Jobbeskrivelse
Administrative medarbejdere til grænsekontrol i Billund Lufthavn
Administrative medarbejdere til grænsekontrol i Billund Lufthavn

 

Vi søger flere dygtige grænsekontrollanter til Sydøstjyllands Politi i Billund Lufthavn!

 

Har du et stort overblik, lyst til at have personkontakt og vil du gerne arbejde i et moderne internationalt miljø?  Så kan det være dig, vi søger som grænsekontrollant. 

 

Grænsekontrolenhedens primære opgave er at sikre en professionel ind- og udrejsekontrol i Billund Lufthavn, samt i skibshavnene i Sydøstjylland Politikreds. 


OM JOBBET 
Du bliver en vigtig del af Schengensamarbejdet, som handler om at udføre grænsekontrol på de ydre grænser i Schengenlandene efter en fælles høj standard. Din opgave bliver at udføre korrekt og fyldestgørende ind- og udrejsekontrol, herunder kontrol af de rejsendes pas/rejsedokumenter, samt foretage søgninger og opslag i politiets IT-systemer. 

 

Du vil få en grundig oplæring i dokumentlære og profilering, samt en teoretisk gennemgang af gældende lovgivning omkring grænsekontrol.

 

Som grænsekontrollant i Billund Lufthavn skal du også varetage administrative opgaver i vores borgerbetjening/ekspedition, herunder udstedelse af provisoriske pas og sømandsviseringer, men også løse andre forefaldende opgaver, såsom behandling af sager om aktindsigt, opfølgning på eftersøgningssager, kopieringsopgaver eller lignende administrative opgaver.
 

Arbejdet udføres i uniform, og du får skiftende arbejdstider - herunder weekendarbejde cirka hver anden weekend. På nuværende tidspunkt varierer vagterne med en længde på mellem 8 og 12 timer.

 

Vi kan tilbyde dig en spændende arbejdsplads med moderne nybyggede faciliteter og en masse gode kolleger, hvor samarbejde, service, godt humør og faglighed er højt prioriteret.   

 

OM DIG
Du trives med borgerkontakt, og du er god til det. Du er serviceminded, men kan samtidig varetage rollen som myndighedsperson, når opgaven kræver det. Det falder dig naturligt at samarbejde, men også at løse opgaver selvstændigt. Det er vigtigt, at du har en løsningsorienteret tilgang til opgaver og en anerkendende tilgang til mennesker.

 

Din baggrund kan med fordel være en administrativ uddannelse, men du kan også have en anden uddannelsesmæssig baggrund. Der vil være særskilt oplæring i brugen af de IT systemer, der benyttes.

 

Du taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk. Det vil være en fordel, hvis du kan flere sprog. Du skal ligeledes beherske dansk skriftligt, idet vores opgaveløsning kræver dette. 

 

Det er en forudsætning, at du ikke er farveblind, hvilket testes ved en evt. samtale.


Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAO-s fællesoverenskomst. 

 

Du bliver indplaceret enten som assistent, overassistent eller kontorfuldmægtig alt efter din anciennitet og kvalifikationer med henholdsvis en månedsløn på kr. 26.424,33 kr., 28.294,08 eller 29.818,33 kr. Hertil kommer tillæg for aften- og weekendarbejde, samt helligdage.

 

Ved ansættelsen begynder du på et uddannelsesforløb på 9 uger, hvorefter en prøve skal bestås, for at du kan fortsætte i stillingen. Hvis du kommer med engagement og lysten til at lære et nyt arbejdsområde, sørger vi for, at du fagligt er klædt godt på til prøven.

 

Dit arbejdssted bliver Billund Lufthavn med adresse på Cirrusvej 20, 7190 Billund.

 

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den gennem hele din ansættelse. Se mere om sikkerhedsgodkendelse på www.politi.dk


Kontakt og ansøgning

Stillingerne er til besættelse 1. november 2025. 

 

Ved spørgsmål kan du på hverdage kl. 09-14 henvende dig telefonisk til sektionsleder Hans Christian Norlyk på tlf.nr. 2480 1195. 

 

Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger.

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder eller etnisk tilhørsforhold.

 

Ansøgningsfristen er søndag den 20. juni 2025. Der afholdes ansættelsessamtaler i løbet af uge 33 og 34. 


Sydøstjyllands Politi er én af Danmarks 12 politikredse og dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens og betjener ca. 510.000 borgere ud fra i alt 22 lokationer i kredsen. Sydøstjyllands Politi er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi er en organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet. Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på X, Facebook og Instagram.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  20.06.2025
Ansøgningsfrist:  20.06.2025
Arbejdsgiver:  Sydøstjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Billund

Deltid / fuldtid:  Fuldtid