Jobbeskrivelse
Politiskolen søger en eller flere medarbejdere til Sektion for Kvalitet og Læring (AC'er)
Politiskolen søger en eller flere medarbejdere til Sektion for Kvalitet og Læring (AC'er)

Brænder du for at arbejde med kvalitet – og motiveres du af at se din viden blive brugt til at drive uddannelsesudvikling? Så er du måske en af vores nye kollegaer i Sektion for Kvalitet og Læring, i Center for Kvalitet og Udvikling.

Hvem er vi?
Sektion for Kvalitet og Læring består i dag af 14 medarbejdere med forskellige baggrunde. Sektionens opgaveløsning spænder fra uddannelses- og eksamensplanlægning samt koordinering, pædagogisk og didaktisk understøttelse af Politiskolens uddannelser til kvalitetssikring i bred forstand. Opgavernes gensidige afhængighed gør, at vi alle bidrager ind i sektionens opgaveløsning. Vi lægger derfor vægt på, at du både er en holdspiller og kan bidrage med selvstændig opgaveløsning. 
Vi arbejder systematisk og målrettet med at sikre og udvikle uddannelseskvalitet. I dagligdagen understøtter vi Politiskolens ledelse og sektionerne med det tværgående og understøttende arbejde med uddannelseskvalitet. Vi har en central rolle, og arbejder både med den konkrete ledelsesinformation og uddannelseskvaliteten, ligesom vi også arbejder med udvikling af de processer og analyser, der er nødvendige, for at beslutninger om uddannelsernes kvalitet træffes på et oplyst grundlag.

Hvem er du?
Du er med til at styrke og understøtte arbejdet med kvaliteten af Politiskolens uddannelser. De primære opgaver har fokus på at udvikle og implementere politiskolens kvalitetssystem.

Vi ser gerne, at du:
•    Har erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde i uddannelsessektoren
•    Er struktureret og har en udviklingsorienteret profil med stærke samarbejdskompetencer samt et skarpt øje for kvalitet.
•    Evner at arbejde procesorienteret, og har gerne erfaring med at understøtte og facilitere forskellige fora med kvalitetsarbejdet 
•    Evner at anvende data i arbejdet med uddannelseskvalitet
•    Har flair for at have overblik over flere og komplekse sideløbende opgaver, samtidig med at deadline overholdes

Løn og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation. Du bliver indplaceret som fuldmægtig eller specialkonsulent på baggrund af kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Politiskolen Uddannelsescenter ØST (UCØ) med adresse på Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.  

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elisabeth Nygaard Nielsen på tlf.: 5172-9374. Elisabeth er ikke tilgængelig i perioden 15. – 17. oktober 2025 grundet ferie. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025

Vi forventer at afholde samtaler den 29. - 30. oktober 2025. Eventuelle 2. runde samtaler vil blive afholdt den 5. november 2025. 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  21.10.2025
Ansøgningsfrist:  21.10.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

Brøndby

Deltid / fuldtid:  Fuldtid