Politiskolen søger en erfaren rekrutteringskonsulent til en tidsbegrænset stilling, som skal bistå rekrutteringen af fremtidens politistyrke. Dine opgaver vil bestå i at afholde optagelsesprøver til politikadet- og politibetjentuddannelsen. Med din erfaring med rekruttering til højrisikoerhverv sikrer du rekrutteringen af kommende politistuderende til Politiskolen.
Sektionens opgaver er kendetegnet ved spidsbelastninger omkring de 4-7 årlige ansøgningsfrister og optagelsesforløb, hvor sidstnævnte omfatter rejseaktivitet til Politiskolen i Vejle. Vi forventer derfor, at du er fleksibel og indstillet på lange arbejdsdage på skæve tidspunkter, når opgaveløsningen kræver det.
DINE NYE KOLLEGAER
Center for Politirekruttering består af ca. 20 medarbejdere, som er en blanding af politifolk, kontoruddannede og akademikere. Der er høj faglighed inden for forskellige ansvarsområder og med et fokus på at vidensdele på tværs, så vi løbende kan udvikle vores arbejdsprocesser.
OM DIG
Vi lægger vægt på, at du har solid erfaring med kompetence- og adfærdsbaseret rekruttering, samtaleteknik og rekruttering til højrisikoerhverv. Det er en fordel hvis du har kendskab til politiet, og vi ser gerne er du er bekendt med SAP-systemer herunder SuccessFactors. Har du erfaring med MS Access-databaser og journalisering i Workzone vil det yderligere være et plus.
Du er engageret og har fokus på at lykkes i fællesskab. Det er naturligt for dig at skabe gode relationer og samarbejde på tværs af fagligheder. Du indhenter gerne input til opgaveløsninger fra dine kollegaer og er indstillet på at dele ud af egen viden. Det kendetegner dig at tage ansvar for selvstændigt at planlægge og prioritere dine arbejdsopgaver samtidig med, at du leverer resultater af høj kvalitet.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 18 timer om måneden i et midlertidigt vikariat frem til 30. august 2026.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Dit arbejdssted bliver Politiskolens Uddannelsescenter øst, som er Politiskolens afdeling i Brøndby på Brøndbyøster Boulevard 30, 2605 Brøndby.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Politiskolen har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mona Rezvany Samsøe, tlf. 2555 1174. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 17. november 2025.
Vi holder samtaler løbende.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
Brøndby