Syd- og Sønderjyllands Politi
Syd- og Sønderjyllands Politi søger tre politikommissærer med stærke kompetencer inden for områderne: Efterforskning, Beredskab og Visitationscenter.
OM STILLINGEN SOM LEDER AF PERSONFALIG KRIMINALITET
Som politikommissær i Personfarlig Kriminalitet vil du samarbejde med de to øvrige sektionsledere have den overordnet faglig ledelse og koordinering af efterforskninger og sagsvisitation. Du skal medvirke til at sikre en høj kvalitet og legalitet i arbejdet med sagerne og efterforskningerne. Du skal som efterforskningsleder etablere og sikre et tæt samarbejde med anklagemyndigheden og andre relevante samarbejdspartnere, og du skal lede eller deltage i følgestabe mm
OM STILLINGEN SOM VAGTCHEF
En udpræget grad af operativ parathed og evnen til mentalt at omstille sig til nye situationer er et grundlæggende krav til en vagtchef. Som vagtchef skal du have bevist, at du kan skabe overblik samt vurdere, beslutte og disponere situationsbestemt og under tids- eller opgavepres.
Du skal have en udpræget forståelse for og evne til at balancere politiske, ledelsesmæssige og faglige hensyn, såsom responstid og operativ parathed contra strategisk prioriterede sagstyper og indsatsområder.
Vagtcentralen er sammen med servicecentret oftest borgernes indgang til politiet. Du skal som vagtens leder sikre en professionel optræden med høj faglighed og kvalitet i anmeldelsesfasen, i den umiddelbare disponering og i den indledende efterforskning. Du får derfor en central rolle i at sikre borgernes oplevelse af tryghed og sikkerhed samt sikre borgernes generelle tillid til politiet. Du skal også have interesse og forudsætninger for at kommunikere bredt med borgere, samarbejdspartnere og de medarbejdere, der indgår i den konkrete opgaveløsning.
Du skal i det daglige sammen med politikredsens øvrige vagtchefer understøtte en arbejdskultur, hvor medarbejderne hele tiden opsøger ny viden og har forudsætninger for vagtcentrals- og beredskabsarbejdet, herunder en bred og aktuel viden om og forståelse for operative og taktiske planmaterialer, metoder og værktøjer samt driftsstyring. Det indbefatter et løbende ledelsesmæssigt fokus på talent, motivation og potentiale hos medarbejderne.
Som vagtchef skal du samtidig have den daglige operative og faglige ledelse af vagtcentralens (og servicecentrets) medarbejdere samt indsatslederne og patruljerne.
Som vagtchef skal du forvente med kort varsel, at blive tilkaldt ved større uvarslede hændelser, hvor der skal besættes ekstra nøglefunktioner. Desuden skal du forvente at blive pålagt øvrige administrative og operative opgaver med planlægning og eksekvering sideløbende med din daglige opgave som vagtchef.
OM STILLINGEN SOM LEDER AF DRIFTS- OG VISITATIONSCENTER
Som politikommissær i Drift og Visitationscenter skal du have en solid og operativ erfaring og forstår politiets taktiske og juridiske rammer, især omkring visitation, særlov og afgørelser. Du skal være struktureret og målrettet og sikre dig, at opgaverne løses effektiv og i overensstemmelser med gældende lovhjemmel. Du skal have et blik for helheden, detaljen i opgaverne og bruge din erfaring og ledelsesmæssige intuition til at vurdere de forskellige situationer.
Du skal være i stand til at udvise empati, ordentlighed og konsekvens – stille krav til dine medarbejdere samtidig med, at du tager ansvar for en god trivsel og udvikling i afdelingen, hvor arbejdsmiljøet vægtes højt.
Du skal som leder lede med faglighed, retfærdighed og rummelighed – du skal være tilgængelig og tydelige i din kommunikation, samt formå at skabe overblik over opgaver samt medarbejdernes trivsel i afdelingen. Du skal prioritere samarbejde på tværs af søjlerne, som giver det bedste resultat. Du skal være beslutsom, lyttende og inddragende når situationen kræver det.
GENERELT OM STILLINGEN SOM POLITIKOMMISSÆR
Ansvarsområde og referenceforhold fastsættes lokalt på niveauet ”ledelse af medarbejdere”, jf. ledelsesgrundlaget. Der refereres som udgangspunkt til en af linjens vicepolitiinspektører.
