Jobbeskrivelse
Dygtige jurastuderende søges til anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi
Dygtige jurastuderende søges til anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi søger en eller flere jurastuderende (stud.jur.) til en stilling som studentermedhjælper i anklagemyndigheden med tiltræden snarest muligt.

Har du interesse for strafferetten og kunne du tænke dig at se, om et job i anklagemyndigheden er noget for dig

 

Opgaven
Som student i anklagemyndigheden får du et spændende job og et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde. Du får samtidig et stort ansvar, der følger dine evner og indsats.

 

Dit arbejde vil bl.a. bestå  af udarbejdelse af  udkast til juridiske afgørelser særligt i aktindsigtssager, erstatningssager og i straffesager, hvor efterforskningen indstilles. 

 

Dine arbejdsopgaver kan også bestå af udarbejdelse af udkast til høringer samt legalitets- og tilsynsopgaver, ligesom du i perioder vil blive en del af anklagemyndighedens Front Office, hvor alle henvendelser fra andre myndigheder og borgere bliver håndteret. 

Almindeligt kontorarbejde som  kopieringsopgaver, journalisering og digitalisering af straffesager vil også forekomme

 

Dig
Du er jurastuderende (stud.jur.) og har enten færdiggjort eller er ved at færdiggøre 4. semester på studiet. 

Du er fagligt velfunderet og har interesse for strafferet, straffeproces og forvaltningsret. 

 

Som person er du positiv, udadvendt og effektiv uden at gå på kompromis med kvaliteten, ligesom du er engageret, fleksibel og bidrager til at skabe en god arbejdsplads.

 

Os

I anklagemyndigheden ved Midt- og Vestsjællands Politi er vi omkring 80 medarbejdere (jurister, administrative medarbejdere, politianklagere og studentermedhjælpere), organiseret i tre advokaturer: Advokaturen for Kvalitet og Udvikling, Advokaturen for Almene Straffesager samt Advokaturen for Specielle Straffesager

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være 15 timer. Arbejdstiden tilrettelægges efter aftale, og vi er naturligvis fleksible i forhold til eksamener mv. 

 

Dit arbejdssted bliver i Midt- og Vestsjællands Politi på hovedstationen i Roskilde. 

 

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/Stat samt OAOs-fællesoverenskomsten.

 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til relevant niveau samt opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse

 

Kontakt og ansøgning 
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte advokaturchef Anne Amstrup-Kappel på tlf. 5114 6304 eller specialanklager Camilla Kragh på tlf. 6197 5781. 

 

Ansøgning vedlagt CV og dokumentation for hidtidige eksamensresultater skal være os i hænde senest den 28. september 2025.

 

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

 

Samtaler forventes afholdt løbende.

 

Ansøgningsfrist 28. september 2025

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  28.09.2025
Ansøgningsfrist:  28.09.2025
Arbejdsgiver:  Midt- og Vestsjællands Politi
Jobsted (langt): 

Roskilde

Deltid / fuldtid:  Deltid