Jobbeskrivelse
Pb/pa til Planlægningssektionen i Nuuk, tidsbegrænset stilling i 2 år, Grønland
Pb/pa til Planlægningssektionen i Nuuk, tidsbegrænset stilling i 2 år, Grønland

Grønlands Politi søger pb/pa til Planlægningssektionen, til tidsbegrænset stilling i 2 år med mulighed for forlængelse

 

Tag del i en unik karrieremulighed, hvor du samtidig får anledning til at opleve Grønlands storslåede natur og kultur. 

 

Grønlands Politi søger engagerede politiuddannede medarbejdere til Planlægningssektionen i Nuuk.

 

Stillingen kan søges af uchargerede politiuddannede fra Danmark, Færøerne og Grønland.

 

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller efter nærmere aftale


Om Planlægningssektionen 
Planlægningssektionen er stabselementet i Operativt Center, der har det overordnede daglige ansvar for beredskabsområdet og de daglige borgernære politiopgaver. Operativt Center håndterer den politioperative opgaveløsning ved større hændelser, katastrofer og lignende, samt at i alle døgnets timer ved krisesituationer hurtigt og effektivt kan etablere den nødvendige politioperative ledelseskapacitet og krisestyringskapabilitet. Ud over at være stabselement varetager Planlægningssektionen planlægningen af særlige politioperative indsatser og udfærdigelse af rammerne for opgaveløsningen.

 

Om Nuuk
Nuuk er Grønlands hovedstad og største by med cirka 19.000 indbyggere. Byen er det politiske, økonomiske og kulturelle centrum i landet og byder på moderne faciliteter såsom universitet, hospital, kulturhus og museer – alt sammen kombineret med et levende caféliv og gode shoppingmuligheder. Nuuk er en by med dybe historiske rødder, grundlagt i 1728, hvor den traditionelle inuitkultur smelter sammen med nutidens moderne livsstil. Omgivet af spektakulære fjorde, bjerge og isfjelde giver Nuuk unikke muligheder for naturoplevelser året rundt, og du kan opleve både midnatssolen om sommeren og det magiske nordlys om vinteren. Som politibetjent i Nuuk får du en central rolle i et travlt og dynamisk miljø, hvor du er med til at skabe tryghed i en by, der balancerer mellem tradition og udvikling.


Om jobbet

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Skabe og vedligeholde et fremadrettet oversigt af aktiviteter og hændelser
  • Udfærdigelse af plansæt for politioperative indsatser, både på det strategiske-, operationelle- og taktiske niveau
  • Udfærdigelse af instrukser og vejledninger for politioperative opgaver
  • Virke som stabsfunktion for Operativt Center
  • Virke som støttefunktion i Grønlands Beredskabs Stab under varslede- og uvarslede hændelser
  • Sagsbehandler på politioperative høringssager, og udfærdigelse af bemærkninger til brug i forbindelse med udfærdigelse af politikredsens endelige høringssvar
  • Bidrage til og/eller deltage i fora, hvor der drøftes politioperative emner, både internt og eksternt
  • Deltage i forberedelsen og gennemførelsen af øvelser på det beredskabsmæssige område sammen med eksterne samarbejdspartnere


Om dig

  • du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og har interesse i arbejdet med både almindelige og komplekse, ressourcekrævende opgaver
  • du har gode samarbejdsevner og du trives i både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger
  • du er initiativrig, positiv og loyal, og du har en forståelse for kredsens mål og rammer
  • du evner at omsætte ny læring til praksis og tager ansvar i opgaveløsningen
  • du udviser ansvar i det daglige arbejde
     

Vi tilbyder en spændende og alsidig arbejdsdag med faglige udfordringer, hvor du i høj grad får mulighed for at præge indholdet af dit arbejde. Stillingen indebærer både ansvar og indflydelse, og du vil få mulighed for at videreudvikle dine eksisterende kompetencer samt tilegne dig nye. Du vil få et selvstændigt fagligt ansvar og indgå i tæt samarbejde med politilederen i sektionen om planlægning og prioritering af opgaverne.

 

Det er en forudsætning, at inden du rejsen til Grønland er uddannet på Karabin MCX Grønland. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du lønindplaceres efter den til enhver tid gældende klassificeringsaftale som pb/pa og aflønnes efter stedtillægssats 3, som er stedtillægssatsen i Grønland. Eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.


Under udsendelsen fra Danmark eller Færøerne oppebæres et ikke pensionsgivende tillæg, der for tiden udgør kr. 6.730 pr. måned (april 2025-niveau). Eventuelt Færøtillæg/Nordatlanttillæg ophører.


Hvis du udsendes fra Færøerne eller Danmark er perioden minimum 2 år, med mulighed for forlængelse. Eventuelt færøtillæg ophører efter gældende regler. Ved ansættelse som hjemmehørende i Grønland vil ansættelsen være på indtil videre.


Efter udsendelsen stationeres du på ny i din egen kreds.


Arbejdstiden i Grønland er gennemsnitligt 37 timer om ugen.


Du får tjenestested i Nuuk, hvilket betyder at du er omfattet af den til enhver tid gældende aftale mellem Rigspolitiet og Politiforbundet om arbejdstidsregler for ansatte i politiet omfattet af Politiforbundets forhandlingsret. 


Der ydes fri bohaveflytning samt tiltrædelsesrejse til tjenestestedet i Grønland ved udstationeringens påbegyndelse og fratrædelsesrejse ved det ordinære fratrædelsestidspunkt. 


Flyttegodtgørelse, tiltrædelsesrejse og feriefrirejse ydes efter gældende regler. 


Hvis du ansættes fra en stilling uden for Nuuk i Grønland, eller fra Danmark/Færøerne sørger Grønlands Politi for nedpakning af og transport af dit indbo efter gældende regler, ligesom vi sørger for selve rejsen for dig og din familie til Nuuk – og retur igen efter 2 års tjeneste. Du bliver skrevet op til en bolig, hvor huslejen er stort set som i Danmark og indtil du har fået fast bolig og dit indbo er kommet frem, sørger vi indkvartering i møbleret bolig. Der skal i den periode du bor i vores møblerede bolig betale skat af fri bolig efter gældende regler.


Der gøres opmærksom på, at der i Grønland er indført en obligatorisk pensionsordning, der betyder, at for alle indkomster, der ud over grundlønnen overstiger 125.000 kr., skal ske indbetaling til særskilt pensionsordning.


Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.


Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.


Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.


Kontakt og ansøgning

Er du interesseret i stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte fg. pk. Thomas Vendelbo Nielsen, på telefon +299 567129. Bemærk venligst, at der er 3 timers tidsforskel mellem Danmark og Grønland. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

 

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

 
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 


Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

 
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: Den 18. juni 2026

 
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

Kalaallit Nunaanni Politii
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
Grønlands Politi

Sammen skaber vi tryghed

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  18.06.2026
Ansøgningsfrist:  18.06.2026
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid