Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder til sektionen for økonomisk kriminalitet
Administrativ medarbejder til sektionen for økonomisk kriminalitet

Nordjyllands Politi søger 1 administrativ medarbejder til sektionen for økonomisk kriminalitet i Aalborg. 

 

Du vil endvidere skulle løse administrative opgaver i de andre dele af efterforskningen i Aalborg, i et tæt samarbejde med øvrige administrative medarbejdere.  

 

Der refereres til sektionslederne i Økonomisk kriminalitet. 

 

Du vil få et alsidigt job med fokus på administrativ understøttelse i efterforskningen. 

 

Du skal primært arbejde med følgende opgaver:

•    Print af indkomne sager til sektionerne og sikre sig, at den relevante dokumentation er til stede.
•    Pakning af sager til anklagemyndigheden 
•    Arkivering af afsluttede sager
•    Indhentning af straffeattester mv. 


Faglige kvalifikationer:
•    Relevant uddannelse inden for kontor, erfaring fra lignende jobs er en fordel.
•    Du er fortrolig med MS Office pakken. Nødvendige IT-programmer vil du blive
     oplært i, herunder politiets egne systemer.
•    Gode mundtlige og skriftlige danskkundskaber

 

Personlige kvalifikationer:
•    Du er serviceorienteret og professionel.
•    Du er proaktiv og god til at planlægge og følge op på opgaverne.
•    Du arbejder struktureret, effektivt og resultatorienteret.
•    Du er god til at samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker.
•    Du har en positiv tilgang til arbejdet og kan lide udfordringer og se løsninger. 

 

Vi tilbyder:
•    Et væsentligt og meningsfyldt arbejde i en offentlig virksomhed i forandring,
      som løser en samfundsmæssig vigtig opgave.
•    Et åbent og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor du vil få et indgående kendskab til
      politiets organisation og særkende.
•    Muligheder for løbende faglig og personlig udvikling. 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende
organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat
samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi med adresse på Jyllandsgade 27, 9000
Aalborg. 

 

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du
skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. 

 

Kontakt og ansøgning

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til sektionslederne Thomas Due Albrektsen, tlf.nr.: 41328232 eller Carsten Corfitzen, tlf.nr.: 4021 7103. Du kan finde information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk

 

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

 

Samtaler forventes gennemført i uge 39-40. 

 

Lidt om os

Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 870 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro. 

 

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. 

 

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet. 

 

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.


 
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  22.09.2025
Ansøgningsfrist:  22.09.2025
Arbejdsgiver:  Nordjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aalborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid