Jobbeskrivelse
Er du nysgerrig på kommunikationssystemer, autoelektronik og fejlsøgning, så er du vores nye kollega
Er du nysgerrig på kommunikationssystemer, autoelektronik og fejlsøgning, så er du vores nye kollega

Trives du med at arbejde i et miljø, med softwareopdateringer på radiosystemer- og computere og fejlfinding på specialsystemer på vores politibiler, så har vi en spændende stilling til dig!
I Rigspolitiets afsnit for Service og Værksted, vil dine kompetencer ikke blot løse tekniske udfordringer, men også spille en afgørende rolle for politiets kerneopgaver; at opretholde sikkerhed, fred og orden i samfundet.

Din vigtigste opgave 

Du bliver en del af elektronikværkstedet i afsnittet for Service og Værksted, der er en del af Rigspolitiets Center for Flåde- og Materielstyring. I centret arbejder vi tæt sammen, og fleksibilitet mellem afsnittene er afgørende for at få projekterne og driften i mål. 

I Service og Værksted driver vi en række politi-specifikke systemer, herunder SINE (SIkkerhedsNEt)-radioer, automatisk nummerpladegenkendelse og Bifrost-computere. Systemerne indgår i politiets operative opgaveløsning og det er derfor afgørende, at det fungerer. Du får en vigtig rolle med at løse fejlmeldinger og opdateringer af systemerne.

Opgaverne løses i fællesskab med en række andre fagpersoner inden for auto- og teknikområderne. Men også en række andre faggrupper vil du møde i din hverdag. Der er både praktiske opgaver, såsom at arbejde på systemerne i politiets biler, men også opgaver der løses på en computer.   

Du får en bred kontaktflade til brugere, køretøjsansvarlige, i landets politikredsene og leverandører. Når du har opbygget en erfaring med systemerne, kan du også blive inddraget i indkøb af nyt materiel.

Meget af vores arbejde er meget specifikt målrettet politiets systemer. Vi sørger naturligvis for en grundig introduktion via sidemandsoplæring og ”learning-by-doing”.

Vi tilbyder

En plads i et vores elektronikteam, som består af fire kollegaer. Men du indgår også som en naturlig del af Service og Værksted, hvor vi er 16 kollegaer. Her arbejder vi på tværs af teams, ligesom vi har et tæt samarbejde med andre sektioner i centret. 

Hos os sætter vi stor pris på en god balance mellem arbejde og fritid – det vi kalder 'work/life balance'. Vi tror på, at godt humør og en lidenskab for faget er afgørende for et positivt arbejdsmiljø. Vi er stolte af at arbejde i politiet – og at vi kan se, at der er en tydelig kobling mellem vores daglige arbejde og politiets kerneopgaveløsning. Vi værdsætter også en nørdet snak om tekniske emner, fordi vi ved, at det er passionen og engagementet, der driver os fremad.

Vores nye kollega

Du motiveres af at arbejde med opgaver indenfor det tekniske område, som beskrevet. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende, men du kunne eksempelvis have erfaringer indenfor autobranchen, alarmsystemer eller elektrikerfaget. Det kunne også være en anden baggrund. Det afgørende er, at du kan bidrage til den opgaveløsning teamet skal løse med din baggrund. 

Systemerne hos politiet er unikke systemer, som vi ikke forventer du har nogen erfaringer med, men en faglig nysgerrighed for at sætte dig ind i. Vi skal, som skrevet, nok sørge for en grundig oplæring.

 Vi forventer at du:
•    kan arbejde selvstændigt med problemløsning og fejlfinding efter vores introduktion. 
•    er åben overfor at løse opgave, der kan kræve adskillelse af en bil og opgaver, der kan løses på en computer. 
•    befinder dig godt med opgaver af driftsmæssig karakter.
•    har mulighed for at løse opgaver i Jylland og Fyn af op til én uges varighed 3-6 gange årligt. Planlægges sammen  med de øvrige medarbejdere.
•    er omstillingsparat, da prioriteterne i opgaveløsningen ofte ændrer sig. 
•    Du er en holdspiller, der forstår vigtigheden af, at afsnittet og teamet er en succes, frem for egen succes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og SAMDATA/HK. Der vil alt efter dine kvalifikationer og kompetencer være mulighed for at forhandle et kvalifikationstillæg. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.

Ansættelsesområdet er Rigspolitiet, og dit arbejdssted bliver Rigspolitiet, Center for Flåde- og Materielstyring, Hambrosgade 21, 1780 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.  

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afsnitsleder Morten Rasksen på telefon 5179 8861. Generel information om politiet kan findes på www.politi.dk.


Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at afholde 1. samtaler d. 25. juni 2025 og 2. samtaler 1. juli 2025. 
Ansøgningsfrist: d. 19. juni 2025.

I politiet arbejder vi alle sammen for tryghed og sikkerhed

I politiet arbejder mere end 16.000 medarbejdere sammen om at forebygge og forhindre kriminalitet. Vi er alle dybt engagerede i at sikre, at Danmark er et trygt og sikkert sted at bo og leve – uanset om vi arbejder med den nære politiindsats som betjent, som efterforsker eller om vi bidrager til en af de mange andre vigtige funktioner i politiet.

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed og har det overordnede ansvar for Danmarks i alt 15 politikredse fordelt på 12 kredse i Danmark, politiet i Grønland og på Færøerne samt National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK). I Rigspolitiet udvikler vi strategier, koordinerer politiets arbejde på landsplan og arbejder med en lang række opgaver blandt andet økonomistyring, it-udvikling, juridisk rådgivning, presse og kommunikation, politisk betjening, indkøb af politiets udstyr og køretøjer samt HR-opgaver.

Lær os bedre at kende på www.jobipolitiet.dk 

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  19.06.2025
Ansøgningsfrist:  19.06.2025
Arbejdsgiver:  Rigspolitiet
Jobsted (langt): 

København V

Deltid / fuldtid:  Fuldtid