Du har som politikommissær ansvaret for de politimæssige opgaver i politikredsen inden for dit ansvarsområde, og du skal sikre, at politiopgaverne i din enhed udføres effektivt og i overensstemmelse med den gældende lovgivning samt de fastsatte mål- og resultatkrav for politikredsen.
Du skal med blik for hele organisationen omsætte de strategiske prioriteringer til meningsfulde mål for de medarbejdere, du har ansvaret for, og du skal sikre, at der til stadighed opbygges effektive arbejdsprocesser, som skaber resultater med høj kvalitet til tiden og med samfundet og borgerne i særlig fokus.
Du udøver dine ledelsesopgaver gennem medarbejderne i din enhed.
GENERELT OM DIG SOM POLITIKOMMISSÆR
Du har en politifaglig uddannelse og en førlederuddannelse fra politiet (jf. de til enhver tid gældende krav til politiledere. Læs om Lederudvikling på POLintra. Du skal have gennemført Lederforløb 1 med tilfredsstillende resultat. Du kan konstitueres, hvis du mangler øvrige uddannelser, som er planlagt/kan planlægges gennemført inden for 1 år) og med erfaring inden for et eller flere områder.
Du skal være en stærk, engageret og synlig leder med god evne til at omsætte de strategiske indsatser til operative mål for dit ansvarsområde – og du skal evne at følge op. Du skal have gode analytiske evner, gode samarbejdsevner, god organisationsforståelse samt gode kommunikationsevner.
Din ledelsesstil skal være udviklings- og resultatorienteret og kendetegnet ved et helhedsorienteret fokus på opgaveløsningen. Du skal formå på kompetent vis at sætte disse kompetencer i spil, således at der i din enhed og på tværs af politikredsen skabes synergi og arbejdes sammenhængende med langsigtede mål.
I udvælgelsesprocessen vil det blive vurderet, i hvor høj grad du lever op til de kompetencekrav, der stilles til medarbejderlederniveauet i ledelsesgrundlaget.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er til besættelse efter nærmere aftale.
Lønnen er efter politiets gældende lederklassificeringsaftale. Den aktuelle månedsløn som politikommissær i lønramme 33 med et årligt tillæg på kr. 39.300 (marts 2012) udgør kr. 44.640.
Du bliver stationeret indtil videre i Syd- og Sønderjyllands Politi efter politidirektørens bestemmelse.
Du skal kunne sikkerhedsgodkendes til stillingens nødvendige sikkerhedsniveau. Du kan pålægges at varetage funktioner, hvor sikkerhedsgodkendelse til en højere klassifikationsgrad er nødvendig. Ansættelse i politiet og anklagemyndigheden er betinget af, at man til enhver tid kan opretholde den nødvendige sikkerhedsgodkendelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte
- Fg. vicepolitiinspektør Brian Skovrup Christensen om stillingen i Personfarlig kriminalitet på tlf. 40 33 87 07 eller
- Fg. vicepolitiinspektør Søren Vraa Larsen om stillingen som Vagtchef på tlf. 40 49 81 45 eller
- Fg. vicepolitiinspektør Kent Brynilsen om stillingen i Drifts- og Visitationscenter på tlf. 29 29 11 32
Stillingen søges elektronisk via politiets rekrutteringssystem på http://www.politi.dk og job i politiet
- Man kan søge via karriereportalen, hvor du logger ind via fanen "fra kandidat til kollega" og "medarbejder login" med din politimail (første gang ved glemt password) eller
- Man kan også søge via jobportalen, hvor du søger/opretter profil med din private mailadresse.
Se eventuel vejledning på POLintra:
https://prodsp2019polintra.politinet.net/arbejdsplads/rekrutteringogansaettelse/stillingsopslag/Sider/default.aspx
(tag kopi af link og sæt ind i browseren på POLintra).
Du skal vedhæfte CV, en motiveret ansøgning (brev) og evaluering til ansøgt chargeret stilling (førlederevaluering er ikke tilstrækkelig). Evalueringen må højst være 1 år gammel.
Hvis du har gennemført relevante eksterne uddannelser på diplom og/eller masterniveau, bedes du oprette bevis herfor.
Hvis du er udnævnt på politikommissær forvejen, så er evaluering ikke nødvendig, da du kan rokeres.
Ansøgningsfrist: den 24. oktober 2025.
Bemærk, at opslaget er et internt landsdækkende stillingsopslag i politiet. Du skal være politiuddannet og have en aktiv politimail for at komme i betragtning. Ved spørgsmål om fortrinsret skal du svare nej, da reglen om fortrinsret ikke gælder for interne stillinger.
Esbjerg