Er du typen, der kan knække koden, skabe overblik og se sammenhænge i et ofte kompliceret materiale? Vil du være med til at efterforske og bremse fremtidens kriminalitetsform? Så har vi en spændende stilling i afdelingen for Økonomisk Kriminalitet.
Om stillingen
Berigelseskriminalitet flytter sig i disse år fra traditionel fysisk kriminalitet til økonomisk kriminalitet, typisk på internettet eller via andre medier. Bekæmpelse af økonomisk kriminalitet stiller store krav til efterforskernes evne til nytænkning og kreativitet og er et prioriteret indsatsområde.
Central Efterforskning - Økonomisk Kriminalitet søger en medarbejder som har en økonomisk og juridisk forståelse som kan indgå i et team sammen med afdelingens faglige koordinatorer i visitationen, samt indgå i tværfaglige teams med efterforskere, anklagere og administrative medarbejdere med henblik på at visitere, vurdere og sagsbehandle sager om økonomisk kriminalitet.
Økonomisk Kriminalitet arbejder med mange forskelligartede sagstyper – lige fra den mindste sag om bedrageri til store komplekse sager, der efterforskes i teams og over længere tid.
Dit primære arbejdsområde vil være visitation og juridisk vurdering af sager, samt sikre kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen. Du vil få et ansvar for udvikling og vedligeholdelse af retningslinjer for visitation og vurdering af straffesager.
Du vil indgå i et team med en politifaglig koordinator og en jurist, hvor I sammen vil stå for kredsens visitation af sager af Økonomisk kriminalitet. Derudover består teamet også af administrative medarbejdere og studentermedhjælpere, der varetager det administrative arbejde fra modtagelsen af sagerne til den indledende efterforskning og berigelse af sager.
I teamet vil du have ansvaret for oplæring og vejledning af stud.jur.-ansatte i juridiske og politifaglige aspekter af sagsbehandlingen. Du vil i samarbejde med den politifaglige koordinator have faglig sparring med kollegaer og øvrige samarbejdspartnere
Om dig
Vi lægger vægt på, at du
- er uddannet Cand.jur., Cand.merc.jur., Cand.merc. eller tilsvarende uddannelse.
- har flair for og stor interesse for IT
- kan arbejde selvstændigt, såvel som indgå i samarbejde i tværfaglige teams med afdelingens øvrige medarbejdere
- er handlekraftig, tænker kreativt og er god til kommunikere, såvel skriftligt som mundtligt
Vi giver dig de grundlæggende kundskaber inden for polititeori og efterforskning. Du vil også blive klædt på til at kunne agere inden for lovens rammer med hensyn til indhentning af oplysninger samt afhøring af forurettede og vidner i samarbejde med politiuddannede efterforskere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Ansættelse vil være som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.
Arbejdstiden er gennemsnitligt 37 timer pr. uge, og til besættelse snarest muligt. Dit arbejdssted vil være Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, afdelingen for Økonomisk Kriminalitet, Parkvej 50, 4700 Næstved.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele ansættelsesperioden.
Vi har røgfri arbejdstid.
Der er mulighed for hjemmearbejde, som aftales på ugentlig basis efter aftale med nærmeste leder.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicepolitiinspektør Lars Steffensen på tlf. 41331543.
Ansøgningsfrist den 25. juni 2026
Samtaler forventes afholdt i uge 30 og uge 33.
Om politikredsen
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har en hovedstation placeret i Næstved og fem lokalstationer placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er politikredsens udlændingekontrolafdeling placeret i Rødbyhavn.
Politikredsen omfatter i alt 7 kommuner: Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der i alt bor ca. 390.000 borgere. I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ansat ca. 900 medarbejdere, hvoraf hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med bl.a. akademisk og administrativ baggrund.
Næstved