Det Kriminalpræventive Råd søger en studentermedhjælper til Forebyggelse
Har du lyst til at være en del af Det Kriminalpræventive Råds (DKR) sekretariat og hjælpe med at forebygge kriminalitet og øge trygheden i Danmark? Så er det måske dig, vi leder efter.
DKR har som mission at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. Sammen med vores 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet peger vi på, hvordan vi mest effektivt forebygger kriminalitet.
Da vores nuværende studentermedhjælper snart bliver kandidat og stopper efter små 3 år i DKR, søger vi en ny kollega, der kan bidrage til vores arbejde med at forebygge ungdomskriminalitet, vold og voldtægt, it-kriminalitet, bandekriminalitet mv.
Vi har kontor på Islands Brygge, og du bliver en del af Forebyggelsesteamet, der består af akademiske kolleger med baggrund i sociologi, kriminologi, kulturgeografi, sprogpsykologi m.fl.
Forebyggelsesteamet er ansvarlig for at samle, kvalificere og formidle viden om forebyggelse. I samspil med DKR’s medlemmer varetager teamet kontakten til det lokale kriminalpræventive samarbejde rundt om i Danmark og bidrager til initiativer og løsninger på eksisterende kriminalitets - og tryghedsudfordringer. Teamet understøtter Rådets udvalgsarbejde inden for områderne børn og unge, borgernes digitale og daglige tryghed, erhverv og arbejdsmarked samt by og bolig.
I DKR prioriteres både det faglige og det sociale fællesskab højt.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil variere, men kan byde på, at du skal:
• Hjælpe med litteratursøgninger og notater, som led i teamets vidensarbejde;
• Gennemgå og vurdere projektansøgninger;
• Bistå udvalgssekretærer med organisering og afvikling af udvalgsmøder, herunder referater;
• Hjælpe med at organisere og afvikle Rådets løbende faglige arrangementer, herunder temamøder, konferencer og folkemødedebatter;
• Besvarelse af henvendelser om forebyggelse af kriminalitet, vold og utryghed;
• Diverse administrative opgaver.
Vi forventer, at du:
• er bachelor- eller kandidatstuderende på minimum 2. år og med mindst 1 år tilbage af studiet
• er akademisk dygtig, analytisk tænkende og skriver godt
• arbejder struktureret og selvstændigt
• er klar til at tage ansvar, har gåpåmod og ikke er bange for at kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før
• er imødekommende og god til at samarbejde.
Din personalechef bliver forebyggelseschef Tania Schimmel.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til relevant overenskomst.
Stillingen er 15 timer om ugen fordelt på mandag til onsdag eller efter nærmere aftale.
Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål angående stillingen, kan du skrive til DKR, dkr@dkr.dk, eller studentermedhjælp Tine B. Christensen, tbc@dkr.dk.
Ansøgning
Ansøgning, CV og eksamensbevis sendes senest tirsdag den 17. marts 2026.
Når du søger en stilling i DKR (politiet), opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV skal du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi forventer at holde samtaler mandag den 23. marts 2026.
Tiltrædelse den 1. juli 2026 eller snarest derefter (afhængig af sikkerhedsgodkendelse).
Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd fremmer et tryggere samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. DKR består af 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet. Vi identificerer aktuelle og relevante kriminalitetsudfordringer, og sammen giver vi løsninger på samfundets udfordringer med kriminalitet. Læs mere om DKR på www.dkr.dk.
København S