Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi søger en eller flere senior- og/eller specialanklagere til Retssagsadvokaturen.
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.
Om stillingen:
Stillingen som senioranklager er en generaliststilling og er kendetegnet ved at indeholde et bredt udsnit af flere forskellige opgaver. Du skal således understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af embedets sagsktegorier og opgaver. Derudover får du mulighed for at håndtere et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du selvstændigt skal gennemføre kvalitets- og legalitetssikring i de sager og processer, som du arbejder med.
Du vil endvidere, som en del af kredsens erfarne team, indgå i et tæt samarbejde med politiet, hvor du også vil bistå med kvalitets- og legalitetssikring af sagernes behandling, ligesom du vil bidrage med sparring i forhold til efterforskningernes tilrettelæggelse. Du vil endvidere sammen med en yngre kollega med jævne mellemrum have grundlovsvagten i advokaturen i dagtimerne, ligesom du vil være tilgængelig for sparring med dine kollegaer, herunder bistå de anklagerfuldmægtige i faglige spørgsmål. Hvis du har interesse for det, vil du også kunne blive vejleder og/eller mentor.
Er du særligt specialiseret inden for et relevant fagområde, vil der være mulighed for ansættelse som specialanklager. Søger du en stilling som specialanklager, vil du komme til at behandle alle typer af straffesager, herunder større og komplekse sager vedrørende økonomisk kriminalitet.
Arbejdsopgaverne vil i høj grad blive tilrettelagt i overensstemmelse med dine kompetencer og interesser.
Dig:
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse og turnusforløb. Hvis du via anden relevant joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere behandling af anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen.
Derudover forestiller vi os, at du:
- har et højt fagligt niveau og evner at omsætte selvstændig faglig viden til resultater af høj kvalitet
- har dygtiggjort dig inden for flere faglige områder
- formår at være rollemodel og bidrage med faglige kompetencer og helhedssyn til udvikling af ankla-gerfuldmægtige og anklagere gennem kompetent sparring og vejledning
- har gennemslagskraft og kommunikerer tydeligt på skrift og i tale
- vil arbejde aktivt for en god afvikling af retsmøder med fokus på et tæt og konstruktivt samarbejde med forsvarerne og retten
- har fokus på trivsel og arbejdsglæde for dig selv, dine kollegaer og hele politikredsen i dit daglige arbejde.
Os:
Anklagemyndigheden ved Københavns Vestegns Politi består af ca. 95 medarbejdere, heraf ca. 50 faste jurister. Juristerne er fordelt i Retssagsadvokaturen og Kvalitetsadvokaturen, som alle har til huse på politigården i Albertslund.
Vi lægger til daglig stor vægt på at kunne tilbyde en god arbejdsplads med mulighed for varierede og spændende arbejdsopgaver inden for den enkeltes interessefelt, fokus på individuel kompetenceudvikling og et godt fagligt og kollegialt miljø med mulighed for sparring og samarbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Du bliver lønmæssigt indplaceret efter overenskomsten for akademikere i staten, medmindre du i forvejen er tjenestemand. Indplaceringen i basislønintervallet inkl. pension og eventuelle tillæg forhandles individuelt. Du vil derudover have mulighed for at indgå i anklagemyndighedens vagtordning.
Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for området.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Dit arbejdssted bliver Københavns Vestegns Politi, Birkelundsvej 2 i Albertslund.
Vi har røg- og nikotinfri arbejdstid.
Søger du
Har du lyst til at blive en del af anklagemyndigheden hos Københavns Vestegns Politi, så send din ansøgning til os. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer.
Når du søger et job i politiet opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger.
Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte advokaturchef Tina Fugl, tlf. 40 28 01 96, mail: tfu001@politi.dk.
Ansøgningsfristen er den 25. november 2025, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk
Københavns Vestegns Politi - vi arbejder for din tryghed
Københavns Vestegns Politi er en af Danmarks 12 politikredse og betjener de storkøbenhavnske forstadskom-muner Albertslund, Ballerup, Brøndby, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. I politikredsen bor godt 429.000 borgere og der er cirka 930 ansatte i politikredsen. Hoved-parten er polititjenestemænd, men herudover er der også ansat medarbejdere med bl.a. akademisk, admini-strativ og juridisk baggrund. Du kan læse mere om Københavns Vestegns Politi på politi.dk, Facebook og X.
Albertslund