Jobbeskrivelse
Byggefaglig projektleder til samlokalisering af Rigspolitiet
Byggefaglig projektleder til samlokalisering af Rigspolitiet

Vil du være med til at samle landets øverste politimyndighed i et nyt hovedkvarter? Og har du en byggefaglig baggrund med erfaring fra store byggeprojekter? Så er du måske den projektleder, vi søger til samlokalisering af Rigspolitiets medarbejdere

Vi skal samlokalisere og styrke Rigspolitiet
Rigspolitiet ønsker i de kommende år at styrke organisationen ved i højere grad at samle Rigspolitiets områder fysisk. Det skal ske i et nyt hovedkvarter på Frederikskaj i Københavns Sydhavn, hvor vi samtidig skal transformere vores kvadratmeter til aktivitetsbaseret indretning.

I Ejendomsudvikling er det vores opgave at eksekvere på det. Frederikskaj-projekt er forankret hos os, og vi samarbejder tæt med en række interne og eksterne parter for at få det til at ske.

Et højere formål
I en tid, hvor kriminalitetsbilledet hele tiden ændrer sig og stiller nye krav til politikredsene, skal Rigspolitiet være på forkant, og det stiller også krav til vores organisation. 

At samle Rigspolitiets områder fysisk skal bidrage til at styrke organisationens sammenhængskraft og eksekveringsevne. Samlokaliseringen er ikke alene et stort bygge- eller flytteprojekt, det er også et kultur- og organisationsprojekt, som skal understøtte Rigspolitiets strategiske udvikling de kommende år.

”Vi vil virkelig meget med det her projekt. Den nye projektleder bliver en central del af teamet, der skal eksekvere på ambitionerne og den strategiske udvikling af vores samlede bygningsmasse”, siger afdelingschef Morten Eidner

Opgaven 
Vi er i fuld gang med at renovere de nye bygninger, så de kan imødekomme Rigspolitiets behov, herunder etablering af aktivitetsbaseret indretning og de særlige funktioner, der knytter sig til Rigspolitiets opgaveløsning. Vi er både selvstændig bygherre og samarbejdspartner, når Bygningsstyrelsen er bygherre på større byggeprojekter for Rigspolitiet.

I stillingen vil du som byggefaglig projektleder skulle eksekvere på byggeprojekter. Dine opgaver vil blandt andet være planlægning, kravspecifikation, projektering, faglig kvalitetssikring, projektøkonomistyring og tilsyn. Du vil samarbejde tæt med eksterne rådgivere og leverandører, samt interne kollegaer i Center for Ejendommes driftsenhed og øvrige direktørområder.

Du vil indgå i et stort, tværfagligt projekt, der består af flere spor med afhængigheder på tværs. I projektsporene håndteres ud over byggeri også kontrakter, it, forandringsledelse og drift. I hverdagen vil du skulle koordinere afhængigheder til andre projektspor og afrapportere til ledelse og styregruppe på tidsplaner, risici, økonomi mv

Vores kommende kollega
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med bygherrerollen eller bygherrerådgivning – gerne fra en større offentlig organisation. Erfaring fra samarbejde med Bygningsstyrelsen er en fordel, men ikke en forudsætning
- Har erfaring med store byggeprojekter og er hjemme i byggeriets faser
- Det er en fordel, hvis du kan tegne i Revit / Enscape eller andre 3D-tegneprogrammer
- Har stærke samarbejdsevner og kan bevare overblik og ro
- Tager selvstændigt ansvar og driver opgaver proaktivt og løsningsorienteret
Det en fordel, men ikke et krav, hvis du har erfaring med implementering af aktivitetsbaseret indretning.

Som person er du selvstændig, struktureret og med en stærk procesforståelse, der sikrer involvering af de mange interessenter, der er i vores projekter. Du er en god kommunikator både på skrift og i tale. 

Uddannelsesmæssigt forestiller vi os, du har en byggefaglig baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør, ingeniør el.lign., og gerne også en projektlederuddannelse

Teamet
Stillingen er organisatorisk forankret i sektionen for Ejendomsudvikling i Center for Ejendomme. Sektionen består af ca. ti kollegaer med forskellige baggrunde inden for byggeri, projektledelse og forandringsledelse. Du bliver en del af et nyt hold, hvor der er momentum omkring opgaven og stort engagement. Vi har et uformelt arbejdsmiljø, der er præget af højt tempo, højt humør, fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Du får arbejdssted på Polititorvet og senere på Frederikskaj. 

Vi samarbejder tæt med vores søstersektioner i centeret, som bl.a varetager drift af Rigspolitiets lokationer og kontrakten med vores serviceleverandører


Ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 Kbh. V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid

 

Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til sektionsleder Sara Kristensen, tlf. 6137 4128. Du kan finde mere information om politiet generelt på www.politi.dk.

Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Ansøgningsfrist: 22. september 2025

Vi afholder samtaler løbende

 

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Du kan finde generel information om politiet her. 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  22.09.2025
Ansøgningsfrist:  22.09.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid