Jobbeskrivelse
Centerchefer til PET
Centerchefer til PET

PET søger 3 centerchefer til henholdsvis vores center for HR & Facility, Center for Forebyggelse og Center for Sikkerhedsoperationer (SIOC).  

Forventninger til ansøgere:
For alle 3 stillinger forventes det at du har dokumenteret erfaring med ledelse af ledere i PET og kan udvikle dit center med effekt for øje. Du træffer velovervejede beslutninger i en virkelighed præget af et komplekst og omskifteligt trusselsbillede og har udpræget strategisk tæft. 

Du tænker tværfagligt og langsigtet under hensyntagen til udviklingen indenfor det respektive faglige felt i forhold til krav og forventninger til udviklingen af dit center og opgaveløsning. 

Du har erfaring med at opbygge og vedligeholde stærke relationer til samarbejdspartnere. 

Du løser opgaven med engagement, nysgerrighed og loyalitet. Du besidder den mentale kapacitet til hurtigt og sikkert at gennemskue kompleks information og sætte dig ind i nye og skiftende opgaver, når behovene og forventningerne til din ledelse af centret skifter. Du har en solid dømmekraft, kan navigere i en politisk styret organisation, og evner at håndtere etiske samt sikkerheds- og lovmæssige dilemmafyldte situationer på en velovervejet måde og i overensstemmelse med PET’s værdier.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job

Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.

Ansættelse vil ske med udgangspunkt i indplacering som chefkonsulent med ledelsesansvar eller for tjenestemænd i lr. 36. Ansættelse kan ske på åremål.

Er du tjenestemand kan du fortsat ansættes på tjenestenandsvilkår. Ansøgning fra tjenestemænd skal stiles til kongen.

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Ansættelsesstart snarest muligt 

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. 

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og

fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.

Yderligere information 
Vi indkalder løbende til samtaler.

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  07.10.2025
Ansøgningsfrist:  07.10.2025
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid