hvem er du?
Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) med en del års erfaring fra politiet. Du har en selvstændig tilgang til dine arbejdsopgaver og ansvarsområder, men er samtidig fagligt lydhør og støtter op om fællesskabet med dine gode samarbejdsevner.

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du stationeres tidsbegrænset i en 2 års PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Øst, UCØ, Brøndbyøster Boulevard 30 i Brøndby.


Hvis du er tjenestegørende på Politiskolen enten i en turnusstilling eller i en fast stilling vil du fortsætte i nuværende ansættelsesvilkår. 

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationeres du på ny i din egen politikreds.

 

Der ydes et funktionstillæg til stillingen på 3.152,04 kroner månedligt i aktuelt niveau.  

 

Vi forventer, at du i mindre omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder. Eksempelvis i en politikreds eller på Uddannelsescenter Vest – Vejle.

 

Du bliver ansat på ukontrollabel tjeneste, hvortil merarbejde opgøres årligt og der kan ske honorering efter gældende regler. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”HEM”, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Stillingerne er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Anja Engelhardt på telefon 2939 3309.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 26. november 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  26.11.2025
Ansøgningsfrist:  26.11.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid