Jobbeskrivelse
Administrativ anklager til Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Administrativ anklager til Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Har du lyst til at prøve kræfter med at være anklager og føre straffesager i retten? Så er det måske dig, vi søger.

 

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger en administrativ anklager til vores færdselsteam, der består af tre politianklagere.

 

 

Om jobbet

Som vores nye administrative anklager bliver du en del af et færdselsteam, der effektivt og med høj kvalitet, dagligt bidrager til at løse anklagemyndighedens kerneopgave, som er at behandle og føre straffesager ved domstolene. Stillingen rummer både selvstændige opgaver og samarbejde på tværs af faggrupper og funktioner.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • at møde i retten i mindre sager 
  • udfærdige anklageskrifter i udvalgte sagstyper
  • Sparring med anklagere, politianklagere mv.

 

Om dig

Du er fleksibel og trives med varierende opgaver. Du er indstillet på at lære nyt og har lyst til faglig udvikling, herunder indstillet på at gennemføre relevant uddannelse og kompetenceudvikling.

 

Du er ordentlig, har høj faglig integritet og fokus på kvalitet og legalitet. Du har lyst til at bidrage til at udvikle politikredsens kompetencer inden for færdselsområdet. Du har lyst til at udvikle dig selv og dine kompetencer. Du er god til at samarbejde og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø.

 

Vi lægger vægt på, at du har en kontoruddannelse. Erfaring med juridiske opgaver vil være en fordel, men er ikke et krav.

 

Om os

Anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi består af ca. 75 medarbejdere. Vores jurister og studenter er fordelt på tre advokaturer, som understøttes af et sekretariatet.

Anklagemyndigheden er placeret på politistationen i Næstved, og vi fører straffesager i Retten i Nykøbing Falster og Retten i Næstved.

 

Vi kan tilbyde en spændende hverdag i en organisation med en stærk kultur præget at faglig stolthed og med fokus på trivsel i dagligdagen.

 

Vi arbejder målrettet med, at anklagemyndigheden i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skal være et godt sted at gå på arbejde, og hvor ordentlighed og godt kollegaskab er i højsæde. Det skal være et sted, hvor vi er én samlet anklagemyndigheden, der er integreret i politikredsen.

 

Vi er en organisation præget af forandringer og tilpasninger i forhold til samfundets krav til politiet og anklagemyndigheden. Vores opgaver er mangfoldige og giver mulighed for faglig og personlig udvikling.

 

Du kan læse mere om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på www.politi.dk.

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat på overenskomstsvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-O-fællesoverenskomsten.

 

Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi med adresse på Parkvej 50 i Næstved.

 

Stillingen er en fuldtidsstilling.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholdelse sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lisbeth Deckers Nielsen på telefon 41330664.

 

Når du ansøger om en stilling ved politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem.

Hvis du søger flere stillinger ved politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, religion eller etniske tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfristen er den 3. april 2026. 

 

Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er bygget op om 5 lokalstationer. 
Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn.
Næstved er hovedstationen i politikredsen, som omfatter i alt 7 kommuner, nemlig Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der bor ca. 390.000 borgere.Antallet af ansatte i Sydsjællands og Lolland-Falsters politi er ca. 900 medarbejdere, hvor hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med såvel akademisk, som administrativ og juridisk baggrund m.m. 
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  03.04.2026
Ansøgningsfrist:  03.04.2026
Arbejdsgiver:  Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Jobsted (langt): 

Næstved

Deltid / fuldtid:  Fuldtid