Motiveres du af at skabe forandring gennem stærke relationer, tydelig eksekvering og udvikling af nye løsninger? Vil du være med til at styrke borgernes digitale robusthed i en tid, hvor kriminalitet i stigende grad foregår online?
Så kan det være dig, vi søger som vores nye forebyggelseskonsulent i Forebyggelsessektionen hos Syd- og Sønderjyllands Politi.
Om os
Forebyggelsessektionen består af et tværfagligt team bestående af kriminologer, socialrådgivere og politiuddannede medarbejdere. Vi arbejder systematisk og vidensbaseret med kriminalitetsforebyggelse i bred forstand og samarbejder tæt med kommuner, NGO’er, fonde og andre enheder i politikredsen.
Vores mål er at forebygge kriminalitet og styrke borgernes sikkerhed og tryghed gennem konkrete, vidensbaserede initiativer.
Om stillingen
Som forebyggelseskonsulent vil du udvikle, kvalificere og sikre eksekvering af forebyggelsesinitiativer inden for digital kriminalitet. Du bliver en del af et team, der driver udviklingsforløb, etablerer nye arbejdsgange og skaber stærke samarbejder på tværs af organisationen i en kompleks faglig virkelighed.
Du vil have en central rolle i koordineringen af forebyggelsesarbejdet i politikredsen og være kontaktperson til Rigspolitiet på området. Din opgave er at omsætte viden fra operative enheder, analyser og trends til konkrete forebyggende initiativer, der styrker borgernes digitale robusthed.
Du vil skulle samarbejde tæt med politiuddannede kolleger i en ny sektion, der arbejder med online kriminalitetsbekæmpelse, samt med kommunikationsenheden, analyseafdelingen, efterforskning, nærpoliti og en bred vifte af eksterne samarbejdspartnere.
Politikredsen ønsker et skærpet fokus på forebyggelse af digital kriminalitet hos befolkningen og stræber efter at kunne reagere hurtigt, når nye digitale tendenser opstår. Det kan være forebyggelsesinitiativer, der sigter mod kriminalitetsformer som;
- Falske onlineannoncer
- Phishing og fupmails
- Kontakt – og relationssvindel
- Handel med ulovlige varer via digitale platforme
- Deling af intime billeder blandt unge
- Andre digitale kriminalitetstrends, som kan ramme borgere og virksomheder
Selvom det digitale område bliver dit primære fokus, vil du også indgå som en integreret del af sektionens øvrige forebyggelsesarbejde. Du vil derfor også samarbejde tæt med vores kriminolog om bredere kriminalpræventive indsatser på tværs af politikredsen. Det betyder, at du vil deltage i samarbejdet med såvel ledere, medarbejder og lokalråd med henblik på, at planlægge og gennemføre kriminalpræventive indsatser. Nysgerrighed og lysten til at indgå i udviklingsarbejde på flere fagfelter er derfor vigtigt.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Omsætte viden fra operative enheder, analyser og trends til konkrete forebyggende initiativer
- Udvikle koncepter, arbejdsgange og projektforløb, der styrker borgernes digitale robusthed
- Indsamle og strukturere viden om forebyggelse af digital kriminalitet
- Udarbejde oplæg og notater til ledelse og samarbejdspartnere
- Undervise medarbejdere i politikredsen, så forebyggende budskaber kan nå bredere ud
- Deltage i nationale projekter inden for digital kriminalitet
- I samarbejde med kriminolog i sektionen at indgå i opgaven omkring andre kriminalitetsforebyggende initiativer
- Lejlighedsvis indgå i dialog med borgere, fx ved borgermøder eller i direkte kontakt ved konkrete hændelser
Hvem er du?
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men vi forestiller os at du har gennemført en relevant bachelor eller kandidatuddannelse. Vi vægter erfaring med at drive udvikling, skabe samarbejde og sikre fremdrift i komplekse organisatoriske sammenhænge højt.
For at trives i rollen, er det vigtigt, at du:
- Har stærke samarbejdsevner og kan skabe relationer både med medarbejdere og ledere
- Er idérig og kan omsætte idéer til konkrete handlinger og løsninger
- Har gåpåmod og trives med at ”sparke døre ind”, når nye initiativer skal implementeres
- Kan arbejde struktureret, selvstændigt og med blik for helheder
- Har en skarp pen og kan kommunikere klart til både fagpersoner og borgere
- Er nysgerrig på nye tendenser inden for digital kriminalitet og generel kriminalitetsforebyggelse
- Har erfaring med at arbejde projektorienteret og tværfagligt
Vi forestiller os, at du har nogle års erhvervserfaring og at du besidder en grundlæggende viden om kriminologi og har kendskab til centrale aktører inden for kriminalitetsforebyggelse. Hvis du har indsigt i digital kriminalitet allerede, er det en fordel, men ikke et krav.
Vi sørger for, at du bliver klædt på til at varetage rollen.
Løn- og ansættelsesforhold
Har du en akademisk baggrund bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.
Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Det er en forudsætning for din ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt inden for 4 måneder, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse
Stillingen er en fuldtidsstilling og til besættelse snarest muligt. Dit arbejdssted vil være Syd- og Sønderjyllands Politi, Forebyggelsessektionen, Kirkegade 76, 6700 Esbjerg.
Vi forventer at ansættelsen kan ske pr. 1. april 2026 eller snarest herefter afhængig af processen med sikkerhedsgodkendelse.
Der vil blive afholdt 1. og 2. samtale. Kandidater, der indkaldes til 2. samtale, vil få tilsendt en case-opgave, der skal løses og medbringes til 2. samtalen. Vi forventer at gennemføre 1. samtale med egnede kandidater den 29. januar 2026.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Vicepolitiinspektør Jacob Rindom tlf. 61384202 i tidsrummet 8-15.
Ansøgningsfrist: 19. januar 2026
Esbjerg