Jobbeskrivelse
Akademiker søges til forebyggelsessekretariatet til forebyggende arbejde med it-kriminalitet
Akademiker søges til forebyggelsessekretariatet til forebyggende arbejde med it-kriminalitet

Hillerød, Nordsjællands Politi

 

Vi søger en medarbejder, der med høj grad af selvstændighed kan bidrage til at udvikle Nordsjællands Politis arbejde med forebyggelse af it-relateret kriminalitet herunder især økonomisk og digitale seksualforbrydelser. Samtidig skal du have meget stærke samarbejdsevner og lyst til at drive vores eksterne samarbejde med kommunerne i lokrådsregi samt styrke det interne samarbejde bredt i kredsen. Du skal have solide koordineringskompetencer, kunne holde overblik over nyeste viden samt evne at denne viden omsættes til forebyggelsesindsatser i politikredsen bl.a. via vores mange samarbejdspartnere

 

Erfaring med forebyggelse herunder it-kriminalitet og digitale krænkelser 
Vi forventer, at du har en relevant bachelor eller kandidatuddannelse og at du har erfaringer med at arbejde med sager om it relateret kriminalitet og digitale krænkelser i forebyggelsesmæssig sammenhænge. 

 

Vi anser det for en fordel, hvis du har erfaring fra politiet, men det er ikke afgørende, hvis du ud fra en samlet betragtning kan bidrage med de efterspurgte kompetencer og erfaring koblet med de rette personlige kompetencer. Stillingen forudsætter desuden, at du lærer at begå dig i politiets it-systemer og har gode it-kompetencer. 

 

Du skal kunne mestre tydelig, målrettet og effektiv kommunikation både mundligt og skriftligt, herunder vil du også forventes at stå for udarbejdelse og gennemførelse af oplæg for både interne og eksterne samarbejdspartnere 

 

Arbejdet med forebyggelse af it kriminalitet og digitale seksualforbrydelser tilrettelægges i samarbejde med kommunerne især via det nyligt etablerede netværk, som du vil blive tovholder for. Derudover har du et tæt samarbejde med Efterforskningsafdelingerne, Kommunikationsafdelingen og Efterretnings- og analysecentret om bl.a. modus og udviklingstendenser på kriminalitetsområderne med henblik på at beslutte og designe indsatser. 

 

Om forebyggelse i Nordsjællands politi
Nordsjællands Politi arbejder ud fra en helhedsorienteret forebyggelsestilgang med udgangspunkt i forebyggelsestrekanten, der er opbygget i niveauer - de opbyggende indsatser som angår alle borgere og de forebyggende og kriminalitetsforebyggende indsatser som er målrettede og hvor Forebyggelses- og nærhedscentret særligt koncentrerer sit virke. Vi har et stærkt samarbejde med kommunerne og Rigspolitiet, som du skal vedligeholde og søger kontinuerlig at udvikle relevante eksterne samarbejder, der kan kvalificere vores forebyggelsesindsatser. Du forventes derfor også at have fokus på at skabe relevante eksterne samarbejder og partnerskaber.

 

Om din arbejdsramme
Du bliver ansat i Forebyggelsessekretariatet, hvor der foruden de politifaglige medarbejdere er ansat medarbejdere med socialfaglig og akademisk baggrund. Du vil få et tæt samarbejde med områdebetjentene, som er tilknyttet politikredsens 13 kommuner og som bl.a. er ansvarlige for at omsætte de 4-åirge handleplaner, som kommunerne sammen med politiet har besluttet. Det er bl.a. indsatser i forhold til digitale krænkelser og it-kriminalitet. Du vil arbejde konkret med at sikre, at vores indsatser bygger på nyeste viden om hvad der virker og bidrage til at denne viden omsættes i praksis og i samspil med den eksisterende politifaglige viden.

 

Du skal forvente i perioder at skulle bidrage til løsning af andre forebyggelsesopgaver i Sekretariatets opgaveportefølje

 

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø, som du også du også forventes at bidrage til.

 

Om Nordsjællands Politi
Vi er ca. 1.100 kollegaer, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Farum, Birkerød, Gentofte og Frederikssund for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland. Ud over det forebyggende politiarbejde som løses af alle afdelinger i Nordsjællands Politi, i kraft af deres borgerkontakt, efterforskning og patruljering, arbejder Forebyggelse- og Nærhedslinjen i særlig grad målrettet forebyggelse. 

 

Forebyggelseslinjen består af Efterretnings- og analysecenteret som (EAE) samt Forebyggelses- og nærhedscenteret (FNC), der består af fire sektioner Særlig Operativ Forebyggelse, Operativ Forebyggelse, Nærpolitiet og Forebyggelsessekretariatet. Sekretariatet understøtter overordnet, at medarbejderne får et fælles sprog og viden om det kriminalitetsforebyggende arbejde og skal herunder sikre, at politikredsen løbende er opdateret med nyeste viden og forskning på forebyggelsesområdet og bidrager til at denne viden deles systematisk og bredt i kredsen. 

 


Løn og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes
Centralorganisation.

 

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

 

Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

 

Dit arbejdssted bliver Nordsjællands Politi med adresse på Østergade 1, 3400 Hillerød.   

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Politikommissær Ingrid Wøggsborg på tlf. 41316756. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.

 

Ansøgningsfrist: 30. marts 2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.03.2026
Ansøgningsfrist:  30.03.2026
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Hillerød

Deltid / fuldtid:  Fuldtid