Jobbeskrivelse
Konsulent/specialkonsulent med politifaglig til pædagogisk og didaktisk arbejde
Konsulent/specialkonsulent med politifaglig til pædagogisk og didaktisk arbejde

Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen

 

Intern – Pædagogisk og didaktisk medarbejder til Politiskolen
Har du interesse for uddannelse og læring – og har du politifaglig baggrund, så er du måske vores nye kollega? 

 

Om stillingen
Stillingen som pædagogisk og didaktisk medarbejder er organisatorisk placeret i Sektion for Kvalitet og Læring, i Center for Kvalitet og Udvikling. Opgaveløsningen har fokus på at understøtte organisationen i bred forstand med fokus på at give sparring, udvikle og vedligeholde Politiskolens uddannelser. 

 

Forventninger til en kommende medarbejder:

  • Du skal være i stand til at bringe din politifaglige kompetencer i spil i den daglige sparring og opgaveløsning, både internt i sektionen, og på tværs af organisationen
  • Udvikling af undervisning og uddannelse med det formål at fremme de studerendes læring på både grunduddannelserne og i efter- og videreuddannelserne
  • Evner at arbejde procesorienteret, evt. erfaring med at understøtte og facilitere udvikling og drift af grunduddannelserne og efter- og videreuddannelserne 
  • Kan bidrage til planlægning og gennemførelse af pædagogisk og didaktisk kompetenceudvikling, herunder formidlings- og undervisningsopgaver
  • Har flair for at have overblik over flere og komplekse sideløbende opgaver, samtidig med at deadline overholdes
  • Er struktureret og har en udviklingsorienteret profil med stærke samarbejdskompetencer samt et skarpt øje for kvalitet

 

Om dig
Da mange af vores opgaver er gensidigt afhængige af hinanden, er det væsentligt, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Du har en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse)
  • Har forståelse for arbejdet med en pædagogisk og didaktisk ramme 
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen og varetage rollen som sparringspartner for kolleger på Politiskolen
  • Kan skabe og bevare overblik i komplekse sammenhænge uden at miste væsentlige detaljer
  • Er en udpræget holdspiller
  • Står stærkt i den selvstændige opgaveløsning
  • Har eller kan tilegne sig organisatorisk helhedsforståelse 

 

Det er desuden en fordel, hvis du har indsigt i at arbejde med uddannelse og undervisningsforløb på forskellige måder. I takt med udvikling og implementering af politiuddannelsen, vil funktionens opgaver blive justeret, så vi sikrer den bedst mulige sparring og understøttelse af organisationen. I udvælgelsen vil vi derfor lægge vægt på, at du har gennemført et eller flere diplommoduler inden for det pædagogiske og didaktiske fagområde. 

 

I den konkrete stilling er det ikke væsentligt, hvilket politifaglige område du har arbejdet med.

 

For en stilling som konsulent, politi, gælder:
Vi forventer, at du har en specialiseret viden inden for området samt selvstændigt er i stand til at løse specialiserede opgaver.

 

For en stilling som specialkonsulent, politi, gælder:
Vi forventer, at du har en høj specialiseret viden inden for området samt er i stand til at løse højt specialiserede opgaver med høj grad af selvstændig beslutningskompetence.

 

Om sektionen
Vi er en sektion, der arbejder for at understøtte organisationen i dagligdagen. Vores forskellige fagligheder er en nødvendighed i løsningen af de mangeartede opgaver sektionen har. Mange opgaver løses individuelt, men vi sparrer med hinanden undervejs. 

 

Løn- og ansættelsesforhold
For ansættelse som konsulent, politi, gælder:
Du lønindplaceres efter politiets klassifikationsaftale som konsulent i løngruppe 3, sats 2, skalatrin 44 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

For ansættelse som specialkonsulent, politi, gælder:
Du lønindplaceres efter politiets klassifikationsaftale som konsulent i løngruppe 3, sats 3, skalatrin 46 og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler.

 

Du stationeres i Rigspolitiet, Politiskolen med foreløbig tjeneste efter rektors bestemmelse. 

 

Der vil ved MUS blive fastsat en plan for relevant efter- og videreuddannelse.

 

Dit arbejdssted bliver Politiskolen UCØ med adresse på Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.

 

Stillingen er til besættelse efter aftale.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elisabeth Nygaard Nielsen på tlf.: 5172 9374. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse. 
 

Se eventuel vejledning på POLintra: 
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 

 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev).

 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 12. marts 2026.

 

Vi forventer at afholde samtaler den 19. marts 2026. Eventuelle anden runde samtaler vil blive afholdt den 24. marts 2026. 

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  12.03.2026
Ansøgningsfrist:  12.03.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid