Vi søger en ambitiøs og nytænkende digital profil til at etablere en ny strategisk enhed for digital udvikling af Rigspolitiets it-organisation. Enheden vil blive centrum for vores arbejde med at udforske og implementere teknologiske løsninger, der kan styrke arbejdet med digitalisering, effektivisering og innovation internt i Koncern IT.
Om jobbet
Den teknologiske udvikling accelererer hastigt, og vi har derfor behov for en leder med stærke tekniske kompetencer inden for de nyeste teknologiske landvindinger, som også kan se perspektiverne i at udarbejde beslutningsoplæg om deres anvendelse i Rigspolitiets Koncern IT med henblik på at udnytte og realisere gevinsterne ved de mange nye teknologiske muligheder.
Du får ansvaret for at etablere og opbygge vores nye enhed med fokus på ny-tænkning og afsøgning af digitale udviklingsmuligheder for it-understøttelse og bliver en central drivkraft i udviklingen af området. Du får en afgørende rolle i at definere retning, strategi og konkrete udviklingsplaner samt sikre, at nye teknologiske muligheder omsættes til værdiskabende løsninger for organisationen.
Rollen kræver både strategisk udsyn, stærk teknologisk forståelse og kendskab til bevægelserne inden for udvikling af innovativ it, da du skal kunne identificere nye muligheder, vurdere teknologiske potentialer og samtidig sikre en effektiv implementering i praksis.
I tæt samarbejde med Koncern IT’s centre vil du udvikle og fremlægge nytænkende forslag og konkrete tekniske løsninger, der skal understøtte og videreudvikle Koncern IT’s arbejdsområder.
Du forventes endvidere at bidrage til opbygningen af en moderne, robust og fremtidssikret it-organisation, hvor innovation, sikkerhed, stabil drift og tværgående samarbejde går hånd i hånd.
Om dig
Du er en stærk profil med solid teknisk indsigt og omfattende erfaring med trans-formationer i it-virksomheder samt indblik i udviklingen inden for digital understøttelse, herunder AI.
Du er en skarp leder, der kan sætte retning og aktivere dygtige folk i dine processer. Endvidere trives du med at sætte retning, implementere strategier og drive forandringer i en kompleks og politisk styret organisation
Du besidder et godt netværk i it-branchen, som du aktivt anvender til at dygtiggøre dig selv og os.
Du en stærk formidler, der kan kommunikere komplekse budskaber, både i skrift og tale.
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som chefkonsulent med personaleledel-se.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT. Du vil primært arbejde fra vores lokation i Aarhus, men skal forvente løbende mødedeltagelse mv. fra vores hovedlokation i København.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte centerchef Ulrik Bundgaard på tlf. 2939 8405.
Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: 12. juni 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 25 eller 26.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest. Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.
Aarhus C