National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), Glostrup
Vil du bruge din efterforskningserfaring til at bekæmpe samfundets mest kom-plekse former for økonomisk kriminalitet? I National enhed for Særlig Kriminali-tet (NSK) bliver du en del af et stærkt, tværfagligt miljø, hvor vi arbejder mål-rettet på at beskytte samfundet mod kriminalitet i en globaliseret og digital verden.
Din nye hverdag
Vi tilbyder et spændende og varieret job i Center for Økonomisk Kriminalitet (CØK), hvor fagområderne dækker hvidvask, skatte- og momssvig, bedrage-ri, international kriminalitet, sporing, konkurrencesager, sager om rettigheds-beskyttelse og børs- og finanssager. Ofte strækker sagerne sig ud over landets grænser, og kriminaliteten begås både af professionelle aktører og velkendte organiserede kriminelle.
I CØK arbejder vi målrettet med alle sager. Vi sætter samarbejde, resultater og faglighed højt. Sagernes kompleksitet lægger ofte op til samarbejde på tværs af fagområderne og vi værdsætter forskellighed. Det skaber en dynamisk, projektorienteret arbejdstilgang og nuanceret kompetenceudvikling for dig. Vores unikke måde at arbejde på skaber sammen med klare aftaler, bestillinger og leverancer gode forudsætninger for opgaveløsningen.
Vi har et stærkt team af politifolk, jurister, civile efterforskere, administrative og økonomer, men skal opruste med flere politifolk med efterforskningserfaring.
CØK prioriterer at være en fleksibel arbejdsplads og har derfor fokus på at tilpasse hverdagen til den enkelte.
Vores nye kollega
Du har en politifaglig uddannelse (Politiets basisuddannelse) og har stor efter-forskningserfaring inden for økonomisk kriminalitet. I CØK tilbyder vi endvidere gode muligheder for yderligere udvikling af dine efterforskningskompetencer.
Du har erfaring med anvendelse af en bred vifte af de forskellige efterforskningsværktøjer, du arbejder struktureret og er god til at formulere dig skriftligt. Du tager ansvar for din efterforskning og er lydhør over for input fra dine kollegaer. Du er indstillet på at arbejde tværfagligt og projektorienteret.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er til besættelse 1. marts 2027.
Du lønindplaceres efter klassificeringsaftalen som pb/pa og eventuelle lokallønstillæg lukkes efter gældende bestemmelser.
Du stationeres inedtil videre i National enhed for Særlig Kriminalitet, og du skal forrette foreløbig tjeneste i Center for Økonomisk Kriminalitet Øst på adressen, Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau – HEM. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig.
Ansættelse i politiet er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Pk. Niels Kristoffersen på tlf. 2149-6495 eller pk. Jacob Tiemroth på tlf. 5118 4329.
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet.
- Du kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via internettet og ”Poli-tiets hjemmesider” i venstre hjørne. Her logger du ind med din politimail (før-ste gang ved glemt password) eller
- du kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din pri-vate mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra: https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx (tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV og vedhæfte en motiveret ansøgning (følgebrev). I den motiveret ansøgning kan du tilkendegive om der er fagområder du har en særlig interesse for.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau eller opnået tilsvarende realkompetencer, bedes du oprette bevis herfor.
Ansøgningsfrist: den 21. september 2026.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet.
Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for politistillinger.
Vi forventer at afholde samtaler løbende eller i umiddelbart forlængelse af an-søgningsfristen.
Vi gør opmærksom på, at dette opslag er en del af en større rekrutteringsproces i NSK, hvorfor du som ansøger først kan forvente at modtage endeligt tilsagn om en stilling eller afslag på den ansøgte stilling medio december 2026.
National enhed for særlig Kriminalitet som arbejdsplads
I National enhed for Særlig Kriminalitet bliver du en del af en landsdækkende specialenhed, hvor højt specialiserede fagfolk arbejder tæt sammen med et fælles formål: at beskytte Danmark mod den mest komplekse og samfundsskadelige kriminalitet. Det er en særlig opgave.
Vi efterforsker og strafforfølger komplekse sager inden for organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og digital kriminalitet. Derudover understøtter vi også politikredsene i hele Rigsfællesskabet med vores særlige ekspertise i kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.
Når du træder ind ad døren i National enhed for Særlig Kriminalitet, møder du politifolk, anklagere, analytikere, teknikere, it-specialister, administrative og mange andre fagligheder. Vi er mange – og vi er forskellige. Du får godt 1.200 dedikerede kolleger, der trods forskelligheder har det til fælles, at vi alle bidrager med hver vores særlige styrke og dybe faglighed.
Kriminaliteten udvikler sig hele tiden, og det samme gør kravene til os. Derfor prioriterer vi faglig udvikling, vidensdeling og samarbejde højt.
I National enhed for Særlig Kriminalitet finder vi stor mening i vores arbejde, fordi vores opgaver har et klart og vigtigt formål. Det, vi gør, bidrager direkte til at beskytte samfundet og styrke retssikkerheden. Det er et særligt ansvar. Det er derfor, vi arbejder i National enhed for Særlig Kriminalitet.
Glostrup