Jobbeskrivelse
Dygtig jurist med stærke samarbejdsevner til ledelsessekretariatet i Nordjyllands Politi
Dygtig jurist med stærke samarbejdsevner til ledelsessekretariatet i Nordjyllands Politi

Vil du være en del af en dynamisk afdeling, hvor vi samarbejder om at understøtte politiet og anklagemyndigheden i vores fælles vision om at skabe sikkerhed, tryghed, retfærdighed og tilfredshed?


Grib muligheden for at arbejde med udfordrende, varierede og meningsfulde opgaver i en afdeling, hvor vi lægger vægt på høj faglighed, engagement, samarbejde og trivsel.


Din profil


Vi søger en faglig stærk cand.jur, som er dygtig til at sætte sig ind i nye juridiske problemstillinger og har sans for at anvende sine juridiske kompetencer til at finde løsninger i et tæt samarbejde med andre faggrupper. 


Du må meget gerne have erfaring fra lignede arbejde i andre styrelser eller centraladministrationen, men dette er ikke et krav.


Vi lægger stor vægt på, at du foruden et stærkt juridisk fundament har gode samarbejdsevner og formår at kommunikere klart og tydeligt i mange forskellige sammenhænge.


Vi forventer desuden, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar i en omskiftelig hverdag, samt at du besidder en høj personlig og faglig integritet.


Opgaven


Du vil i ledelsessekretariatet få mulighed for at løse mange forskelligartede opgaver, som spænder fra konkrete juridiske spørgsmål i politiets hverdag til juridisk bistand til politikredsens øverste ledelse. 


I ledelsessekretariatet vil du også få et selvstændigt ansvar for behandling af en række konkrete sager om f.eks. besvarelse af henvendelser fra borgere og andre myndigheder, høringer og folketingsspørgsmål, klager over politiet, erstatningssager, persondataret, aktindsigt, og andre typer af juridisk sagsbehandling uden for strafferetsplejen.


Du vil desuden skulle sparre med og underskrive afgørelser fra vores juridiske studentermedhjælpere og vores administrative sagsbehandlere, ligesom der kan være mulighed for at undervise både lokalt og nationalt.


Om ledelsessekretariatet


Ledelsessekretariatet er en del af staben i Nordjyllands Politi, som sammen understøtter hele politikredsen med opgaver inden for jura, kommunikation, udvikling, strategi, HR, økonomi og logistik.


Ledelsessekretariatets juridiske enhed består af fire jurister og tre studentermedhjælpere, der arbejder tæt sammen i hverdagen og som både har fokus på at hjælpe hinanden og på at gøre plads til at udvikle og bruge hinandens kompetencer.


Ledelsessekretariatet består herudover af et kommunikationsteam, et projekt og udviklingsteam, og ledelsesstøtte, der bl.a. arbejder med datakvalitet, sagsbehandling af aktindsigt og fungerer som politidirektørens forkontor.


Løn- og ansættelsesvilkår


Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Der er mulighed for ansættelse som special- eller chefkonsulent.


Såfremt du er ansat med ansættelsesområde Justitsministeriet med tilhørende institutioner, vil et skifte til stillingen ske ved en rokering inden for dit ansættelsesområde.


Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.


Dit arbejdssted vil være politistationen i Aalborg, Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg. 


Kontakt og ansøgning


Du kan få flere oplysninger om stillingen hos sekretariatschef Mette Bøgelund Hansen, mobil 30352039. 


Der afholdes så vidt mulig samtaler i uge 45 eller 46. 

 

Har du lyst til at blive en del af ledelsessekretariatet i Nordjyllands Politi, skal du oprette en profil i vores rekrutteringssystem job.politi.dk . Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.


Vi opfordrer alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.  

 

Ansøgningsfrist: 29. oktober 2025. 

 

Lidt om kredsen 

 

Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er Ca. 870 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. 

Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel, helhedsorienteret og fremadrettet opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi - i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.

Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  29.10.2025
Ansøgningsfrist:  29.10.2025
Arbejdsgiver:  Nordjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aalborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid