Jobbeskrivelse
HR praktikant søges til Østjyllands Politi
HR praktikant søges til Østjyllands Politi

Er du interesseret i HR og har lyst til at få praktisk erfaring med strategiske HR-opgaver i en kompleks organisation? Så har Østjyllands Politi mulighed for at tilbyde en spændende praktikplads i foråret 2026 til en engageret og analytisk studerende med interesse for menneskelige ressourcer og organisationsudvikling.


Som praktikant vil du få en central rolle i evalueringen og videreudviklingen af vores nye onboardingproces, som er designet til at sikre en effektiv og tryg overgang for nye medarbejdere og ledere i Østjyllands Politi. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige afdelinger og deres ledere for at indsamle værdifuld feedback om, hvordan onboarding opleves i praksis – hvad der fungerer godt, og hvor der eventuelt kan være behov for forbedringer. Det indebærer, at du skal opbygge og vedligeholde dialogen på tværs af organisationen, indsamle data gennem interviews, spørgeskemaer eller workshops og analysere disse for at identificere både styrker og udfordringer i onboardingforløbet.

 

Du får mulighed for at arbejde strategisk med at sikre, at nye medarbejdere får den bedst mulige start, som både styrker deres trivsel og deres forståelse for organisationens kultur og arbejdsmetoder. Gennem denne proces bidrager du aktivt til at optimere onboarding som er et vigtigt HR-værktøj, der understøtter rekruttering, fastholdelse og medarbejderudvikling i Østjyllands Politi.

 

Din indsats vil give konkret input til ledelsen og HR-teamet, så onboarding løbende kan tilpasses og udvikles i takt med organisationens behov. Det giver dig værdifuld erfaring med at arbejde med organisationsudvikling i en kompleks og dynamisk kontekst, hvor samarbejde, kommunikation og analytiske evner er afgørende for succes.

 

Din profil:
-    Du har færdiggjort en bachelor og er i gang med en relevant kandidatuddannelse. 
-    Du har en stærk faglig interesse for HR og organisationsudvikling. 
-    Du kan arbejde selvstændigt og struktureret og trives med at tage initiativ. 
-    Du er analytisk og bidrager med nye perspektiver på baggrund af din akademiske og faglige viden. 
-    Du er skriftlig velformuleret og formår at formidle din viden. 
-    Du har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt arbejdsmiljø. 

 

Vi tilbyder
Et lærerigt og udfordrende praktikforløb i en spændende og vigtig organisation, hvor du får et unikt indblik i politiets HR-arbejde og organisatoriske virkelighed. Derudover får du mulighed for både faglig og personlig udvikling, og du vil blive en del af en åben og inkluderende arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og samarbejde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår: 
Praktikopholdet er ulønnet og følger dit studies overordnet praktikplan. 

 

Arbejdstiden er ca. 37 timer om ugen.

 

Dit arbejdssted bliver Østjyllands Politi, Ridderstræde 1, 8000 Aarhus. 

 

Kontakt og ansøgning:
Vi forventer at afholde samtalerne i starten af oktober. 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Stine Sofie Albertsen, mail: sal021@politi.dk  eller Anne Ziegler Jørgensen, mail: ajo061@politi.dk  

 

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Alle dokumenter skal uploades i PDF-format. Relevante bilag bedes vedlagt, herunder dokumentation for, at du er aktiv studerende. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund. 

 

Du kan læse mere om Østjyllands Politi på www.politi.dk/Østjylland 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.09.2025
Ansøgningsfrist:  21.09.2025
Arbejdsgiver:  Østjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Aarhus C

Deltid / fuldtid:  Fuldtid