Jobbeskrivelse
Medarbejder med politifaglig baggrund (pb/pa) som uddannelseskoordinator til Politiskolen UCØ (2+2)
Medarbejder med politifaglig baggrund (pb/pa) som uddannelseskoordinator til Politiskolen UCØ (2+2)

Medarbejder med politifaglig bagrund (pb/pa) søges til stilling som uddannelseskoordinator i Sektion for Kvalitet og Læring, Center for Kvalitet og Udvikling (tidsbegrænset stilling)

Rigspolitiet, Koncern HR, Politiskolen UCØ 

 

Som følge af en tid med mange udviklingsprojekter og implementering af politiuddannelsen er der behov for flere kræfter til at understøtte Politiskolens Grunduddannelser i uddannelseskoordinatorfunktionen. 

 

Om stillingen
Stillingen som uddannelseskoordinator er organisatorisk placeret i Sektion for Kvalitet og Læring. Opgaveløsningen har fokus på at understøtte organisationen i bred forstand, med fokus på at koordinere og understøtte de samlede grunduddannelsesforløb. 

 

Eksempler på opgaver kan være:

  • Understøtte faggrupperne i deres arbejde
  • Koordinere sammenhængen på tværs af hele uddannelsen
  • I samarbejde med skemaplanlægningen sikre gode skemaer til gavn for alle
  • Samarbejde med de Koordinerende Uddannelsesledere og Lokale Uddannelsesledere i politikredsene
  • Godkendelse af politikredsenes uddannelsesplaner
  • Uddannelsesansvarlig for praktikvejlederuddannelserne
  • Formidlings- og undervisningsopgaver
  • Ad hoc opgaver, fx udviklingsopgaver, controllingopgaver mv. 

 

Om dig
Da mange af vores opgaver er gensidigt afhængige af hinanden, er det væsentligt, at du kan se dig selv i følgende udsagn:

  • Du skal have en politifaglig uddannelse (politiets basisuddannelse)
  • En udpræget holdspiller
  • Står stærkt i den selvstændige opgaveløsning
  • Kan samarbejde på tværs af organisationen og med politikredsene
  • Varetage rollen som sparringspartner for både kolleger på Politiskolen og i politikredsene for at sikre den gode uddannelse
  • Organisatorisk helhedsforståelse 
  • Kan skabe og bevare overblik i komplekse sammenhænge, uden at miste væsentlige detaljer
  • Kan kommunikere kort og præcist, både på skrift og i tale – også gerne på engelsk

 

Det er desuden en fordel, hvis du har indsigt i at arbejde med uddannelse og undervisningsforløb på forskellige måder. I takt med udvikling og implementering af politiuddannelsen, vil funktionens opgaver blive justeret, så vi sikrer den bedst mulige koordinering og understøttelse af uddannelsesdriften.

 

Om sektionen
Vi er en sektion, der arbejder for at understøtte organisationen i dagligdagen. Vores forskellige fagligheder er en nødvendighed i løsningen af de mangeartede opgaver sektionen har. Mange opgaver løses individuelt, men vi sparrer med hinanden undervejs. 

 

Løn- og ansættelsesforhold
Du stationeres tidsbegrænset i en 2 årig PU-stilling med mulighed for forlængelse i op til yderligere 2 år i Rigspolitiet med foreløbig tjeneste på Rigspolitiet Uddannelsescenter Øst, UCØ, Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.

 

Hvis du er tjenestegørende på Politiskolen enten i en turnusstilling eller i en fast stilling vil du fortsætte i nuværende ansættelsesvilkår. 

 

Efter endt tidsbegrænset periode stationereres du på ny i din egen politikreds. 

 

Du lønindplaceres som pb/pa efter klassificeringsaftalen og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende regler. Der ydes et særligt skoletillæg til undervisere på Politiskolen efter gældende regler.

 

Vi forventer, at du i mindre omfang vil kunne træde til med undervisning andre steder – f.eks. i en politikreds eller Uddannelsescenter Vest – UCV.

 

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.

 

Stillingen er som udgangspunkt til besættelse snarest muligt.

 

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elisabeth Nygaard Nielsen på tlf.: 5172 9374. 

 

Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk. og job i politiet

Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen ”fra kandidat til kollega” og ”medarbejder login” med din politimail (første gang ved glemt password) eller man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.

 

Se eventuel vejledning på POLintra:

https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx(tag (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra). 
 

Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev). 
 

Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.

 

Ansøgningsfrist: den 10. juni 2026.

 

Vi forventer at afholde samtaler den 15. juni 2026. Eventuelle 2. runde samtaler vil blive afholdt den 19. juni 2026. 

 

Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  10.06.2026
Ansøgningsfrist:  10.06.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid