Jobbeskrivelse
Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) søger nogle pb/pa til en tidsbegrænset/indtil videre stilling
Udlændingecenter Nordsjælland (UCN) søger nogle pb/pa til en tidsbegrænset/indtil videre stilling

Birkerød, Nordsjællands Politi

 

Hvem er vi?
Vi er en velfungerende arbejdsplads med omkring 70 engagerede medarbejdere og vi er og vil være en attraktiv arbejdsplads i politiet, hvor vi blandt andet sikrer kvalitet, effektivitet og tid til refleksion ved at have et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. 

 

Hvad skal du lave?
I Udlændingecenter Nordsjælland løser vi en national opgave med hovedsageligt enten at ledsage eller påse udsendelser af statsborgere fra tredjeverdenslande og det gør vi med stor fokus på værdighed og ordentlighed og i et tæt samarbejde med Hjemrejsestyrelsen, med hvem vi prioriterer et meget godt samarbejde. 

 

Du vil indgå i dette gode samarbejde sammen med de øvrige ledsagere i Udlændingecenter Nordsjælland og i fællesskab løser I opgaven med både transporten i Danmark, men også ved at skulle eskorterer udlændingen helt til sit hjemland, hvor der sker overdragelse til myndighederne der. Derudover bistår personalet i Udlændingecenter Nordsjælland den øvrige politikreds med bevogtningsopgaver, transporter og ikke mindst straffesagsbehandling i simple sager. 

 

Hvad kan vi tilbyde dig?
Et spændende og afvekslende job med mulighed for personlig og faglig udvikling, hvor din mening er vigtig og du får mulighed for at gøre en positiv forskel. Vores arbejdsplads er kendetegnet ved et godt kollegialt fællesskab og samtidig tager vi ansvar for opgaverne og hinanden. Udlændingecenter Nordsjælland er udviklingsorienteret og tilbyder en hverdag, hvor du løbende vil blive udfordret.

 

Hvad forventer vi af dig?
Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse) og du må gerne have en bred politimæssig erfaring og et ønske om at bringe dine personlige og faglige kompetencer i spil og dermed indgå i de værdige og bæredygtige udsendelser af udlændinge uden lovligt ophold i Danmark. Vi forventer du er ansvarsbevidst og møder på arbejde med godt humør og lyst til at samarbejde og motivere dine kolleger. 
Endelig er det vigtigt, at du har forståelse for den særlige rolle vi som myndighed har i situationer, hvor udlændinge og deres familier skal udsendes mod deres vilje og hvor det enkelte menneskes rettigheder er centrale. 

 

Der må påregnes en del rejseaktivitet og du forventes at skulle deltage i og bestå en intern uddannelse i ledsagede udsendelser, herunder en engelsktest og endelig at følge anbefalingerne fra Statens Seruminstitut vedr. enkelte vaccinationer. Du skal desuden have dansk pas. 

Som øvrige medarbejdere i Nordsjællands Politi forventes du i dit daglige arbejde og i din omgang med dine kolleger at udvise en adfærd, der afspejler de 7 kompetencefelter, som er beskrevet i pjecen ”Medarbejdergrundlag – MUS” og som er vedlagt i bilag 1. 

 

Løn og ansættelsesvilkår

Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.

 

Du bliver stationeret tidsbegrænset i Nordsjællands Politi i 1 år med mulighed for forlængelse i yderligere 1 år. Efter endt tidsbegrænsede stilling bliver du stationeret i egen kreds på ny. 

 

Der er også mulighed for at blive ansat indtil videre i stillingen i Udlændingecenter Nordsjælland (UCN).

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. 

 

Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver til kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.  


KONTAKT OG ANSØGNING

Oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til politikommissær Leif Hühne, tlf. 6162 2339 eller mail lwh001@politi.dk eller vicepolitiinspektør Claus Fuglstrøm, tlf. 2530 2647 eller mail cfu001@politi.dk (mailadresserne kan ikke anvendes til ansøgning)

 

Hvis du ønsker at læse nærmere om Nordsjællands Pejlemærker tag kopi af nedenstående link og sæt i browseren på POLintra:

https://prodsp2019polintra.politinet.net/virksomhed/maal_og_strategi/KredsDokumenter/09nsj%C3%A6/Pejlem%C3%A6rker%20NSJ%C3%86%20(final).pdf

 

Hvis du ønsker at læse nærmere om medarbejdergrundlaget tag kopi af nedenstående link og sæt i browseren på POLintra:

https://prodsp2019polintra.politinet.net/sog/sider/POLintraKredsResultat.aspx?k=medarbejdergrundlaget#k=medarbejdergrundlaget#l=1030

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet

- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).
 
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 29. maj 2025

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
 

 

Om Nordsjællands Politi
I Nordsjællands Politi er vi ca. 1.000 ansatte, der møder på arbejde i henholdsvis Helsingør, Hillerød, Birkerød, Gentofte og Frederikssund, for at skabe tryghed, sikkerhed, fred og orden for borgerne i Nordsjælland.
Du kan læse mere om Nordsjællands Politi på www.politi.dk samt på Facebook og Twitter. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  29.05.2025
Ansøgningsfrist:  29.05.2025
Arbejdsgiver:  Nordsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Birkerød

Deltid / fuldtid:  Fuldtid