Jobbeskrivelse
Juridisk drifts- og fagkoordinator til Ledelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi
Juridisk drifts- og fagkoordinator til Ledelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi

Har du stærke kompetencer inden for juridisk sagsbehandling og driftsstyring? Trives du med at skabe struktur, overblik og fremdrift i komplekse opgaveporteføljer – samtidig med at du er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø? Så er du måske vores nye juridiske fagkoordinator til sektionen Jura & Service under Ledelsessekretariatet i Midt- og Vestsjællands Politi.

 

Vi søger en handlekraftig og struktureret jurist, der kombinerer skarp faglighed med stor interesse for mennesker og samarbejde. Du bliver en del af en arbejdsplads med en uformel tone, hvor vi passer på hinanden, griner sammen i hverdagen og holder et højt fagligt niveau – også når tempoet er højt.

 

Om stillingen
Som juridisk fagkoordinator får du en central rolle i tilrettelæggelsen og styringen af driften af sektionens sager. Du er med til at sikre, at opgaverne prioriteres rigtigt, at sagerne behandles effektivt, og at kvalitet og deadlines overholdes. Du bliver et vigtigt bindeled mellem den daglige drift og den faglige opgaveløsning. Derudover vil du – afhængigt af interesser og kompetencer – få mulighed for at være ansvarlig for selvstændige juridiske områder, udviklingsopgaver og projekter i politikredsen.

 

Sektionen er sammensat af forskelligartede fagligheder og opgaver, og du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger på tværs af kompetenceområder. Sektionen er central for hele politikredsen – både i forhold til driften af opgaver, som er centrale for både organisationen og borgerne, men også i forhold til at understøtte politioperative operationer, hvor vores arbejde gør en konkret forskel.


Sektionen står over for en periode med betydelige forandringer. Der kommer nye opgaver til, og medarbejderstaben udvides. Som fagkoordinator får du en vigtig rolle i at sikre fremdrift, kvalitet og ensartethed, mens nye kolleger bydes velkommen, og opgaveporteføljen udvikles.

 

Stillingen indebærer både koordinerende opgaver og egen sagsbehandling.

 

Dine opgaver vil blandt andet være at:

•    Planlægge og koordinere den daglige drift af sagsbehandlingen.
•    Prioritere og fordele opgaver i samarbejde med sektionslederen og sekretariatschefen.
•    Sikre fremdrift, kvalitet og ensartethed i sagsbehandlingen.
•    Understøtte effektive arbejdsgange og bidrage til løbende procesoptimering.
•    Yde faglig sparring til kolleger i konkrete sager på tværs af fagligheder.
•    Bidrage til behandling af sager både inde for og uden for strafferetsplejen, herunder bl.a. aktindsigt, dispositionsklager, erstatning, hundesager og sikkerhedsbrud.
•    Være med til at sikre en god og velfungerende overgang i den kommende periode med nye opgaver og nye kolleger.

 

Vi forestiller os, at du:

•    Er cand.jur. med solid juridisk faglighed.
•    Har erfaring med sagsbehandling og gerne koordinering eller driftsstyring.
•    Er handlekraftig og skaber fremdrift – også når det skal gå stærkt og ikke nødvendigvis drejer sig om jura i en snæver forstand.
•    Arbejder struktureret og systematisk, og har blik for både detaljen og helheden.
•    Er god til at prioritere og bevare overblikket i en travl hverdag.
•    Er en god kollega: imødekommende, nysgerrig på andre og optaget af, at vi har det godt sammen.
•    Bidrager aktivt til et stærkt arbejdsmiljø og en uformel, omsorgsfuld omgangstone.
•    Kommunikerer klart og præcist – og kan formidle både faglige og praktiske problemstillinger til forskellige målgrupper.

 

Erfaring fra politiet eller anklagemyndigheden er en fordel, men ikke et krav. Det samme gælder erfaring med koordinering eller driftsstyring – vi har øje for både erfarne profiler og dygtige jurister, der er klar til at tage skridtet ind i en koordinerende og driftstyrende rolle.

 

Hvad vi tilbyder
Du får en nøglefunktion i en sektion tæt på beslutningerne i politikredsen, hvor jura, drift og operativt arbejde mødes hver dag. Du får dygtige og engagerede kolleger, en uformel omgangstone og en arbejdsplads, hvor vi tager arbejdsmiljøet seriøst og bekymrer os om hinanden – både fagligt og personligt.


•    En alsidig stilling med både faglige og koordinerende opgaver.
•    Mulighed for at præge og udvikle arbejdsgange og processer.
•    Et stærkt fagligt miljø med gode muligheder for sparring.
•    Et uformelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, hjælpsomhed og trivsel.

 

Du får mulighed for at sætte dit præg på sektionens videre udvikling i en periode med vækst og forandring, og du vil opleve en hverdag med stor variation, høj relevans og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker, afhængigt af dine kvalifikationer og erfaring, som specialkonsulent på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Er du i forvejen tjenestemand, kan du bevare ansættelsesformen.

 

Du vil til daglig referere til sektionslederen for Jura og Service. Ansættelse forudsætter, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde godkendelsen gennem hele ansættelsen.

 

Arbejdsstedet er Midt- og Vestsjællands Politi, Skovbogade 3 i Roskilde.

 

Kontakt og ansøgning
Spørgsmål om stillingen kan rettes til sektionsleder Karina Bull Petersen på telefon +45 9135 7869 og e-mail KVP005@politi.dk eller sekretariatschef Emil Maegaard-Hoffmann på telefon +45 2464 3633 eller e-mail EMA017@politi.dk. Generel information om politiet findes på www.politi.dk.

 

Ansøgning sker via politiets rekrutteringssystem, hvor du opretter en profil og uploader ansøgning, CV og eksamensbevis i pdf-format.

 

Vi forventer at holde samtaler i uge 25-26

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfrist: 10. juni 2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.06.2026
Ansøgningsfrist:  10.06.2026
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Fuldtid