Jobbeskrivelse
Politiskolen søger en administrativ servicemedarbejder til Materiel & Logistik
Politiskolen søger en administrativ servicemedarbejder til Materiel & Logistik

Vil du spille en central rolle på Politiskolen og håndtere våben, materiel og køretøjer? Har du erfaringer med logistik og trives du med at have flere bolde i luften? Så har vi det rette job til dig på Politiskolen!

Jobbet
Sektionen for FM, Indkøb og Materiel, understøtter Politiskolens studerende og ansatte med en lang række kerneopgaver. Du skal være med til at sikre, håndtering af lager med våben & materiel samt at Politiskolens køretøjer kommer på værksted til rette tid og økonomi. Stillingen indebærer en travl og alsidig hverdag med fokus på service, indkøb, drift og administration herunder sikring af, at de nødvendige processer og standarder overholdes på tilsyn og kontroller.

Du skal have lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor højt humør og glade studerende/ medarbejdere, danner rammerne for arbejdet og det team, du bliver en del af – et mindre team, hvor nogle af dine kollegaer har arbejdsplads i Vejle og andre i Brøndby.

Dine primære arbejdsopgaver vil indeholde:
•    Lagerstyring og registrering: Sikre, at lagerbeholdningen af våben, materiel, ammunition og andet til enhver tid er korrekt registreret i materielstyringssystemet og underlagt egenkontrol
•    Logistik og leverancer: Koordinere og sikre rettidig udførelse af leverancer og transporter, herunder til og fra vognparkens service
•    Service og reparation: Sikre, at køretøjer sendes på værksted i rette tid, samt håndtere kontering af regninger og opfølgning på reparationer
•    Indkøb: Planlægning og gennemførelse af indkøb af nødvendigt materiel og reservedele i overensstemmelse med budget og behov
•    Egenkontrol: Overvåge og dokumentere, at våben, materiel og ammunition opfylder de gældende krav for sikkerhed og drift
•    Support: Ved daglige henvendelser, understøtte studerende og medarbejdere on-site og telefonisk
•    Administration: Opdatering i SAP (Materielsystem), fakturahåndtering og kontering i SDI, journalisering i WorkZone

Kvalifikationer:
•    Kendskab til håndtering af våben og ammunition er en fordel
•    Erfaring inden for logistik, lagerstyring eller en lignende rolle
•    Kendskab til drift og vedligeholdelse af køretøjer er en fordel
•    Gode IT-kundskaber, især i lagerstyrings- og regnskabssystemer. Vi benytter SAP og SDI
•    Evne til at arbejde struktureret og bevare overblikket i travle situationer
•    Fleksibilitet og vilje til at yde en ekstra indsats, når det kræves

Personlige egenskaber:
•    Serviceminded og løsningsorienteret tilgang
•    Gode samarbejdsevner og vilje til kommunikation på tværs af afdelinger
•    Ansvarsbevidst og detaljeorienteret
•    Ikke bange for at gå forrest i arbejdet med at skabe struktur, orden og overblik

Vi tilbyder:
•    En alsidig og udfordrende stilling i en dynamisk organisation, hvor ikke 2 dage er ens
•    Mulighed for personlig og faglig udvikling
•    En vigtig rolle i at sikre virksomhedens drift og effektivitet
•    Et tæt teamfællesskab i Brøndby og en stærk faglig sektion med kollegaer på tværs af Politiskolen
•    Betalt frokost ½ time dagligt
•    God pensionsordning

Er du klar til at tage ansvar for Politiskolens våben, materiel og logistik samt bidrage til en effektiv og pålidelig drift? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning!

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Du indplaceres på baggrund af kvalifikationer.

Der er tale om en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt inkl. frokost.

Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Politiskolen i Brøndby, Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Politiskolen har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Anja Engelhardt, tlf. 2939 3309. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Vi forventer at afholde 1. samtaler mandag d. 8. december samt 2 samtaler torsdag d. 11. december 2025.

Ansøgningsfrist: den 30. november 2025

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  30.11.2025
Ansøgningsfrist:  30.11.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid