Jobbeskrivelse
Konsulenter med politimæssig efterforskningserfaring - Midt- og Vestjyllands Politi
Konsulenter med politimæssig efterforskningserfaring - Midt- og Vestjyllands Politi

Er du politiuddannet og vej på pension? Måske er du allerede pensioneret? 
Har du en bred erfaring indenfor efterforskning? 
Ønsker du at kombinere pension og politiarbejde? 


Så er denne stilling noget for dig. 


Midt- og Vestjyllands Politi søger deltidskonsulenter med stærke efterforskningsmæssige kompetencer til bekæmpelse af kriminalitet i politikredsens centrale efterforskningsafdeling i Holstebro. 


Om jobbet 
Efterforskningsafdelingen indeholder flere sektioner som sammen dækker en bred vifte af grov- og organiseret kriminalitet som fx Personfarlig-, Organiseret- og Økonomisk kriminalitet samt Specialfunktioner. Du vil blive ansat til at understøtte alle afdelingens sektioner i sin helhed. Har du erfaring indenfor en af sektionerne, vil du som udgangspunkt modtage arbejdsopgaver fra denne sektion, men da kriminalitetsbilledet konstant forandrer sig, kan assistance til andre sektioner forekomme. 


Du bliver en del af et større team af kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer bestående af politiuddannet efterforskere, civile efterforskere og administrativt personale.

Arbejdspladsen har stort fokus på et velfungerende fagligt miljø, arbejdsmiljø og trivsel. 


Dine arbejdsopgaver vil være af politifaglig karakter herunder: 


• Visitere og identificere opgavernes centrale indhold og retning for efterforskningen,
• planlægge og foretage relevante efterforskningsskridt, 
• indhente relevant dokumentation og foretage afhøringer,
• udarbejde rapporter og indhente relevante kendelser,
• arrestantsagsbehandling og arrestantpleje,
• digitalisere sagerne til brug for Anklagemyndigheden og Retterne og
• yde bistand til anklagerne i forbindelse med straffesager i retten. 

 

Du vil ikke kunne deltage i opgaver med konfronterende tjeneste. 


Der vil være mulighed for hjemmearbejde. 


Om dig 


Faglige egenskaber: 
• Du har en politifaglig uddannelse
• Du har en bred erfaring indenfor efterforskning
• Du vil kunne udføre ovenstående arbejde uden nævneværdig behov for oplæring eller vejlederstøtte.

 

Personlige egenskaber: 
• Du trives i en travl hverdag 
• Du er omstillingsparat, engageret og har en positiv tilgang til nye udfordringer 
• Du er vedholdende og detaljeorienteret 
• Du kan arbejde selvstændigt med opgaverne og kan tilrettelægge din tjeneste hensigtsmæssigt. ifht. opgaverne 
• Du har gode samarbejdsevner og evnen til at indgå i teams 
• Du har gode kommunikative evner og er serviceminded 
• Du kan anvende humor i dagligdagen. 

 

Du tilbydes et spændende fagligt miljø, udfordrende arbejdsopgaver og gode kollegaer.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med indflydelse på egen tjenesteplanlægning. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes på en individuel kontrakt med vilkår svarende til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Du indplaceres med en timeløn på 224,00 kr. pr. time.

 

Stillingen er som udgangspunkt en deltidsstilling på ca. 20 timer. 


Dit primære arbejdssted bliver Midt- og Vestjyllands Politi, Stationsvej 74, 7500 Holstebro.

 

Midt- og Vestjyllands Politi er en arbejdsplads med røg- og nikotinfri arbejdstid. 


Stillingen er til besættelse snarest muligt og efter nærmere aftale. 


Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til "Hemmelig", og at denne kan opretholdes gennem hele din ansættelse.


Kontakt og ansøgning 

For yderligere oplysninger om stillingerne rettes henvendelse til vicepolitiinspektør Jim Hansen, tlf.: 61949588.

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. 

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår hvilken stilling du søger. 

 

I forbindelse med din ansøgning bedes du uploade CV samt dokumentation for relevant uddannelse. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Du kan læse mere om Midt- og Vestjyllands Politi på www.politi.dk

 


Ansøgningsfristen er den 22.06.2026

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  22.06.2026
Ansøgningsfrist:  22.06.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Holstebro

Deltid / fuldtid:  Deltid