Jobbeskrivelse
Chef Enterprise Arkitekt i PET - Form PET's Digitale Fremtid
Chef Enterprise Arkitekt i PET - Form PET's Digitale Fremtid

Brænder du for at omsætte digital strategi til konkret arkitektur, og motiveres du af at arbejde med IT-sikkerhed i et miljø, der konstant udvikler sig? Vil du tage ansvar for den faglige ledelse og sikre, at PET's IT-arkitektur understøtter vores kritiske opgaver? Så er du måske vores nye Chef Arkitekt.

Bliv en del af PET’s arbejde med digital sikkerhed og modernisering 
Hos PET er data ikke blot et værktøj – det er fundamentet for vores arbejde. Vi søger en arkitekt, der forstår denne grundlæggende sandhed og kan omsætte den til en robust, sikker og skalerbar IT-arkitektur, der understøtter vores kritiske opgaver med at beskytte Danmark.

Hos PET spiller IT en central rolle i at beskytte frihed, mennesker og demokrati. Som Chef Arkitekt bliver du ansvarlig for at forme vores digitale fremtid og sikre, at vores IT-arkitektur er robust, sikker og skalerbar. Du vil referere til Sektionslederen for IT Sikkerhed & Arkitektur, og samtidig etablere et tæt samarbejde med CIO/IT-chefen for at sikre alignment mellem IT-arkitektur og overordnede forretningsmål. Du vil fungere som faglig koordinator for arkitektteamet. Stillingen giver en unik mulighed for at arbejde med komplekse og samfundsrelevante opgaver i en organisation, hvor teknisk innovation er i højsædet. 

Dine ansvarsområder:
•    Arkitekturstrategi & Governance: Definere og vedligeholde PET's Target Operating Model (TOM), udvikle arkitekturprincipper og tekniske dogmer, samt drive arkitektur governance gennem ledelse af Architecture Review Board (ARB)
•    Roadmap & Implementering: Omsætte PET's digitale strategi til et flerårigt roadmap, sikre prioritering af systemer og data, og sikre den kontrollerede implementering af arkitekturændringer
•    Datastrategi: Sætte retningen for PET's datastrategi, herunder datakvalitet, dataintegration og etablering af en Single Source of Truth
•    Rådgivning & Ledelse: Rådgive organisationen om arkitekturvalg, sikre overholdelse af sikkerhedskrav og lede og udvikle arkitektteamet

Hvad vi forventer af dig:
•    Strategisk overblik: Du ser sammenhænge på tværs af systemer, data, processer og sikkerhedskrav, og kan udarbejde en langsigtet, helhedsorienteret arkitektur
•    Kommunikation & Gennemslagskraft: Du kommunikerer effektivt med både tekniske specialister og ledelsen, og har gennemslagskraft til at sikre, at arkitekturmæssige hensyn bliver prioriteret
•    Pragmatisme & Sikkerhed: Du finder praktiske løsninger, der kan implementeres uden at gå på kompromis med sikkerheden og robustheden.
•    Erfaring med EA-frameworks: Du er fortrolig med EA-frameworks som TOGAF eller EA6, og kan anvende dem som værktøjer til at skabe struktur og retning.
•    Dokumenteret erfaring: Du har solid erfaring som Enterprise Arkitekt, løsningsarkitekt eller i en lignende rolle, og er anerkendt som en autoritet inden for dit felt.
•    Passion for Data: Du brænder for at arbejde med data og ser potentialet i at udnytte data til at løse komplekse problemer og skabe bedre beslutningsgrundlag

Kvalifikationer:
•    Baggrund inden for IT, datalogi eller lignende
•    Dokumenteret erfaring med at lede og udvikle arkitektteam
•    Indgående kendskab til IT-sikkerhedsprincipper og -standarder

Vi tilbyder:
•    En unik mulighed for at arbejde med samfundsrelevante opgaver i et højt specialiseret miljø
•    En udfordrende og udviklende arbejdsplads, hvor du kan forme PET's digitale fremtid
•    Et engageret og kompetent team
•    Arbejd sammen med nogle af Danmarks dygtigste dataeksperter og bidrag til at udvikle fremtidens data-drevne efterretningstjeneste. Du vil opleve en stejl læringskurve i et miljø, hvor innovation og teknologisk fremskridt er højt prioriteret.

Er du klar til udfordringen?

Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.

Vi har et højere formål.
Vores arbejdsplads er som ingen andre. Som Chef Arkitekt i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.

I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.

Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. november. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 36.Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job

Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer. 

Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes til yderst hemmeligt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information. 

Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og

HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station, hvor både S-tog og bus kører lige til døren. I PET arbejder vi på interne systemer og med fortrolige opgaver, og derfor møder vi også på arbejde hver dag for at løse vores opgaver.    

Yderligere information
Du kan lære meget mere om PET som arbejdsplads på www.pet.dk/job, hvor du bl.a. kan læse mere om alle de fagligheder, der arbejder i PET og deres hverdag. Du kan også lytte til vores podcastserie ’Tjenesten og truslerne’.

Du er også altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail hr-rekruttering@politi.dk eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende. 

Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.

Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.

Træd ind i en lukket verden, der åbner nye døre, hvor vi udvikler os, træner og bygger videre på det, vi kan. Om vi udvikler nye systemer, analyserer data eller finjusterer fodstillingen til skydetræning, så er vi altid på tæerne. Det skaber gode muligheder for, at du kan rykke dig med os, vokse med opgaverne og åbne nye døre i dit arbejdsliv.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.08.2026
Ansøgningsfrist:  19.08.2026
Arbejdsgiver:  Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt): 

Søborg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid