Rigspolitiet og Koncern IT står midt i en omfattende forandringsproces, hvor organisationen er blevet drejet mod mere agile og forretningsorienterede strukturer. Center for Efterforskning og Beredskab har gennemgået en markant reorganisering, hvor klassiske kompetenceområder er blevet erstattet af enheder med tydeligt produkt- og løsningsansvar. Denne transformation har skabt behov for en ny Centerchef, der kan genopbygge og videreudvikle enheden, styrke samarbejdet med politiets operative enheder og sikre, at digitale løsninger understøtter beredskab og efterforskning optimalt.
Om stillingen
Som Centerchef for Center for Efterforskning og Beredskab får du det overordnede ansvar for drift, udvikling og strategisk videreudvikling af digitale løsninger inden for beredskab, disponering, mediehåndtering og efterforskning. Du leder et center med høj teknologisk kompleksitet og stor samfundsmæssig betydning – og får en nøglerolle i at sikre, at politiets digitale værktøjer er robuste, fremtidssikrede og operationelt effektive.
Du refererer direkte til Afdelingschefen for Operativ og International Digitalisering og har fire sektionsledere i direkte reference. Du indgår i Koncern IT’s ledelsesteam og har afgørende indflydelse på både centerets og afdelingens strategiske retning.
Dine ansvarsområder
• Strategisk og operationel ledelse af centeret, herunder ansvar for udvikling, drift og livscyklusforvaltning af digitale løsninger til beredskab og efterforskning
• Ledelse af fire sektionsledere og deres teams, inkl. rekruttering, kompetenceudvikling og medarbejdertrivsel
• Sikre tæt samarbejde med politiets operative enheder, eksterne leverandører og øvrige interessenter
• Prioritering og styring af centerets portefølje, herunder ressourceallokering og økonomistyring
• Udvikling og implementering af strategier for digitalisering, innovation og forandringsledelse
• Ansvar for compliance, informationssikkerhed og governance i centerets løsninger
• Bidrage til Koncern IT’s ledelsesteam og tværgående projekter på tværs af Rigspolitiet
• Understøtte og videreudvikle centerets organisatoriske struktur og arbejdskultur
Dine største udfordringer og muligheder
Du står i spidsen for en enhed, der er midt i en omfattende forandringsproces. Du skal genopbygge og videreudvikle centeret, hvor både struktur, kultur og arbejdsgange er under forandring. Opgaven kræver, at du kan navigere i komplekse organisatoriske forhold, drive forandring og skabe følgeskab blandt medarbejdere og ledere. Du skal sikre stabil drift af samfundskritiske it-løsninger, samtidig med at du driver innovation og udvikling i tæt samarbejde med politiets operative enheder og eksterne leverandører.
Jobbet rummer store ledelsesmæssige og strategiske udfordringer, hvor du skal balancere daglig drift med udvikling og fornyelse. Du får mulighed for at præge politiets digitale transformation og gøre en synlig forskel for både organisationen og samfundet.
Om Rigspolitiet som arbejdsplads
Politiet er en meningsfuld og samfundsvigtig arbejdsplads, hvor medarbejderne hver dag er med til at gøre en forskel. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved faglig stolthed, tæt samarbejde og stort engagement på tværs af faggrupper. Uanset om man arbejder i uniform, med administration eller IT, er der fokus på udvikling, tryghed og trivsel. Politiet tilbyder et arbejdsliv med ansvar, variation og gode muligheder for både personlig og faglig udvikling i en organisation, hvor tillid og professionalisme går hånd i hånd.
Ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Ansættelsen forventes at være på åremålsvilkår.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet med adresse på Polititorvet 14, 1780 Kbh V.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiets har røgfri arbejdstid.
Yderligere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Peter Glargaard på tlf. 6194 9540. Du kan læse mere om vores ansættelsesproces og politiet som arbejdsplads her.
Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.
Ansøgningsfrist: d. 20 november 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 48 og 49.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
Du kan finde generel information om politiet her.
København V