Jobbeskrivelse
Politikommissærer til Københavns Vestegns Politi
Politikommissærer til Københavns Vestegns Politi

Københavns Vestegns Politi søger politikommissærer til ledige stillinger i vores Beredskabslinje. Beredskabslinjen ledes af en politiinspektør og er organiseret i fire afdelinger, der hver ledes af en vicepolitiinspektør.

  • Central Sagscenter, der består af Afgørelsessektionen, Efterforskningssektionen samt Sagsledere og Eftersøgningssektionen.
  • Beredskabsstøtte, der består af Færdselssektionen, Hundesektionen, Operativ Planlægning samt Operativ Uddannelse og Logistik.
  • Operativ Ledelse, der består af Vagt- og Ledelsescentralen samt Servicecenteret.
  • Patruljetjenesten, der består af chargerede indsatsledere. 

Du skal i din motiverede ansøgning anføre dine erfaringer og særlige kompetencer som tillige med samtalen vil danne grundlag for, hvor du bliver placeret.

Sponsorering på tværs af linjens politikommissærfunktioner må forventes afhængig af dine kvalifikationer.

Du tager ansvar for dig selv, dine medarbejder og organisationen.

GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.

Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.

Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer og operationelle målsætninger til meningsfulde opgaver for de medarbejdere, du har ansvaret for. Du skal medvirke til, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med særligt fokus på samfundet og borgerne.

Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed. 

GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse, har bestået Lederforløb 1, jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere og har gerne erfaring fra flere områder. Læs om Lederudvikling på POLintra.

Du er reflekteret, rummelig og relationel som en helt naturlig del af din ledelsesstil.

Du skal evne at omsætte de strategiske indsatser og operative mål til konkrete opgaver for dit ansvarsområde.


Du skal have gode analytiske, samarbejds- og kommunikationsevner, ligesom du skal have god organisationsforståelse.

Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret samt kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil således, at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi samt arbejdes sammenhængende med langsigtede mål. 

I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget og supplementet om de personlige lederegenskaber. 

Du kan i nogle tilfælde efter konkret vurdering konstitueres, hvis du mangler føringsuddannelser, som er planlagt eller kan planlægges gennemført inden for et år. En konstitutionsperiode vil normalt udgøre højst et år. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Lønnen er efter gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør i alt kr. 45.798.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

Du bliver stationeret indtil videre i Københavns Vestegns Politi med foreløbig tjeneste efter Politidirektørens bestemmelse.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte politiinspektør Steen Harpsøe tlf. 2960 0591.

- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Politiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (første gang ved glemt password) eller

- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (følgebrev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være et år gammel.

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette dokumentation herfor.

Er du udnævnt politikommissær i forvejen, er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.

Ansøgningsfrist: Den 12. juni 2026.

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Københavns Vestegns Politi – vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 13 politikredse og betjener 11 storkøbenhavnske forstadskommuner med godt 455.000 borgere vest for København. Politikredsen har cirka 900 ansatte med forskellige fagligheder – fra polititjenestemænd til specialister inden for IT, jura og administration. Læs mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk og Facebook.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.06.2026
Ansøgningsfrist:  12.06.2026
Arbejdsgiver:  Københavns Vestegns Politi
Jobsted (langt): 

Albertslund

Deltid / fuldtid:  Fuldtid