Vil du være med til at udvikle fremtidens efterforskning i en af landets største politikredse?
Københavns Vestegns Politi søger en politikommissær til Central Efterforskning i Efterforskningslinjen. Du bliver en del af en ambitiøs organisation med stærke faglige miljøer og får en central rolle i udviklingen af efterforskningen.
Efterforskningslinjen ledes af en politiinspektør og er organiseret i tre afdelinger, der hver ledes af en vicepolitiinspektør:
- Central Efterforskning – Organiseret Kriminalitet (herunder Operativ Støtte), Personfarlig Kriminalitet (herunder Kriminalteknisk Støtte) samt Almen Kriminalitet.
- Special Efterforskning – Økonomisk Kriminalitet, Overgrebssektionen, Kriminalitet i Nære Relationer (NÆR) samt Udlændinge og Særlov.
- Efterretnings- og Analyseenheden – Efterretning og Indhentning, Analyse og Monitering samt Berigelse og Teknisk Efterforskning.
I 2026 gennemfører vi en omorganisering af Efterforskningslinjen. Ikke fordi vi er på en brændende platform, men fordi vi ønsker at udvikle organisationen, mens vi står på et solidt fagligt fundament. Kriminalitetsbilledet bliver stadig mere komplekst, og efterforskning kræver i stigende grad specialiserede kompetencer, tværgående samarbejde og en fleksibel organisering.
Ambitionen er at skabe én samlet efterforskningsorganisation med stærkere samarbejde på tværs af fagområder, en mere projektorienteret tilgang til komplekse sager og en fælles ledelseskultur.
Som politikommissær bliver du en aktiv del af denne udvikling. Du forventes at bidrage med dine faglige og ledelsesmæssige kompetencer til den fortsatte udvikling af Central Efterforskning. I din motiverede ansøgning skal du beskrive dine erfaringer og særlige kompetencer. Sammen med samtalen vil de danne grundlag for din endelige placering i Central Efterforskning.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.
Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.
Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde.
Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad, du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber.
Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Du bliver stationeret indtil videre i Københavns Vestegns Politi og skal forrette foreløbig tjeneste i Central Efterforskning.
Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Politiinspektør Dannie Rise tlf. 4024 1496
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt det ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.
Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 14. juli 2026
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.
Albertslund