Er du interesseret i at arbejde i en alsidig stilling, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med alt fra konkret sagsbehandling til besvarelse af folketingsspørgsmål og andre ledelsesstøtteopgaver, og hvor to dage sjældent er ens? Motiveres du af, at det nogle gange skal gå stærkt, mens der andre gange er mulighed for fordybelse? Og synes du, at det kunne være spændende at få et indblik i, hvordan en politikreds drives? Så skal du søge den stilling som erfaren jurist i Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis ledelsessekretariat, som er ledig til besættelse.
Om Ledelsessekretariatet
Ledelsessekretariatet er bredt sammensat af jurister, andre akademikere og administrative medarbejdere og er kendetegnet af et travlt miljø med dygtige kollegaer og et godt socialt sammenhold. Ledelsessekretariatet består af fem sektioner, herunder en juridisk sektion.
Som medarbejder i ledelsessekretariatets juridiske sektion arbejder du tæt sammen med politikredsens øverste ledelse og får et unikt indblik i politikredsens samlede opgaver samt en bred berøringsflade med hele organisationen, Rigspolitiet, kommunerne i politikredsen og politikredsens øvrige samarbejdspartnere.
Vi arbejder med mange forskelligartede opgaver fra udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og andre høringer, sekretariatsbistand til faste udvalg samt generelle ledelsesunderstøttende opgaver til konkret juridisk sagsbehandling på områder uden for strafferetsplejen, herunder behandling af aktindsigtssager, klagesager, erstatningssager og vurdering af bl.a. politi-, forvaltnings- og databeskyttelsesretlige problemstillinger.
Juristens opgaver består bl.a. i:
- Udarbejdelse af bidrag til besvarelse af folketingsspørgsmål og besvarelse af andre høringer
- Ledelsesstøtteopgaver (f.eks. udarbejdelse af dagsordner for og referater af SU-møder)
- Kvalitetssikring af arbejdet i politikredsens tilladelses- og bevillingssektion samt at være politidirektørens repræsentant i kommunernes bevillingsnævn
- Legalitetskontrol af politikredsens plansæt
- Udarbejdelse af generelle retningslinjer og juridiske notater
- Mindre projektopgaver og lejlighedsvis undervisning
- Konkret sagsbehandling
Om dig
Vi forventer, at:
- Du er en dygtig jurist (cand.jur.)
- Du har interesse for ledelsesstøtteopgaver
- Du har høj personlig og faglig integritet
- Du har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
- Du har gode analytiske evner og er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt
- Du er detaljeorienteret, men har samtidig sans for det samlede billeder
- Du har helhedssyn, politisk tæft og meget gerne kendskab til arbejdsgange i politiet og anklagemyndigheden
Om os
Vi tilbyder til gengæld:
- En god arbejdsplads med et stort engagement og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
- Mulighed for fleksible arbejdsforhold, herunder hjemmearbejde
- Varieret, udfordrende og selvstændigt arbejde
- Gode personlige og faglige udviklingsmuligheder
- Kollegaer i hele organisationen, som vil sætte stor pris på dit arbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver lønmæssigt indplaceret som specialkonsulent eller eventuelt chefkonsulent i henhold til den til enhver tid gældende aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation afhængig af erfaring og kompetencer. Ansættelse som tjenestemand kan ske, hvis du i forvejen har en tjenestemandsansættelse. Hvis du ikke er tjenestemand, vil der blive knyttet et ikke-pensionsgivende tillæg til stillingen. Dette forhandles individuelt.
Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Dit arbejdssted bliver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis hovedpolitistation på Parkvej 50, 4700 Næstved.
Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Kristian Gyde Poulsen på telefon 2374 2118 eller sekretariatschef Claus Mohr Hansen på telefon 4132 8260.
Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere jobs i politiet, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår hvilken stilling du søger.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge uanset køn, alder, religion eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist: Den 4. marts 2025.
Om Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er bygget op om fem lokalstationer. Lokalstationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Rødbyhavn. Politikredsens hovedstation er placeret i Næstved.
Politikredsen omfatter i alt 7 kommuner: Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, hvor der i alt bor ca. 390.000 borgere.
I Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi er der ansat ca. 900 medarbejdere, hvoraf hovedparten er polititjenestemænd. Herudover er der ansat medarbejdere med bl.a. akademisk og administrativ baggrund.
Næstved