Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder med flair for uddannelsesområdet til HR i Nordsjælland Politi
Administrativ medarbejder med flair for uddannelsesområdet til HR i Nordsjælland Politi

Ønsker du et administrativt job i et dynamisk miljø? Vil du i samarbejde med kollegaer bidrage til at understøtte både det politioperative og det administrative område, således at politikredsen kan levere den bedst mulige service over for borgerne? Så tilbyder Nordsjællands Politi en administrativ stilling i HR-uddannelsesafdelingen på politistationen i Helsingør.

 

Som administrativ medarbejder i HR i Nordsjællands Politi vil du blive en del af en velfungerende administration og en spændende organisation med stor samfundsmæssig betydning. Vi er en fleksibel arbejdsplads med et stærkt arbejdsfællesskab, hjælpsomme kollegaer og en hverdag med godt humør. Du vil indgå i et team på 10 medarbejdere med forskellig faglighed og med reference til sektionslederen for HR Uddannelse – og du vil i løsningen af dine opgaver have en bred kontaktflade til både ledere og medarbejdere i hele organisationen fra forskellige faggrupper.

 

Dine primære arbejdsopgaver bliver:

 

•    Administration af efter-/videreuddannelse
•    Opdatering i politiets system til dokumentation af uddannelse
•    Kommunikation med medarbejdere og personaleledere omkring uddannelsesaktiviteter
•    Koordinere og administrere politikredsens kompetenceudviklingsforløb for nye fastansatte politibetjente
•    Ad hoc planlægning og koordinering af intern efter-/videreuddannelse i politikredsen
•    Diverse administrative opgaver i fællesskab med de øvrige medarbejdere i HR.

 

Vi søger:


En initiativrig og engageret kollega, som trives i en politisk styret organisation og i en tempofyldt hverdag. Vi ønsker en kollega med:

 

•    En kontorfaglig uddannelse, gerne suppleret med efter-/videreuddannelse, eksempelvis en administrationsbachelor eller en pædagogisk diplomuddannelse
•    Erfaring med administration af uddannelsesforløb
•    Evne til at indgå i en professionel og imødekommende dialog – skriftligt såvel som mundtligt
•    Evne til at indgå i et konstruktivt samarbejde med medarbejdere og ledere på alle niveauer.

 

Vi tilbyder:

 

Kan du genkende dig selv i ovenstående, så tilbyder vi et spændende og alsidigt job, med store faglige og personlige udfordringer, hvor du får mulighed for såvel faglig som personlig udvikling. Et arbejdsmiljø med højt til loftet med stort fokus på samarbejde og arbejdsglæde. Du bliver en del af en afdeling med dygtige og engagerede kolleger og mulighed for fleksible arbejdstider.

 


Løn- og ansættelsesvilkår

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du vil blive indplaceret afhængigt af kvalifikationer og erfaring, som enten assistent (Løngruppe 2 sats 1), overassistent (Løngruppe 2 sats 2), eller kontorfuldmægtig (Løngruppe 3 sats 1), jf. basisløn for kontorfunktionærer ansat i staten.

 

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

 

Dit arbejdssted bliver Nordsjællands Politi, Station Nord med adresse på Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør. 

 

Der kan forekomme arbejde på politikredsens øvrige lokaliteter. 

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

 

Kontakt og ansøgning

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Sektionsleder Signe Pedersen på e-mail: spe097@politi.dk.

 

Ansøgningsfrist: 20.09.2026
                     

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.09.2026
Ansøgningsfrist:  20.09.2026
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Helsingør

Deltid / fuldtid:  Fuldtid