Jobbeskrivelse
Specialkonsulent, politi - Personfarlig Kriminalitet i Nordjyllands Politi
Specialkonsulent, politi - Personfarlig Kriminalitet i Nordjyllands Politi

Nordjyllands Politi søger Specialkonsulent til drabsefterforskning i Personfarlig Kriminalitet

 

OM STILLINGEN

Specialkonsulenten skal varetage stillingen som Specialkonsulent drab i Personfarlig Kriminalitet. 

 

Som Specialkonsulent drab vil du bl.a. skulle:

  • Beskæftige dig med drab og drabsforsøg

 

I Personfarlig Kriminalitet bliver du en del af et team, der blandet andet arbejder med drab og drabsforsøg. Desuden arbejdes der i teamet med voldtægtssager, sager om overgreb mod børn, og sager vedrørende påsatte brande med mere.

 

Stillingen forudsætter, at man har en specialiseret viden inde for sagsområdet drab.  

 

Du skal være helhedsorienteret og omstillingsparat og kunne arbejde med opgaverne på en struktureret måde, i samspil med øvrige enheder, aktører og myndigheder såvel i som uden for politikredsen. Du skal selvstændigt kunne løse opgaven som Specialkonsulent drab, som forudsætter specialiseret viden og kompetencer inden for sagsområdet drab og drabsforsøg. 

 

Herunder kompetencer vedrørende

  • Styring af kompliceret efterforskning.
  • Almen efterforskningsmæssig sagsbehandlinger.
  • Ransagning, afhøring og arrestantbehandling.
  • Elektroniske efterforskningsmuligheder.
  • PedPoint.
  • Viden om juridiske aspekter inden for områderne drab og drabsforsøg.

 

Der refereres til pk. Carsten Straszek, Personfarlig Kriminalitet.

 

OM DIG

Du har en politifaglig uddannelse samt arbejdet med efterforskning i flere år. 

 

Du har gennemgået enten kurset ”Peer Review” eller ”Drabsefterforskning”.

 

Der vil løbende ved MUS i dialog med dig blive fastsat en plan for efter- og videreuddannelse, omhandlende et eller flere uddannelsesmoduler, der kan sikre vedligeholdelsen og udviklingen af dine kompetencer som specialist. 

 

LØN OG ANSÆTTELSESFORHOLD 

Stillingen er til besættelse snarest muligt. Stationering er Nordjyllands Politi, med foreløbig tjeneste i Personfarlig Kriminalitet, Aalborg.

 

Stillingen er som udgangspunkt omfattet af kontrollabel tjeneste.

 

Stillingen kan søges af politiuddannede og du bliver indplaceret efter klassificeringsaftalen, som specialkonsulent politi, i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46.

 

Eventuelle nuværende lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Der kan i henhold til forhåndsaftale om lokalløn tildeles lokallønstillæg.

 

Stillingen kræver, at du kan sikkerhedsgodkendes til Hemmelig. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. 

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
 
KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pk. Carsten Straszek på tlf. 6118 7594.

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.

  • Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller.
  • Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

 

Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).

 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev)

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Lidt om os

Nordjyllands Politi er landets næststørste kreds og dækker 9 kommuner fra Frederikshavn i nord til Mariagerfjord i syd. Vi er ca. 870 ansatte i Nordjyllands Politi;
hovedstationen er placeret i Aalborg og de 3 lokalstationer er fordelt i Frederikshavn, Hjørring og Hobro.

Som en del af Dansk Politi er vi en politisk styret organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi ønsker kontinuerligt at udvikle vores
kerneopgaver, som er at skabe tryghed for befolkningen og forebygge og bekæmpe kriminalitet.

Nordjyllands Politi er en spændende og pulserende arbejdsplads, hvor medarbejdernes trivsel og jobtilfredshed prioriteres højt. Vi arbejder sammen om en professionel og
helhedsorienteret opgaveløsning.

Som en del af Dansk Politi og Anklagemyndigheden arbejder vi - i samarbejde med det øvrige samfund – for, at Nordjylland er trygt og sikkert.

Du kan læse mere om Nordjyllands Politi på www.politi.dk/Nordjylland.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  17.08.2025
Ansøgningsfrist:  17.08.2025
Arbejdsgiver:  Nordjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aalborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid