Beredskabskonsulent til planlægning, samarbejde og krisestyring
Vil du arbejde med beredskab, dér hvor planlægning, samarbejde og virkelighed mødes – og hvor opgaverne er vokset i både kompleksitet og betydning?
Den sikkerhedspolitiske situation i Europa har ændret sig markant. Et skærpet trusselsbillede – bl.a. som følge af krigen i Ukraine – stiller nye krav til Dansk Politis operative parathed, robusthed og evne til at understøtte samfundet i krisesituationer.
Som beredskabskonsulent får du en central rolle i at drive, udvikle og kvalificere beredskabsarbejdet i Fyns Politi, på både operationelt og strategisk niveau. Du forventes aktivt at bidrage med faglig sparring til ledelse og samarbejdspartnere samt sikre, at politikredsens arbejde er baseret på best practice og opdateret viden inden for beredskab og krisestyring.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte,
• Udarbejdelse og revidering af beredskabsplaner med fokus på koordination på tværs af myndigheder og sektorer.
• Planlægning og facilitering af realistiske øvelser med klare læringsmål, herunder evaluering med fokus på læring.
• Faglig sparring til ledelse og stabsfunktioner på både operationelt og strategisk niveau
• Bidrage til udvikling af organisationens robusthed, operative parathed og beslutningsgrundlag.
• Udarbejdelse af analyser, beslutningsoplæg og strategiske anbefalinger baseret på risikovurderinger og trusselsbilleder.
• Aktiv deltagelse i krisestyring samt understøttelse af stabsarbejde ved større hændelser
• Understøtte udviklingen af tværsektorielt beredskabssamarbejde, bl.a. på områder som forsyningssikkerhed, logistik og kritiske afhængigheder.
Om dig
Vi søger en profil med solid faglighed og erfaring inden for beredskab og krisestyring.
Du,
• har en relevant videregående uddannelse – gerne en uddannelse som katastrofe- og risikomanager eller tilsvarende uddannelse inden for beredskab, sikkerhed eller krisestyring,
• har relevant erfaring fra politi, redningsberedskab, forsvar, sundhedssektor eller anden sammenlignelig organisation,
• har erfaring med planlægning og gennemførelse af øvelsesvirksomhed, herunder evaluering og implementering af læring,
• har erfaring med tværfagligt og samarbejde på tværs af myndigheder,
• kan levere kvalificeret sparring til både operative funktioner og ledelsesniveau (strategisk niveau),
• har stærke analytiske kompetencer og kan omsætte komplekse problemstillinger til konkrete anbefalinger og handlinger,
• har erfaring med risikovurderinger, trusselsanalyser og konsekvensvurderinger – og kan anvende dem i praksis,
• arbejder struktureret og helhedsorienteret med forståelse for afhængigheder i kritisk infrastruktur,
• kommunikerer sikkert og professionelt – både skriftligt og mundtligt,
Det vil være en fordel, hvis du,
• har gennemført uddannelse inden for kontinuitetsplanlægning, krisestyring eller tilsvarende,
• har erfaring fra en organisation med komplekse operative opgaver og høje krav til beredskab,
• har arbejdet med udvikling af beredskab på både taktisk, operationelt og strategisk niveau,
Udvikling
Vi forventer, at du udvikler dig – og vi giver dig mulighederne f.eks. gennem:
• Kurser og uddannelse (internt eller eksternt).
• Sidemandsoplæring.
• Læring gennem opgaver og ansvar.
Organisering
Du refererer til sektionslederen for Operativ Planlægning og Uddannelse (OPU).
Sektionen er en del af afdelingen Vagtcentralen – som omfatter Vagtcentralen, Operativ Planlægning og Uddannelse samt Indsatsledersektionen.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 2 årig midlertidig ansættelse gældende fra ansættelsestidspunktet.
Lønindplacering og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst afhængig af uddannelse og kompetenceniveau.
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriets og Akademikernes Centralorganisation.
Du skal kunne godkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du bliver stationeret i Fyns Politi med foreløbig tjeneste i OPU, Odense Politigård.
Stillingen ønskes besat efter aftale.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Ehm Christensen, mobil 22782047 – mail ech002@politi.dk
Ansøgningsfrist: søndag, 18. oktober 2026.
Samtaler forventes i uge 46.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Om politikredsen
Fyns Politi dækker Fyn, Ærø, Langeland og øvrige fynske småøer.
Politikredsen har hovedstation placeret i Odense og lokalstationer placeret i Svendborg, Nyborg, Vollsmose, Assens og Middelfart. Derudover er en del af hovedstationens personale placeret på Thulevej i Odense.
Politikredsen omfatter i alt ti kommuner: Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø, og betjener omkring 485.000 borgere.
I Fyns Politi er der ansat ca. 850 medarbejdere, hvoraf hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansatte med bl.a. akademisk og administrativ baggrund.
Odense