Jobbeskrivelse
Anklager til Midt- og Vestsjællands politi
Anklager til Midt- og Vestsjællands politi

Anklagemyndigheden i Midt og Vestsjællands Politi søger en eller flere anklagere. Stillingen er for dig, der er anklager og som ønsker at bygge videre på retsarbejdet gennem større og mere komplekse sager og i den sammenhæng løbende og systematisk modtage feedback på dit retsarbejde med fokus på din personlige udvikling. Det kan også være, at du ønsker at arbejde med opgaver, som giver dig en bredere organisationsforståelse, f.eks. gennem legalitetsopgaver og i tæt dialog med politisøjlen. 

 

Du placeres i enten Advokaturen for Almene eller Specielle sager afhængigt af dine kompetencer, ønsker og organisatoriske behov.

 

Stillingen er til besættelse snarest muligt. 


Om stillingen 
Stillingen som anklager er en generaliststilling, og du vil derfor skulle understøtte den samlede opgavevaretagelse på tværs af politikredsens sagskategorier og opgaver. Derudover vil du stifte bekendtskab med et bredt udsnit af anklagemyndighedens straffesager, ligesom du er sparingspartner for politiet, du bidrager til at sætte retning på efterforskningen og hjælper med tilskæring af sagerne. Vi søger dig som gerne vil lægge yderligere til din udvikling inden du skal i turnus, som ønsker at arbejde bredt med anklagemyndighedens opgaver, og som (med tiden) ligeledes vil kunne bidrage til oplæring og sparring med mindre erfarne kollegaer om sagerne og retsarbejdet. 

 

I stillingen som anklager vil opgaver og ansvar blive tilpasset i forhold til dine kompetencer og udviklingsønsker. Der vil bl.a. være mulighed for at specialisere sig og få et særligt ansvar inden for et- eller flere fagområder. 


Dig
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse. Hvis du via anden joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen. 

 

Vi lægger vægt på, at du:

•    Har et godt humør og gå-på-mod i forhold til anklagergerningen og særligt retsarbejdet
•    Er indstillet på at lade dig forme og udvikle i et uformelt miljø, hvor vi lægger stor vægt på feedback til den enkelte
•    Har et stort engagement og holdånd i samarbejdet med andre 
•    Trives med, at der ikke er to dage, der er ens

 

Os
Vi arbejder som en samlet anklagemyndighed på tværs af vores 4 afdelinger og vægter det gode samarbejde med politiet højt. Der er stor variation i vores sagsportefølje, der rummer både store og mindre sager inden for stort set hele strafferetten, hvilket gør dagligdagen afvekslende. Derudover har vi også en regional opgave på tungvogns- og dyrevelfærdsområdet. Vi er der for hinanden både fagligt og personligt. Fleksibilitet er en selvfølge hos os.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten. Du vil derudover indgå i anklagemyndighedens vagtordning.

Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Dit arbejdssted bliver Skovbogade 3 i Roskilde.


Søger du?
Har du lyst til at blive en del af Anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands politi, så send din ansøgning via politiets hjemmeside. Hvis du ikke i forvejen er ansat i anklagemyndigheden, bedes du også sende CV og relevante eksamenspapirer. 

Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte chefanklager Helene Schrøder på telefon 40309647 eller mail hsc013@politi.dk

 

Ansøgningsfristen er den 23. maj 2025 og vi forventer at afholde samtaler løbende. 

 

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.

 

Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk 
 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  23.05.2025
Ansøgningsfrist:  23.05.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Fuldtid