Har du et veludviklet koordinerings- og planlægningsgen og erfaring med at skabe struktur i komplekse opgaver, så er jobbet som administrativ medarbejder på Politiskolen måske noget for dig. Med dit store overblik og din systematiske tilgang sikrer du den mest optimale opgaveløsning i understøttelsen af Politiskolens uddannelser og de studerende.
Hvem er vi?
Sektionen er en del af Center for Kvalitet og Udvikling på Politiskolen, og beskæftiger sig med uddannelses- og eksamensplanlægning, studieadministrative opgaver, kvalitetssikring, evaluering, pædagogik og didaktik. De mange forskelligartede opgaver betyder, at vi er en kollegagruppe med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Sektionen beskæftiger i dag 14 medarbejdere, som alle i respekt for hinandens stærke kompetencer og fagligheder leverer indsatser med høj kvalitet og til gavn for hele Politiskolen og de studerende.
I dagligdagen vil opgaverne består af en bred vifte af opgaver inden for det studieadministrative felt, planlægning, koordinering og opfølgning. Administration af SU til de studerende er en væsentlig opgave i funktionen, så det vil være en fordel, hvis du har erfaring med US2000.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der er imødekommende og serviceminded. Du har øje for detaljerne og stræber efter høj kvalitet i alt, hvad du laver. Du er fortrolig med forskellige administrative opgaver, og kan jonglere med flere opgaver samtidig – og sikre, at de alle bliver fulgt til dørs til tiden.
Det er vigtigt, at du trives godt med teamsamarbejde, men det er også vigtigt, at du selvstændigt kan planlægge din hverdag. Du har gode IT-kundskaber og kan hurtigt sætte dig ind i nye systemer. Da vi har fokus på kvalitetssikring og optimering af vores arbejdsprocesser, er det vigtigt, at du har lyst til at bidrage til udviklingen af vores studieadministrative praksis.
Vi forestiller os, at du er kontoruddannet eller har en anden relevant faglig baggrund. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra administrationen af en større uddannelsesinstitution. Har du kendskab til TimeEdit eller SU-systemet vil det klart være en fordel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Politiskolens Uddannelsescenter øst, som er Politiskolens afdeling i Brøndby på Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Elisabeth Nygaard Nielsen på 5172 9374. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du oploade dit eksamensbevis. Du skal oploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, race, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfristen er den 26. juni 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler fredag den 27. juni 2025, og evt. anden runde samtaler i uge 27.
Tiltrædelsestidspunktet er afhængig af sikkerhedsgodkendelsen.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk
Brøndby