Vi har lige nu en spændende stilling som Facility medarbejder i logistikafdelingen ledig. Som Facility medarbejder bliver du i samarbejde med vores bygningskonstruktør en del af et team, der står for den daglige drift og vedligehold af politikredsens bygninger. Lyder det som noget for dig, så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning.
OM STILLINGEN
Du bliver en del af en stor organisation, som spiller en vigtig rolle i samfundet. Vi tilbyder dig en spændende og alsidig stilling i et dynamisk arbejdsmiljø med garanti for faglig såvel som personlig udvikling. Vi vægter en uformel omgangstone og et godt kollegaskab.
I afdelingen bliver du en del af et team med arbejdsopgaver inden for de nedenfor nævnte hovedområder. Et team som også praktiserer at hjælpe hinanden på tværs, så vi sammen kan løse opgaverne til gavn for hele organisationen
Tankegangen i afdelingen tager udgangspunkt i, at ”al god service starter med et smil”, hvilket gælder både internt i organisationen og overfor eksterne samarbejdspartnere.
Logistikafdelingen er opdelt i 4 hovedområder:
• Facility Management (bygninger, byggesager, adgangskort, interne flytninger mv.)
• Indkøb af kontorartikler, uniformer, inventar m.v.
• Indkøb og vedligehold af operationelt materiel mm.
• Vognpark (køretøjer, kontakt til værksteder mm.)
Du vil sidde på området Facility Management, men du skal også bistå med opgaveløsning inden for de øvrige hovedområder i afdelingen.
Som Facility medarbejder kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver, herunder at;
• Bidrage til drift af kredsens bygninger generelt – dette gælder blandt andet kontakt til håndværkere, vedligeholdelse, bygningsændringer og arbejdsmiljøforhold.
• kontakt til politikredsens Facility Management-partner, herunder at påse overholdelse af de kontraktlige forpligtigelser – eksempelvis på områder som, intern service, bygningsingsvedligeholdelse, hittegods og bygningsteknik m.v.
• Bidrage til et konstruktivt samarbejde med politikredsens øvrige faglige enheder med henblik på ressourceoptimering.
• Foretage mindre indkøb og bestille vareydelser og samtidig sikre overholdelse af indkøbsaftaler i Dansk Politi. Rekvirere varer og tjenesteydelser på udvalgte kategorier inden for politikredsens logistikportefølje samt håndtere reklamationer fra brugere.
OM DIG
Vi forestiller os, at du har en kombineret håndværks og administrativ baggrund – gerne med kendskab til bygningsadministration.
Derudover vægter vi en række faglige kvalifikationer og personlige egenskaber, herunder at du:
• Besidder generel viden om bygningsdrift.
• Skal kunne benytte vejledninger og it-systemer i indkøbs-øjemed - eksempelvis programmer som Excel og elektronisk fakturering
• Er god til at kommunikere i skrift og tale.
• Er personligt tillidsvækkende og helhedsorienteret med stort overblik i tilspidsede situationer.
• Evner at agere serviceminded i den daglige omgang med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt til HEMMELIGT og opretholde denne gennem hele ansættelsen.
Det er ligeledes en forudsætning for din ansættelse, at du har kørekort.
Dit arbejdssted bliver Sydøstjyllands Politi, Holmboes Allé 2, Horsens.
Din gennemsnitlige arbejdstid vil være på 37 timer pr. uge, primært mellem kl. 0700 og kl. 1600.
Opstart: Tiltrædelse i stillingen sker efter nærmere aftale.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Logistikchef Lars Grønlund på telefon 5172 1416. Du kan finde mere information om Politiet generelt på www.politi.dk.
Er du interesseret i stillingen, bedes du sende din motiverede ansøgning, CV og relevant dokumentation for uddannelse.
Vi opfordrer alle interesserede, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge stillingen.
Ansøgningsfrist: Tirsdag den 10. juni 2025
Samtaler forventes afholdt i uge 25.
Sydøstjyllands Politi er én af Danmarks 12 politikredse og dækker kommunerne Kolding, Fredericia, Billund, Vejle, Hedensted, Horsens og Skanderborg. Vi har hovedstation i Horsens og betjener ca. 510.000 borgere ud fra i alt 22 lokationer i kredsen. Sydøstjyllands Politi er en attraktiv arbejdsplads med mange forskellige fagligheder, og hvor medarbejdernes trivsel prioriteres højt. Vi er en organisation, der løbende tilpasser sig det omgivende samfunds krav og forventninger. Vi arbejder sammen om en professionel opgaveløsning, og vi arbejder hver dag for at skabe tryghed, sikkerhed, retfærdighed og orden i samfundet. Læs mere på www.politi.dk/sydoestjyllands-politi og følg os på X, Facebook og Instagram.
Horsens