Tele- og dataanalytikeren understøtter efterforskninger og politiets indsatser på tværs af Nordjyllands politikreds og kobles på aktuelle efterforskninger med enkeltopgaver eller fuld sagsunderstøttelse afhængig af behovet fra sektionen, der har opgaven.
Arbejdsopgaverne kommer til at variere, men omdrejningspunktet bliver primært teledata analyse, men også i høj grad data analyser og visualiseringer af GPS udlæsninger og samstilling af datasæt fra udlæsning af GPS og Teledata og visualisering af disse.
Teledata analytikeren får en vigtig opgave i at behandle, analysere og formidle data og vil skulle understøt-te efterforskningerne og øvrige politiindsatser til at træffe beslutninger for indhentning, sætte retningen på teleområdet, bidrage til prioritering i sager og være med til at udfinde de relevante personer.
Analytikeren kommer til at understøtte hele spekteret af straffesager inden for Personfarlig kriminalitet, organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet, berigelse samt øvrig borgernær kriminalitet og kan også assistere beredskabet i større opgaver, der kræver erfaring med teledata i akutte eller planlagte opgaver i en tværfaglig indsatsfase.
Din vigtigste opgave bliver at levere analyser, vise resultaterne på en simpel og overskuelig måde og herunder visuelt udfærdige kortmateriale samt udfinde "nålen i høstakken”, som kan være afgørende for sagerne, der nogen gange kan være sager med stor offentlig bevågenhed og nogle gange foregå i et højt tempo og nogle gange i understøttelse af indsatser, mens det hele foregår.
Den sagsunderstøttende funktion vil være i højsædet, hvor du typisk tilknyttes en aktuel efterforskning fra starten og følger denne gennem alle de vigtige og afgørende perioder, så der kan vidensdeles og laves løsningsorienteret problemhåndtering. Der vil være mulighed for at sidde sammen med holdet bag de konkrete efterforskninger og indsatser, men også mulighed for at sidde tilbagetrukket i EAE, når der skal detaljeanalyseres og sparres med de øvrige analytikere.
Der vil ligeledes være et tæt samarbejde med den politiansatte fagspecialist, der er ansat som kredsens udpegede controller og teledata kontaktperson i sektionen for Organiseret Kriminalitet.
Som tele- og dataanalytiker i Efterretnings- og Analyseenheden vil du afhængig af din profil ud over sagsunderstøttelsen også blive involveret i andre arbejdsopgaver som f.eks. og ikke udtømmende:
• Med mellemrum at understøtte kredsens overordnede ledelse med strategiske analyseprodukter efter behov i lighed med kredsens strategiske analytikere tilknyttet EAE om diverse emner og udviklinger
• Ideudvikling og vidensdeling både internt og på tværs i kredsen og med øvrige kollegaer i hele landet med fokus på oplæring og egen udvikling
• Vejledning og potentielt rådgivning inden for teledata og øvrige indgreb i meddelelseshemmeligheden
• Deltagelse i forbindelse med uvarslede hændelser og manhunt-situationer
• På sigt at skulle vidne som specialistvidne i retten i forhold til analyse af teledata
• Samt andre tværgående ad hoc opgaver, der afhængig af ansøgeren kunne være at deltage i OSINT og sagsmonitering på tværs af efterforskninger
• Understøtte de øvrige opgaver i Efterretnings- og Analyseenheden i relevant omfang
Og du vil derudover kunne samarbejde på tværs af organisationen med kollegaer med en bred vifte af erfaringer og specialiserede kompetencer fra både politiuddannede og andre faggrupper.
OM DIG
Vi forventer, at du har en baggrund, hvor du har erfaring med at bearbejde store datasæt og herunder meget gerne teledata og også gerne data fra GPS. Vi forestiller os, at du har erfaring med at formidle produkter, resultater eller rapporter videre internt eller til ledelsen.
Det vil være en stor fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til politiet og den måde vi arbejder på og gerne måske oven i købet erfaring fra en lignende rolle.
Du skal kunne agere professionelt og objektivt i din måde at præsentere arbejdet på, da teledata oftest er et tungtvejende argument i retssager.
Derudover lægger vi vægt på at du:
• Er engageret og initiativrig, samt har fokus på kvalitet og objektivitet i alt dit arbejde
• Besidder gode kommunikations- og samarbejdsevner, ligesom du kan arbejde selvstændigt
• Formår at omsætte kompleks data i et klart og entydigt sprog, samt visualisere data enkelt og struktureret
• Kan arbejde i Excel på et højt niveau og har erfaring med at arbejde med store datamængder.
• Har erfaring med de resterende Microsoft Office programmer, herunder formidlingsprogrammer såsom Powerpoint
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat i henhold til relevant overenskomst.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du og evt. ægtefælle/samlever kan blive sikkerhedsgod-kendt, ligesom du/i skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi med adresse på Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte politikommissær Claus Serup, tlf. 6116 6783 / mail: cse004@politi.dk.
Samtaler forventes afholdt i uge 25.
Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist er 3. juni 2026.
Lidt om os
Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 880 ansatte i Nordjyllands Politi; hovedstationen er placeret i Aalborg derudover er der patrulje- og efterforskningscentre i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.
Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger.
Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.
Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og helhedsorienteret opgaveløsning. Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi – i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.
Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.
Aalborg