Østjyllands Politi søger to erfarne socialfaglige medarbejdere til STÆR (Stalking, Tilhold og Æresrelateret kriminalitet). Du skal arbejde med politikredsens indsats vedrørende stalking og tilhold samt i mindre omfang arbejde afdækkende og forebyggende med indsatser omhandlende æresrelateret kriminalitet.
Dine primære opgaver er at gennemføre vejledende og tryghedsskabende samtaler med forurettede og gerningspersoner både telefonisk og ved hjemmebesøg. Du skal ligeledes bidrage til risikovurdering af sagerne og udvikling af arbejdsgange på området.
Du vil indgå i et tværfagligt og forebyggende samarbejde med kommuner i konkrete sager. Du arbejder ligeledes tæt sammen med politifaglige kollegaer i forbindelse med forskelligartede møder med forurettede og gerningspersoner.
Hvem er vi?
STÆR sektionen i Østjyllands Politi er et team på medarbejdere, der alle er politiuddannede. Her udover bliver to socialfaglige medarbejder tilknyttet til at styrke arbejdet med efterforskning og sagsbehandling af alle kredsens sager vedr. stalking og tilhold, samt indsatser om æresrelateret kriminalitet.
Teamet arbejder sammen i et tværfagligt miljø af politibetjente og socialfaglige medarbejdere om fælles løsninger med en tværprofessionel tilgang til opgaverne.
STÆR er forankret i Borger-Forebyggelsescenteret.
Dine arbejdsopgaver:
• Deltage i hjemmebesøg som socialfaglig støtte
• Foretage telefoniske vejledende, forebyggende og tryghedsskabende samtaler før/under/efter sagen til sagens parter
• Deltage i sagsbehandling og håndtering af dokumentation
• Varetagelse af vagttelefon i forhold til rådgivning af kolleger og borgere
• Sparring og bidrag til udviklingsprojekter i sektionen
• Foretage risikovurdering i sektions egne sager
• Deltage i tværfaglige og forebyggende samarbejder på tværs af afdelinger
• Bidrage til analyser af arbejdsgange og data på området med henblik på at kvalificere indsatsen
• Screening og visitation af sager
Om dig:
Vi forventer, at du:
• Har en socialfaglig uddannelse (fx socialrådgiver, pædagog eller tilsvarende)
• Har erfaring med at arbejde med udsatte borgere inden for sagsområderne: Vold i nære relationer, stalking og/eller æresrelateret vold
• Har stærke samtalekompetencer og kan skabe tillid i komplekse og konfliktfyldte situationer
• Kan arbejde støttende og udfordrende i mødet med forurettede og gerningspersoner
• Har indgående forståelse for voldsdynamikker og voldsformer
• Har kendskab til myndighedsarbejde og sagsbehandling
• At du trives i en politisk styret organisation, hvor opgaverne tilrettelægges efter behov
• Har evne og lyst til at støtte og rådgive kolleger i håndtering af komplekse sagsområder
• Evner at arbejde systematisk og dokumenterende
• Har kompetencer inden for dataindsamling og analyse og kan omsætte denne viden til praksisnære indsatser og arbejdsgange
Løn- og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og KH/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Østjyllands Politi med tjeneste indtil videre på Karen Blixens Boulevard 7, 8220 Brabrand, men der vil være udgående opgaver i hele politikredsen.
Du bliver ansat på fuld tid svarende til 37 timer ugentligt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, mens du ligeledes skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Tiltrædelse i stillingen vil ske efter nærmere aftale.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til på hverdage mellem kl. 09.00-11.00 at rette
henvendelse til Politikommissær Peter Hallstrøm Jensen, på tlf. 4046 2993.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet opretter du samtidig en profil i vores
rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etniskbaggrund.
Aarhus C