Jobbeskrivelse
Færøernes Politi søger en projektmedarbejder
Færøernes Politi søger en projektmedarbejder

Tidsbegrænset projektansættelse på 1 år – implementering af flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden.

Vil du arbejde med koordinering, styring og opfølgning på udviklingsinitiativer i politiet? Kan du skabe overblik, sikre fremdrift og bidrage til implementeringen af politiske aftaler i en kompleks organisation? Så er det måske dig, vi søger.

Færøernes Politi søger en projektmedarbejder til en tidsbegrænset projektansættelse på 1 år, der skal understøtte politikredsens arbejde med implementering, styring og rapportering i forbindelse med flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden.    

Om stillingen 
Som projektmedarbejder hos Færøernes Politi vil du få en central rolle i arbejdet med at understøtte implementeringen af initiativerne i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden.

Du vil bidrage til at skabe overblik over aftalens initiativer og sikre løbende fremdrift, koordinering og opfølgning på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

•    koordinering og opfølgning på initiativer i flerårsaftalen for politiet og anklagemyndigheden
•    understøttelse af implementering og fremdrift i projekter på tværs af politikredsen
•    udarbejdelse af statusrapporter, ledelsesoplæg og beslutningsgrundlag
•    bidrag til struktur og overblik i kredsens projekt- og porteføljestyring
•    koordinering på tværs af politikredsen samt med Rigspolitiet

Stillingen indebærer en bred berøringsflade i organisationen, og du vil løbende være i dialog med ledere og medarbejdere på tværs af kredsen for at sikre fremdrift i de enkelte initiativer.

Din profil 
Vi søger en medarbejder, som:

•    har en relevant videregående uddannelse inden for samfundsvidenskab, statskundskab, administration eller lignende
•    har erfaring med projektstyring, implementering og/eller analyse
•    kan arbejde struktureret og har blik for fremdrift i komplekse opgaver
•    kan formulere sig klart og præcist både mundtligt og skriftligt
•    trives med samarbejde på tværs af organisationen
•    har en god organisationsforståelse 

Vi lægger særligt vægt på, at du har erfaring fra centraladministrationen, herunder særligt fra departementer eller styrelser. Erfaringen vil blive tillagt stor betydning i vurderingen af ansøgere, da projektet omhandler implementering af en politisk aftale. 

Om Færøernes Politi 
Færøernes Politi varetager politi- og anklagemyndighedsopgaver på Færøerne og arbejder for at skabe tryghed og sikkerhed i det færøske samfund.

Som projektmedarbejder vil du få en arbejdsdag med en bred opgaveportefølje og en stor berøringsflade på tværs af organisationen. Arbejdet foregår i et miljø med højt fagligt niveau, gode samarbejdsrelationer og en uformel omgangstone.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Stillingen er en tidsbegrænset projektansættelse på 1 år, og aflønningen sker efter gældende overenskomst i staten og afhænger af uddannelsesniveau og kvalifikationer. 

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse.

Tiltrædelse ønskes hurtigst muligt. 

Ansøgning og kontakt
Ansøgning, CV, eksamensbevis og eventuelle udtalelser uploades via politiets rekrutteringssystem på job.politi.dk.

Ansøgningsfristen er 2. april 2026. Samtaler forventes afholdt kort efter fristens udløb.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef ved Færøernes Politi Martin Dahl Fuglsang, tlf. +298 792022.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.

Overblik over oplysninger
Ansøgningsfrist:  02.04.2026
Ansøgningsfrist:  02.04.2026
Arbejdsgiver:  Færøernes Politi
Jobsted (langt): 

Tórshavn

Deltid / fuldtid:  Fuldtid