Vil du have ansvaret for, at politiet forsyningskæde – fra patruljevogne til patroner – altid er klar i rette stand, mængde og tid? Kan du omsætte din logistiske teori til effektiv lagerstyring i praksis. Så er du måske vores nye lager- og logistikoperatør i Center for Flåde- og Materielstyring. Her har du ansvaret for, at lageret med varer og udstyr fungerer effektivt og professionelt.
Din rolle i afsnittet Logistik og Lager
Du bliver en del af et stærkt team på 17 dedikerede kollegaer – bestående af lager- og logistikoperatører, våbenmekanikere og administrative medarbejdere. Vi arbejder i krydsfeltet mellem den daglige, praktiske drift og strategiske forbedringer af vores supply chain. Tonen er uformel og humoristisk, og vi værdsætter hinandens faglighed højt.
Vores kerneopgave er at servicere landets 12 politikredse samt politiet i Grønland og på Færøerne. Vi sikrer kvaliteten på alle leveringer, optimerer lagerplaceringer, overholder strenge udleveringsfrister og håndterer farligt gods efter gældende forskrifter. Du får en nøglerolle i at binde data, systemer og fysisk logistik sammen.
Dine opgaver inkluderer blandt andet:
• Systemisk lagerstyring: Drifte, overvåge og optimere lageret i SAP.
• Supply chain-koordinering: Tæt samarbejde med indkøbsafdelingen om vareflow, bestillinger og genbestillinger.
• Data og administration: Udskrive rekvisitioner, pluklister, følgesedler og fakturaer samt foretage cyklisk optælling og dataregistrering.
• Kvalitetssikring og LEAN: Modtage, udpakke, mærke og placere varer korrekt efter logistiske principper samt rapportere om afvigelser og fejl.
• Praktisk logistik: Plukke, emballere og klargøre forsendelser (herunder palleopbygning og håndtering af farligt gods).
• Distribution: Kørsel og levering af varer direkte til politikredsene i hele Danmark (tjenesterejser).
Vores forventninger til dig
Vi forestiller os, at du er uddannet lageroperatør eller logistikøkonom – uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring - søger vi en kollega, der vil drive og optimere den daglige drift på vores beredskabsdepot. Du skal være fortrolig med IT-systemer, og erfaring med SAP og Navision er en fordel. Du har truckcertifikat, kørekort kategori C, EU-chaufføruddannelsesbevis til lastbil samt ADR Grund med klasse 1.
Du arbejder struktureret, bevarer roen under pres, har godt overblik og er nysgerrig. Du er serviceminded og har et godt humør.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Glostrup.
Ud over den normale arbejdstid, 37 timer om ugen, har du hver 5 uge en rådigheds/tilkaldevagt.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Carsten Skjold, tlf. 2182 1702.
Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilket job du søger. Foruden ansøgning og CV, bedes du uploade dit eksamensbevis. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede, uanset baggrund, til at søge stillingen.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 26 i København.
Ansøgningsfrist: 17. juni 2026.
I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed
Vi er cirka 18.000 ansatte i politiet, hvor omkring to tredjedele er polititjenestemænd og politikadetter og resten er civilt ansatte. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at rigsfællesskabet er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med det operative beredskab, forebygger eller efterforsker, eller bidrager med en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.
Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for rigsfællesskabets i alt 15 politikredse. Vi sørger for, at politikredsene har de rette rammer for deres arbejde og udvikling. Vi står bag god ledelse og uddannelse. Bag tjenestevåben, der matcher opgaven. Bag ordentlig hjælp, hvis såret har sat sig i sindet hos vores politikolleger. Vi står bag teknologi, der følger udvikling. Bag fordeling af ressourcerne. Bag fremtidens politi. Det er os – Rigspolitiet – der altid er bag dem, der står forrest.
Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.
Glostrup