Vil du spille en central rolle på Politiskolen og være med til at sikre, at de studerende klædes korrekt på til uddannelsen som politikadet og politibetjent? Så har vi det rette job til dig på Politiskolen.
Jobbet
Politiskolen uddanner fremtidens politibetjente og politikadetter – og det kræver et solidt bagland.
Som administrativ lager- og logistikmedarbejder bliver du en vigtig del af den daglige drift, hvor du sikrer, at vores studerende får den rigtige uniform, i den rigtige størrelse og til tiden.
Stillingen indebærer en travl og alsidig hverdag med fokus på service, indkøb og drift, herunder sikring af, at de nødvendige processer følges til dørs.
Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor højt humør og glade studerende/ medarbejdere, danner rammerne for arbejdet og det team, du bliver en del af – et mindre team, som har ansvar for bestilling, modtagelse og udlevering af beklædning samt håndtering af ordrer, fakturaer og henvendelser fra skolens studerende og ansatte.
Stillingen er en del af sektionen Facility Management, Materiel og Indkøb, som tilsammen tæller 12 medarbejdere fordelt på Politiskolen i Brøndby og Politiskolen i Vejle.
I rollen som administrativ lager- og logistikmedarbejder får du en central funktion med mange kontaktflader – og en hverdag præget af planlægning, service, praktik og struktur.
Dine primære arbejdsopgaver vil indeholde:
• Måltagning, Sikre, at de studerende får bestilt og udleveret korrekt uniform og beklædning til rette tid
• Lagerstyring, Modtage varer fysisk og elektronisk, registrere modtagelser og følge op på leverancer
• Administrativt, Håndtere fakturaer, følge op på ordrer i systemet og mailhenvendelser fra samarbejdspartnere, ansatte og studerende
• Lagerhåndtering, Pakke og udlevere uniformer rettidigt i forbindelse med studiestart og løbende behov
• Logistik, Planlægge modtagelse af de studerende, legitimationsoverrækkelse og dimissioner
• Løbende, Holde dig opdateret på gældende indkøbsaftaler og sortiment inden for beklædning
• Gentagelser, Trives med periodiske opgaver og leverancer, som gentager sig fra måned til måned, og hvor præcision og overblik er afgørende
Kvalifikationer:
• Har administrativ erfaring – gerne fra lager, logistik eller indkøb
• Har sans for detaljer og sikrer korrekt håndtering af ordrer og fakturaer
• Evne til at arbejde struktureret og bevare overblikket i travle situationer
• Fleksibilitet og vilje til at yde en ekstra indsats, når det kræves
Personlige egenskaber:
• Serviceminded og løsningsorienteret tilgang.
• Gode samarbejdsevner og vilje til kommunikation på tværs af afdelinger
• Ansvarsbevidst og detaljeorienteret
Vi tilbyder
Et alsidigt job i en organisation med et klart formål og en hverdag, hvor du kan se resultaterne af din indsats med det samme.
Du får:
• En alsidig og udfordrende stilling i en dynamisk organisation
• En vigtig rolle i at sikre virksomhedens drift og effektivitet
• Et godt kollegialt fællesskab med erfarne medarbejdere i et dedikeret team
• Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, kvalitet og service
• En hverdag, hvor struktur og overblik er nøgleord – og hvor du er med til at gøre en forskel for skolens studerende
• Mulighed for personlig og faglig udvikling
Er du klar til at tage ansvar for at iklæde Politiskolens Studerende til rette tid og bidrage til en effektiv og pålidelig drift? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning!
Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt inkl. frokost.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Politiskolen i Brøndby, Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Politiskolen har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anja Engelhardt, tlf. 2939 3309. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Ansøgningsfrist: den 8. februar 2026.
Vi forventer at afholde 1. samtaler tirsdag d. 17. februar samt 2 samtaler fredag d. 20. februar 2026.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 17.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
Brøndby