Jobbeskrivelse
Data Management projektleder til Rigspolitiets Koncern IT
Data Management projektleder til Rigspolitiets Koncern IT

Tænker du i værdien af data og vil du være med til at styrke et mere videns og analysebaseret politi? Så kan du nu få en central rolle, hvor du kommer til at drive, planlægge og koordinere vigtige datainitiativer for dansk politi. Du vil få indsigt i en lang række spændende og udfordrende politifaglige forretningsområder samtidig med, at du skal styre projekter og strategiske initiativer.

Et spændende job med en vigtig mission
Vi tilbyder et spændende job med en vigtig mission for politiet, hvor du som projektleder sikrer, at forretning og it er alignede om mål og midler. Dit arbejde er afgørende for politiets videre arbejde med at optimere brugen af data som et af de væsentligste input i både efterforskning, virksomhedsstyring og ledelsesinformation.

Du kommer bl.a. til at:
•    Drive projekter og strategiske initiativer hvor målet er at styrke data governance og data tilgængelighed for dansk politi
•    Omsætte behov til løsninger ved samarbejde med forretning og IT om krav, prioriteringer og udvikling af en ny dataplatform samt en data selvbetjenings PoC
•    Sikre god governance og beslutninger, håndtere risici og issues, udarbejde beslutningsoplæg og statusrapportering samt understøtte styregruppe og ledelse
•    Indgå i samarbejde med mange dele af organisationen både politi- og it-faglige, hvor du med dit engagement bidrager til fremdriften af udviklingen af nye og eksisterende løsninger. Du vil således blive en vigtig person i både den operationelle og strategiske opgaveløsning.
•    Navigere i et komplekst it-landskab, hvor dine projektlederkompetencer i kombination med din interesse for brugen af data betyder, at du sikrer en relevant og faglig korrekt afklaring ’fra vugge til krukke’ i projekterne, således at de faglige specialister kan løse deres opgaver i et styret og planlagt forløb.

Du bliver som ansat i sektionen Data Management (i Center for Arkitektur, Data og Sikkerhed) en del af et team bestående af 14 erfarne kollegaer, som vægter samarbejde, faglige udfordringer, vidensdeling og professionalisme højt. I vores arbejde med at udvikle løsninger til politiet, bruger vi de nyeste teknologier i samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere 

Data Management, står overfor mange spændende opgaver, hvor det grundlæggende arbejde for governance og videreanvendelse af data skal implementeres, derudover er vi midt i et større dataplatformsprojekt, hvor vi skal skifte teknologi og implementere nye måder at arbejde på.

Hvem er du?
Vi forestiller os:
•    At du har flere års erfaring som it-projektleder, mestrer de klassiske projektleder discipliner, og har kendskab til de forskellige faser, der findes i et data projekt.
•    Du arbejder struktureret og systematisk og evner at bevare overblikket, når der er afvigelser og risici. Du er proaktiv og har et skarpt fokus på den værdi projektet skal tilvejebringe.
•    Du har gerne en relevant it-uddannelse suppleret med en ITIL-certificering, men det er ikke et krav. 
•    Du motiveres af tværfagligt samarbejde og koordination samt at være ansvarlig for god planlægning, dokumentation og overdragelse, hvor du sikrer den nødvendige kvalitet gennem hele projektet, og du har forståelse for den kontinuerlige udvikling, der er i et varehus.
•    Personligt er du energisk og nysgerrig i samarbejdet med andre, og du trives med at skabe gode relationer og samarbejde på tværs. 
•    Du kommunikerer på et højt fagligt niveau på dansk både på skrift og tale. Tilligemed behersker du engelsk på et it-teknisk niveau både mundtligt og skriftligt. 

Løn- og ansættelsesvilkår 
Har du en akademisk baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Du indplaceres som specialkonsulent eller chefkonsulent.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

Organisatorisk er du tilknyttet Rigspolitiets Koncern IT med adresse på Polititorvet 14, 1567 København. Rigspolitiet skal i løbet af de næste par år samlokaliseres og flytter til Frederikskaj 8 i Københavns Sydhavn.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Henriette Vang-Lauridsen på telefon 25 45 94 95. Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på https://politi.dk/job-i-politiet

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter skal være i pdf-format.

Vi ønsker som arbejdsplads at afspejle mangfoldigheden i samfundet, og vi opfordrer derfor alle interesserede til at søge uanset baggrund.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist: 7. oktober 2026

Vi arbejder sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet. 

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest. 

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  07.10.2026
Ansøgningsfrist:  07.10.2026
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid