Jobbeskrivelse
Borgerrådgiver til Syd- og Sønderjyllands Politi
Borgerrådgiver til Syd- og Sønderjyllands Politi

Har du en bred forståelse for politiets opgaveportefølje samt arbejdsgange og vil du gøre en forskel for borgere gennem tydelig kommunikation, høj faglighed og vedholdende opfølgning? Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem borgerkontakt, sagsforståelse og tværgående koordinering?

 

Så har du nu mulighed for at blive borgerrådgiver i Syd- og Sønderjyllands Politi.

 

Borgerrådgiverfunktionen er et nyt initiativ i politikredsen, der skal styrke dialogen og kommunikationen med borgerne. Funktionen har et særligt fokus på at sikre sammenhæng, overblik og kvalitet i håndteringen af borgerhenvendelser, som går på tværs af organisatoriske skel.

 

 

Om stillingen

 

Som borgerrådgiver har du en central rolle i at understøtte og hjælpe borgere, der har behov for særlig opfølgning, koordinering og kommunikation. Det er borgerrådgiverens opgave at sikre at borgernes henvendelser følges til dørs med fyldestgørende tilbagemelding og korrekt dokumentation. 

 

Borgerrådgiveren arbejder tæt sammen med SVÆV-teamet og de sagsbehandlende enheder i politikredsen, herunder efterforskning, centrale enheder, anklagemyndigheden og staben.

 

Som borgerrådgiver har du ansvaret for:

  • At styrke politikredsens kommunikation med borgere
  • At sikre sammenhæng i borgerhenvendelser, der involverer flere enheder eller sagsområder i politikredsen
  • At vejlede omkring politiets sagsgange

 

Kontakten til borgeren slippes ikke, før borgeren er koblet på en relevant sagsbehandler, og der er skabt klarhed over det videre forløb.

 

 

Dine primære opgaver vil være at:

  • Håndtere og koordinere borgerhenvendelser, der går på tværs af organisatoriske enheder
  • Sikre opfølgning, dokumentation og tydelig kommunikation i borgerforløb
  • Understøtte dialogen mellem sagsbehandlende afdelinger, centrale enheder, anklagemyndigheden og staben
  • Samarbejde tæt med SVÆV-teamet om indsatsen overfor sårbare borgere
  • Identificere og håndtere henvendelser om fx aktindsigt, klager og nye oplysninger i straffesager i samarbejde med relevante enheder
  • Bidrage til et højt serviceniveau og en professionel fremtoning i mødet med borgere

 

 

Hvem er du?

 

Vi søger en medarbejder med stærke kommunikative kompetencer, høj empati og en rolig, vedholdende tilgang, som kan møde borgere i øjenhøjde – også når situationen er kompleks.

 

Du motiveres af at hjælpe borgere videre i systemet og trives i en rolle, hvor du ikke selv er sagsbehandler, men fungerer som bindeled, vejviser og koordinator, der sikrer fremdrift og overblik. 

 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har indgående viden om straffesagsbehandling og forvaltningsretlige processer
  • Har bred forståelse for politikredsens samlede opgaveportefølje
  • Kommunikerer klart, respektfuldt og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Har tålmodighed og evnen til at håndtere længerevarende og komplekse borgerforløb
  • Arbejder vedholdende og følger opgaver helt til dørs
  • Er opsøgende og tager ansvar for at skabe fremdrift på tværs af enheder og fagligheder
  • Har evnen til at sætte sig i borgerens sted og håndtere svære samtaler
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med høj faglig kvalitet

 

 

Vi forventer desuden, at du:

  • Udviser handlekraft og sikrer fremdrift i opgaveløsningen
  • Tænker helhedsorienteret og bidrager til tværgående samarbejde og vidensdeling
  • Bidrager positivt til trivsel og arbejdsmiljø
  • Tager ansvar for egen faglig og personlig udvikling og holder dig ajour inden for dit arbejdsområde

 

 

 

Særlige forhold og uddannelseskrav

 

Stillingen er placeret i Beredskabslinjen og ledelsesmæssigt forankret under lederen i Servicecenteret.

 

Åbningstiden for borgerhenvendelser er hverdage fra 08-15, med forbehold for fremtidige justeringer.

 

Stillingen indebærer deltagelse i særlige opgaver, der til enhver tid er pålagt enheden. Ved større opgaver kan det forventes, at du:

  • Kan yde merarbejde i kortere perioder
  • Er villig til midlertidigt at gøre tjeneste på andre lokalstationer
  • Deltager i projektarbejde på tværs af politikredsens afdelinger

 

Det forventes desuden, at du er indstillet på at gennemføre relevante uddannelsesforløb målrettet funktionen.

 

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår:
 
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Vi er dog fleksible i forhold til arbejdstid og er åbne for dialog om deltidsansættelse eller jobdeling, hvis det kan understøtte den samlede opgaveløsning. 

 

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. 

 

Dit primære tjenestested vil være Esbjerg eller efter nærmere aftale, med ledelsesmæssig forankring under lederen af Servicecenteret, Kirkegade 76, 6700 Esbjerg. 

 

Stillingen tilbyder en høj grad af fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet. Efter endt oplæring vil der være gode muligheder for at tilpasse arbejdsstedet, hvorfor der ikke er en forventning om at du er fast til stede på stationen i Esbjerg, men kan varetage din opgaver fra flere af kredsens lokationer. Der er desuden mulighed for hjemmearbejde i et vist omfang efter nærmere aftale.  
  

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt eller ved nærmere aftale. 

 

Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. 

 

 

 

Kontakt og ansøgning
 
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Sektionslederen af Servicecenteret Marianne Sylvestersen på tlf. 51442498 eller Vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen på tlf. 40498145 på hverdagene mellem 10 og 13.

 

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk

 

Når du søger en stilling, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt stilling. Vi anbefaler at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploades i pdf-format. 

 

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. 

 

 

 

Ansøgningsfrist 03.05.2026

 

Vi forventer at afholde samtaler den 12. maj.2026

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  03.05.2026
Ansøgningsfrist:  03.05.2026
Arbejdsgiver:  Syd- og Sønderjyllands Politi
Jobsted (langt): 

Esbjerg

Deltid / fuldtid:  Fuldtid