Jobbeskrivelse
1. eller 2. linje uddannet pa/pb til Grønlands Politi, tidsbegrænset stilling i 12 mdr.
1. eller 2. linje uddannet pa/pb til Grønlands Politi, tidsbegrænset stilling i 12 mdr.

1. eller 2. linje uddannet pa/pb til Grønlands Politi i tidsbegrænset stilling i 12 måneder med mulighed for forlængelse

 

Vil du være en del af en spændende arbejdsplads i det flotte Arktis? Motiveres du af at arbejde med en bred vifte af politifaglige opgaver i et dynamisk miljø? Har du mod på at bringe din viden og kompetencer inden for grænsekontrol i spil i en alsidig dagligdag hos et lokalt politi? Så er det dig vi søger!

 

Inden for en forventet periode i 2025/2026, skal Grønlands Politi, sammen med de øvrige politikredse, overgå til en ny og skærpet procedure for grænsekontrol. Derfor skal vi allerede nu have styrket særligt vores lokale politistationer med viden og kompetencer inden for grænsekontrol.

 

Om stillingen:

I Politidistriktsafdelingen vil du have en central rolle i at sikre effektiv kontrol og sagsbehandling i forbindelse med grænserelaterede aktiviteter. Dine primære opgaver vil derfor omfatte:

 

  • 1. linjekontrol: Grænsekontrol ved ind- og udrejse med skibe og fly.
  • 2. linjeopgaver: Efterforskning og sagsbehandling i forbindelse med sager om personel- og dokumentfalsk, menneskesmugling, menneskehandel, afvisninger, overtrædelse af indrejseforbud og ulovligt ophold.

 

Grønlands Politi er fordelt på 19 politistationer på et geografisk område på over 2.000.000 m2, med 34 godkendte grænseovergangssteder, hvorfor du skal være omstillingsparat i forhold til stationering og tjenesterejser.

 

Det vil ikke være hver dag, at der er opgaver med grænsekontrol, så du vil samtidig være en del af teamet på lokalstationen og bidrage med bl.a. efterforskning, sagsbehandling og øvrige politioperative opgaver.

 

Om dig:

Du har en politifaglig uddannelse (Politiets Basisuddannelse), og diu er en engageret og initiativrig medarbejder, der:

  • Trives i et travlt arbejdsmiljø med en bred opgaveportefølje
  • Er ansvarsbevidst og samarbejdsorienteret ift. både kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Kan arbejde selvstændigt og tilrettelægge sin egen arbejdsdag
  • Er indstillet på at lære fra sig

 

Vi forventer, at du som minimum er 1. linje uddannet, samt at du kan kommunikere på engelsk. Arbejdsstedet er på én af lokalstationerne hos Grønlands Politi, hvor du vil referere til distriktslederen i Politidistriktsafdelingen.

 

Det er en forudsætning, at du inden rejsen til Grønland er uddannet i Karabin MCX. Du opfordres også til at have gennemgået hjemkredsens PFT uddannelse samt deltaget i den halvårlige skydning inden rejsen til Grønland.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Varigheden af stillingen er som udgangspunkt 12 måneder med mulighed for forlængelse. Du fastholder din nuværende lønindplacering som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg bortfalder efter gældende regler

 

Efter assistancetjenesten bliver du stationeret i egen kreds på ny.

 
Den ugentlige arbejdstid i Grønland er 40 timer, og du vil være underlagt ukontrollabel tjeneste jf. det grønlandske arbejdstidsreglement.
 

Politiet i Grønland afholder udgifter i forbindelse med til- og fratrædelsesrejse alene for den udtagne polititjenestemand, ligesom der stilles indkvartering i møbleret bolig til rådighed. Der betales skat af værdien af den frie bolig under opholdet i Grønland efter gældende regler.
 
Skat i Grønland har indført en obligatorisk pensionsopsparing, som også gælder for polititjenestemænd, hvilket betyder, at der skal indbetales til særskilt pensionsordning, såfremt den skattepligtige indkomst – ud over grundlønnen – overstiger 125.000 kr.
 

Der oppebæres under opholdet time- og dagpenge efter retningslinjer for tjenesterejser i politiet.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.


Grønlands Politi har indført røg- og nikotinfri arbejdstid.

 

Kontakt og ansøgning:
Spørgsmål til stillingens indhold kan rettes til vicepolitiinspektør Katrine Sandgreen på tlf. 00299 567151 eller mail: KJO025@POLITI.DK (mailadressen kan ikke anvendes til ansøgning).


Husk tidsforskel på 3 timer mellem Danmark og Grønland.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stilingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

 

Du skal vedhæfte CV og en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Der vil blive afholdt samtaler snarest muligt efter ansøgningsfristens udløb. Enten ved personligt fremmøde eller alternativt via ITV/Teams, hvis du er bosiddende uden for Nuuk

 

Ansøgningsfrist den 1. august 2025.


Bemærk at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

 

KALAALLIT NUNAANNI POLITIIT
Ataatsimut toqqissisimatitsivugut
GRØNLANDS POLITI
Sammen skaber vi trygheden

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  01.08.2025
Ansøgningsfrist:  01.08.2025
Arbejdsgiver:  Grønlands Politi
Jobsted (langt): 

Nuuk

Deltid / fuldtid:  Fuldtid