Jobbeskrivelse
Administrativ medarbejder til Borgervendt Kriminalitet, Nordsjællands Politi
Administrativ medarbejder til Borgervendt Kriminalitet, Nordsjællands Politi

Hillerød – Station Midt

 


Drømmer du om at være en del af Nordsjællands Politi og virke for tryghed og sikkerhed for borgerne? Brænder du for at gøre en forskel for dine kolleger og omverdenen, og ønsker du at være en del af et stærkt kollegialt fællesskab? Så har vi jobbet til dig, da Nordsjællands Politi søger en dygtig administrativ medarbejder – en ildsjæl med struktur og masser af gåpåmod.

 

I Sags – og Visitationscentret, Sektionen for Borgervendt Kriminalitet, arbejder vi med mange forskellige slags opgaver. Vi er en stor sektion med efterforskning af mindre komplicerede straffesager alt fra tyveri og særlov til personfarlige sager. Derudover har vi specialteams på dyrevelfærdsområdet og tilholdsområdet. Vi har studerende på turnus i 12 uger, hvor det er vores vigtige opgave at understøtte og vejlede dem i efterforskning og i deres videre udvikling.

 

 

Om jobbet
Du tilbydes en stilling i sektionen, som har et spændende fagligt miljø med udfordrende arbejdsopgaver samt gode muligheder for faglig - og personlig udvikling. Vi har et godt arbejdsmiljø med inspirerende og fagligt kompetente kollegaer og ledere. Vi kan tilbyde dig et spændende job i politikredsen med alsidige og varierende opgaver. Du kommer som administrativ i sektionen til at beskæftige dig med:

•    Indkommende post 
•    Telefonhenvendelser internt og eksternt
•    Udfærdigelse af skrivelser med vejledninger
•    Udkast til anmodninger til retten
•    Hjælp til håndtering af beslaglagte genstande efter ransagning
•    Klargøring af sager til anklagemyndigheden
•    Digital sagspakning og kvalitetskontrol
•    Resuméskrivning af længere afhøringer
•    Dokumentationsgennemgang i sagerne
•    Samarbejdet med andre linjer i organisationen 
•    Adm. støtte til opbygning af sagerne
•    Ad hoc-opgaver for efterforskerne og fagkoordinatorerne
•    Andre interne administrative opgaver

 

 

Om dig
Du har en relevant kontoruddannelse eller anden relevant uddannelse og arbejder detaljeorienteret, struktureret og effektivt. Du lægger vægt på kvalitet i opgaveudførelsen og er opmærksom på betydningen af frister og rettidig levering af arbejdsopgaverne. Du kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team. Du er holdspiller og arbejder efter det fælles mål. Du formulerer dig korrekt både skriftligt og mundtligt. Du er fleksibel i forhold til opgaver, og du trives i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du er mentalt robust i forhold til at rumme sagernes forskellige karakter. Du har mod på at lære nye arbejdsprocesser og udvikle dig sammen med dine kollegaer.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Arbejdstiden er 37 timer ugentligt.


Dit primære arbejdssted bliver på politistationen i Hillerød, Østergade 1, 3400 Hillerød.

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt og efter nærmere aftale.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til ”Hemmelig”.

 

Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

 

Kontakt og ansøgning
Du kan få nærmere oplysninger om stillingen hos politikommissær, Louise på mail: LGS002@politi.dk eller politikommissær, Morten på: MHW002@politi.dk

 


Ansøgningsfrist: 12. juni 2026

 

 

Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi cirka 1.100 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Farum, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland. Vi søger kollegaer, der vil være en del af en moderne og innovativ offentlig virksomhed, der løser opgaverne med høj kvalitet. Det sigter vi mod ved blandt andet at inddrage og samarbejde med både kredsens borgere samt den resterende del af samfundet i form af for eksempel kommuner, boligområder og interesseorganisationer. Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på politi.dk samt på Facebook og Twitter.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.06.2026
Ansøgningsfrist:  12.06.2026
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Hillerød

Deltid / fuldtid:  Fuldtid