Anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands Politi søger en eller flere anklagere, der er interesseret i at føre mere komplekse sager, og som vil være den bedste sparingspartner for politiet. Du placeres i enten Advokaturen for Almene eller Specielle sager afhængigt af dine kompetencer, ønsker og organisatoriske behov.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Om stillingen
Vi leder efter dig, som gerne vil lægge yderligere til din udvikling, inden du skal i turnus, og som ønsker at arbejde bredt med anklagemyndighedens kerneopgaver. Stillingen er en generaliststilling, men du har fokus på at dygtiggøre dig inden for retsarbejdet, hvor du vil få mulighed for at føre større og mere komplekse sager inden for bl.a. det personfarlige område. Du vil som anklager have tæt kontakt med politiet, særligt under efterforskningen af arrestantsager, hvor du bidrager til at sætte retning på efterforskningen og hjælper med tilskæring af sagerne. Med tiden vil du ligeledes kunne bidrage til oplæring og sparring med mindre erfarne kollegaer om sagerne og retsarbejdet, ligesom der vil være mulighed for at få ansvaret for mindre fagområder.
Vi lægger vægt på, at din udvikling sker i trygge omgivelser, og du vil derfor været omgivet af dygtige og erfarne kollegaer, som står klar til at hjælpe og sparre.
I stillingen som anklager vil opgaver og ansvar blive tilpasset i forhold til dine kompetencer og udviklingsønsker.
Dig
Du er uddannet jurist (cand.jur.). Stillingen vil fortrinsvis være relevant for jurister, der har gennemført anklagemyndighedens grunduddannelse. Hvis du via anden joberfaring har fået tilsvarende kompetencer til selvstændigt at kunne håndtere anklagemyndighedens straffesager, er du også velkommen til at søge stillingen.
Vi lægger vægt på, at du:
• Har et godt humør og gå-på-mod i forhold til anklagergerningen og særligt retsarbejdet
• Er indstillet på at lade dig forme og udvikle i et uformelt miljø, hvor vi lægger stor vægt på feedback til den enkelte i opgaveløsningen
• Har et stort engagement og holdånd i samarbejdet med andre
• Trives med, at der ikke er to dage, der er ens
Os
Vi arbejder som en samlet anklagemyndighed på tværs af vores 4 afdelinger og vægter det gode samarbejde med politiet højt. Der er stor variation i vores sagsportefølje, der rummer både store og mindre sager inden for stort set hele strafferetten, hvilket gør dagligdagen afvekslende. Derudover har vi også en regional opgave på tungvogns- og dyrevelfærdsområdet. Vi er der for hinanden både fagligt og personligt.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver som udgangspunkt lønmæssigt indplaceret som fuldmægtig efter overenskomsten for akademikere i staten. Eventuelle andre tillæg forhandles via tillidsrepræsentanten. Du vil derudover indgå i anklagemyndighedens vagtordning.
Stillingens ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Hvis du allerede er ansat på Justitsministeriets ansættelsesområde, vil et skifte til stillingen være en rokering inden for dit ansættelsesområde.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – normalt til klassifikationsgraden Hemmeligt. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at du til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Dit arbejdssted bliver Skovbogade 3 i Roskilde.
Søger du?
Har du lyst til at blive en del af anklagemyndigheden i Midt- og Vestsjællands politi, bedes du sende din ansøgning, CV samt relevante eksamenspapirer.
Du kan få mere information om stillingen ved at kontakte advokaturchef Frederik Larsen på telefon 23416331 eller mail fkl003@politi.dk eller advokaturchef Susanne Bæk Nielsen på telefon 51409341 eller mail sbn001@politi.dk.
Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk baggrund.
Du kan læse mere om anklagemyndigheden på www.anklagemyndigheden.dk
Roskilde