Vil du gøre en synlig og mærkbar forskel for dansk politi og samfund?
Dansk politi og Koncern IT er inde i en rivende udvikling på IT-området, hvor samfundets behov stiller nye krav til den måde, vi udvikler og anvender IT. Som Centerchef for International Digitalisering vil du få en strategisk og ledelsesmæssig nøgleposition, hvor du er med til at forme fremtidens digitale løsninger til dansk politi.
Centeret har ansvaret for digitale løsninger på tværs af grænserne, herunder Schengen-samarbejdet, grænsekontrol og internationale efterforskningssystemer. Du vil få det fulde ansvar for udvikling, drift og livscyklusforvaltning af disse løsninger, samt en central rolle i internationale udviklingsprojekter på tværs af EU.
Stillingen
Stillingen har afgørende strategisk tyngde, og du vil referere direkte til afdelingschefen for Operativ og International Digitalisering.
Som Centerchef vil du:
- Lede den strategiske udvikling af IT-løsninger inden for grænsekontrol og international efterforskning
- Sikre forretningsorienteret udvikling i tæt samarbejde med politiets operative enheder
- Prioritere og skabe klare retninger for din portefølje i samarbejde med de øvrige centerchefer
- Have ledelsesansvar for fire sektionsledere og deres teams
- Drive et tæt samarbejde med vores leverandører og samarbejdspartnere.
Din profil
Vi søger en akademisk kandidat med 10-15 års erfaring inden for IT og ledelse. Du har:
- Solid erfaring med ledelse af store IT-projekter og strategisk udvikling.
- Stærk forretningsforståelse og evnen til at omsætte komplekse IT-løsninger til praktiske tiltag.
- Dokumenteret evne til at lede teams og styre projekter effektivt.
- Erfaring med styregrupper og samarbejde på tværs af organisationer.
- Fremragende kommunikationsevner og evnen til at etablere stærke samarbejdsrelationer.
- Handlekraft, strategisk tænkning og integritet, der sikrer, at Rigspolitiet leverer på sine ambitiøse mål.
Om os
I Rigspolitiet har vi en arbejdskultur, der er præget af godt humør og stor handlekraft. Vi er en organisation, der lægger vægt på høje faglige og etiske standarder og er undergivet en betydelig offentlig og politisk bevågenhed. Det er derfor vigtigt, at du er både fagligt dygtig, en erfaren leder og et ordentligt menneske.
Løn og ansættelsesvilkår
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår som chefkonsulent med personaleledelse i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst
Ansættelsen forventes at være på åremålsvilkår
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Koncern IT, Ejby Industrivej 33, 2600 Glostrup samt Polititorvet 14, 1780 København V
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan bibeholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Peter Glargaard på 23 71 75 54. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Ansøgningsfrist: 30. september 2025
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.
København V
Glostrup